A-kasse guiden - Sådan vælger du den rette for dig

Denne guide giver dig gode råd og overblik over de overvejelser, du bør gøre dig, inden du vælger en a-kasse. Hvis du allerede ved, hvad du leder efter, kan du tage et kig på vores sammenligningsværktøj til a-kasser.

Hvad skal jeg bruge en a-kasse til?

Måske er du i tvivl om, hvad en a-kasse er, eller hvad du skal bruge en a-kasse til? I så fald er du kommet til det rette sted. Hvis du kommer i den uheldige situation, at du mister dit job, kan din a-kasse give dig et fast dagligt beløb - dagpenge. Hvis du selv opsiger dit arbejde, er du “selvforskyldt ledig” og kommer ind i en karensperiode, hvor du kun vil kunne modtage kontanthjælp. Efter karensperioden vil du dog modtage dagpenge.

Maksimum dagpengesats fastsættes af staten, og hvilken sats du vil få udbetalt i tilfælde af, at du bliver arbejdsløs, afhænger af din løn. Dagpengesatsen udregnes således på baggrund af din skattepligtige løn i de sidste tre måneder forud for arbejdsophør. Man kan i alt modtage dagpenge i 2 år, også kaldet dagpengeperioden. De 2 års dagpenge kan dog spredes ud over 3 år, også kaldet referenceperioden.

Et medlemskab i en a-kasse giver dig altså økonomisk tryghed, hvis du pludselig står uden arbejde. Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, betyder det, at du kun kan modtage kontanthjælp. Derudover er du ikke automatisk berettiget til at modtage kontanthjælp. Hvis du har egen bolig eller formue, kan du risikere ikke at kunne modtage kontanthjælp.

I dag er en a-kasse dog mere end bare en arbejdsløshedsforsikring - a-kasser tilbyder kurser, karriereplanlægning, mentorordning, coaching og meget mere. Disse forskellige services og ydelser vil også kunne bruges, selvom man er på arbejdsmarkedet. Derfor bør du stærkt overveje, hvilken a-kasse der passer til dig. Kunne du have glæde af kurser, networking, gå-hjem-møder og faglig sparring, eller er prisen det absolut vigtigste for dig? Overvej det nøje - der er ingen grund til at betale for noget, som du egentligt ikke kommer til at bruge, men på den anden side kan den fagspecifikke viden komme dig til gode, hvis du bliver ledig.

Hvordan optjener jeg retten til dagpenge?

Du er ikke berettiget til dagpenge, medmindre du er medlem af en a-kasse og har været det i mindst et år. Derfor kan det godt betale sig at tænke lidt fremad, så du ikke står uden indkomst, hvis du pludselig skulle stå uden job.

Der er flere betingelser, som du skal opfylde for at få dagpenge. I sidste ende er det a-kassen, der bestemmer, om du er berettiget. Her er et udpluk af de vigtigste betingelser:

  • Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst et år.
  • Du skal være registreret som jobsøgende.
  • Som fuldtidsforsikret skal du have arbejdet og fået løn for mindst 1.924 timer inden for de seneste tre år.
  • Som deltidsforsikret skal du have fået indberettet mindst 1.258 løntimer inden for de seneste tre år. 
  • Du skal kunne påtage dig et arbejde 37 timer om ugen, hvis du er fuldtidsforsikret og 30 timer om ugen, hvis du er deltidsforsikret.

Ligegyldigt hvilken a-kasse du er medlem af, er den maksimale dagpengesats den samme. Du kan tjekke den maksimale dagpengesats på borger.dk.

Hvordan udregnes dagpengesatsen?

Der er som nævnt en maksimal dagpengesats, men langtfra alle er berettiget til den højeste dagpengesats. Det beløb, du får udbetalt i dagpenge, afhænger nemlig af den løn, du har fået udbetalt de sidste tre måneder inden arbejdsophør.

Dagpengesatsen beregnes således i tilfælde af, at du er månedslønnet:

((3 måneders løn før skat ÷arbejdsmarkedsbidrag) x 90 %)/ 65 dage = din ydelse per dag.

