Om Alka Forsikring
Alka er et af Danmarks større forsikringsselskaber, der tilbyder en lang række forskellige forsikringer. Heriblandt bil-, indbo-, hus, ulykke-, hunde- og rejseforsikring. Forsikringsselskabet blev stiftet tilbage i 1944 og har historie, der leder tilbage til 1903. De blev indledende stiftet som Arbejdernes Livsforsikring (AL), som senere hen blev sammenlagt med Kooperativ Assurance (KA), hvilket endeligt blev navngivet Alka. I 2019 blev Alka solgt og ejes nu af Tryg Forsikring og indgår i dag i et større forsikringssamarbejde. Alka har en række tætte samarbejder med 18 forskellige fagforbund. Heriblandt 3F, FOA, HK, Dansk Metal og Hærens Konstabel- og Korporalforeningen.
Medlemmer fra disse forbund bliver derfor tilbudt mange fordele hos forsikringsselskabet. Disse inkluderer særligt fordelagtige priser, rabatter, samt ekstra dækning. Alka lancerede deres nye mobilabonnement, Alka Mobil, der er eksklusivt for de 18 fagforbund og medlemmer af Alka. Fra hjemmesiden er der adgang til funktionen "Mit Alka", hvor du som kunde blandt andet kan se dine policer, tilkøbe ekstra dækning og give fuldmagt til, at andre kan se dine forsikringer. Alka’s husforsikring dækker blandt andet brand, tyveri og skader forvoldt af vejret. Alka vandt også forbrugerrådet TÆNKs "Bedst i test" på deres husforsikring i 2021. Alka tilbyder også indboforsikring. En indboforsikring dækker alt dit private indbo - eller med andre ord alle dine ting.
Indboforsikringen omfatter hele din husstand, og der er intet loft for værdien af indboet. De har altså en såkaldt sumløs dækning. Indboforsikringen dækker blandt andet indbrud, cykeltyveri, ansvarsforsikring, retshjælp og identitetstyveri. Alka tilbyder også ulykkesforsikring, som dækker dig og din familie, hvis du eller I kommer ud for en ulykke. Forsikringen dækker varige mén, tandskader og behandling hos fysioterapeut og kiropraktor ved pludseligt opståede skader. Prisen på din ulykkesforsikring afhænger af dit job og din alder. Alka tilbyder også to forskellige bilforsikringer.
Den lovpligtige
ansvarsforsikring som kun dækker skader, din bil laver på andre og deres ting, og
kaskoforsikring, som dækker det samme som ansvarsforsikringen, men også skaderne på din egen bil samt ved tyveri. Du kan læse mere om selskabets bilforsikring under “Bilforsikring”. Du kan også se