Lad os tage et eksempel:

Lars på 37 år er arbejdsløs, men inden han blev det, tjente han 38.000 kroner om måneden, før skat. Han er fuldtidsforsikret hos sin a-kasse, som han har været medlem af i 12 år, og beregningen af hans dagpengesats ser derfor således ud:

((38.000 kr.÷8%) x 90 %)/65 dage = 526,15 kr. pr. dag

Lars får som arbejdsløs udbetalt 526,15 kr. pr. dag, svarende til 2.630,76 kr. pr. uge.

Er du, modsat Lars, uge- eller 14 dages-lønnet, bliver dagpengesatsen beregnet ud fra din indtægt de seneste 12 uger. Du skal minimum have haft 296 løntimer i den periode. Du har ret til en ny beregning af dine dagpenge 12 måneder efter den sidste beregning.

Som nyuddannet får du en fast dagpengesats (dimittendsats) på 82 % af den maksimale dagpengesats. Til gengæld kan du få dagpenge allerede en måned efter, du har afsluttet uddannelsen.  Du har desuden mulighed for at få beregnet en ny dagpengesats, som bliver brugt 6 måneder efter, at du har opnået din dagpengeret. Det vil sige normalt 7 måneder efter, at uddannelsen er afsluttet.

Hvad sker der, hvis jeg ikke er medlem af en a-kasse?

Hvis ikke du er medlem af en a-kasse, kan du få kontanthjælp. Ikke desto mindre, er du kun berettiget til dette, såfremt du ikke kan klare dig økonomisk. Det er dog ikke udelukkende din egen indtægt og økonomiske situation, det kommer an på. Der er nemlig gensidig forsørgerpligt, som indebærer, at hvis din ægtefælle har en indtægt, der kan forsørge jer begge, så er du ikke berettiget til hverken kontant- eller uddannelseshjælp.

Din ægtefælles økonomi spiller også ind på den måde, at hverken du eller din ægtefælle må have en formue (herunder opsparing i banken eller friværdi i ejerbolig eller bil), som kan dække jeres økonomiske behov. Du kan læse mere om regler og love omkring kontant- eller uddannelseshjælp på din kommunes hjemmeside. På borger.dk kan du ansøge om understøttelse samt få mere information.

For at opsummere er a-kassen en god måde at sikre sig på økonomisk, hvis man enten har penge stående på en opsparing, ejer en bolig eller har en ægtefælle med et relativt godt job.

Kan studerende få ret til dagpenge?

Når du er færdig med din uddannelse, kan det være betryggende at vide, at du har mulighed for at få dagpenge, hvis ikke du kan få job med det samme. Som nævnt skal man have arbejdet og været medlem af en a-kasse i mindst et år for at få ret til dagpenge.

Som studerende har du formentlig ikke arbejdet fuldtid, så i stedet for et års arbejde, giver et års studiemedlemskab dig ret til dagpenge. Det eneste, det kræver, er, at du melder dig ind, mindst et år inden uddannelsen slutter. Det er oftest gratis at være studiemedlem i op til 5 år, så der er ingen grund til at vente til sidste øjeblik. Ud over at kunne få dagpenge, hvis du ikke får job, når du er færdig, har a-kasserne også spændende arrangementer, som du kan deltage i. Nogle af kurserne er specielt skabt til studerende og kan både være kompetencegivende, som f.eks. excel-kurser, men kan også være af mere rådgivende karakter i form af eksempelvis vejledning til hvordan man skriver et godt CV eller hjælp til stresshåndtering.

Det er muligt at opnå dagpengeret på de fleste uddannelser. For at få et gratis studiemedlemskab er der ofte nogle krav, som du skal overholde:

  • Du skal være under 30 år. Hvis du er over 30 år, er reglerne strammere.
  • Din uddannelse skal vare mindst 1,5 år, hvilket svarer til 90 ECTS-point.
  • Du skal have bopæl i Danmark.
  • Din bruttoindtægt må ikke overstige den maksimale dagpengesats.
  • Du må ikke modtage hjælp til forsørgelse fra det offentlige, jævnfør loven om aktiv socialpolitik.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger a-kasse?

  1. Fagområde:

    • Hvis du på et tidspunkt står uden arbejde, er det vigtigt, at du kan få den rette vejledning. Derfor skal du finde en a-kasse, der passer til din profil, og som vil kunne sætte sig ind i den pågældende situation, du er i. Der er således nogle a-kasser, som er fagligt afgrænsede, mens andre henvender sig til alle faggrupper. Hvis du hører under et bestemt fagområde, kan det således være en fordel at være i en a-kasse, som har specialiseret sig inden for netop dit fagområde.
  2. Værdi for pengene:

    • Du skal overveje hvilken a-kasse og eventuelt fagforening, der giver dig mest værdi for pengene. Vil du have samlet a-kasse og fagforening hos én udbyder, eller vil du hellere skille a-kasse og fagforening ad?
  3. Beliggenhed:

    • Hvis du aktivt vil bruge din a-kasse som professionel sparringspartner, er det mest praktisk og belejligt, at din a-kasse ligger relativt tæt på dit hjem. Hvis du bliver ledig, vil du blive indkaldt til rådighedssamtaler hver tredje måned, og derfor bør du tage den geografiske distance til nærmeste kontor med i overvejelserne.
  4. Med eller uden fagforening?

    • Når du vælger a-kasse, kan du i mange tilfælde også tilmelde dig en fagforening. En fagforening varetager juridiske problemstillinger i forhold til kontraktbrud, overenskomstmæssige vilkår og meget mere. Derudover kan du også få en gennemgang af din ansættelseskontrakt og generel juridisk sparring. Fagforeninger tilbyder i dag også mange kurser, på lige fod med a-kasser, og vil også kunne give dig en kvalificeret vejledning, i forhold til optimering af dine jobmuligheder, karriereplanlægning og alt hvad der ellers hører til.
    • Fagforeningerne kan deles op i såkaldte røde og gule fagforeninger. De røde fagforeninger hører under de traditionelle hovedorganisationer LO, FTF og AC, mens de gule fagforeninger står uden for disse hovedorganisationer. De gule fagforeninger har stort set ingen overenskomster, modsat de røde fagforeninger. Til gengæld er kontingentet i de gule fagforeninger ofte væsentligt lavere end i de traditionelle fagforeninger. Det Faglige Hus, Krifa, Frie Funktionærer samt ASE er gule fagforeninger.

Hvad skal jeg bruge min a-kasse til, ud over at få dagpenge?

Alle a-kasser samarbejder med jobcenteret og tilbyder både rådgivning og kurser, som hjælp til at komme ud af ledigheden. Derfor vil du som oftest kunne bruge din a-kasse som rådgiver i forhold til at opbygge en jobplan, som kan hjælpe dig med at komme i arbejde igen. Fra jobcenterets side er der endvidere fastlagte regler i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Eksempelvis skal du søge et vist antal jobs om ugen, hvilket skal registreres hos din a-kasse. Desuden vil du hver tredje måned blive indkaldt til en rådighedssamtale af dit lokale jobcenter. Derudover har du også mulighed for at komme til personlige samtaler hos din a-kasse, hvor de vil spørge ind til din jobsøgningsproces. A-kasserne tilbyder også kurser og seminarer, som du vil kunne bruge i din karriereplanlægning og til at udvikle din faglige profil.

Hvordan adskiller a-kasse og fagforening sig?

Med en fagforening i ryggen, kan du få juridisk hjælp, hvis du af den ene eller anden årsag får problemer med din arbejdsplads. Det kan både være i forhold til din løn, fyring, eller hvis du har brug for at få tjekket din ansættelseskontrakt igennem. Fagforeningernes primære opgave er dog at forhandle medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår.

En a-kasse sørger på den anden side for udbetalingen af dagpenge og er en økonomisk forsikring mod arbejdsløshed. Fagforening og a-kasse er dermed to vidt forskellige ting, som man sagtens kan have uafhængigt af hinanden. Du har derfor flere muligheder; du kan både vælge kun at være medlem af en a-kasse eller en fagforening, men du kan også vælge at være medlem af både a-kasse og fagforening – du behøver dog ikke nødvendigvis at samle medlemskabet af a-kasse og fagforening ét sted.

Sammenlign og køb i tre simple trin

TRIN 1

Vælg hvilken kategori du vil sammenligne

TRIN 2

Sammenlign tilbudene

TRIN 3

Vælg den bedste løsning for dig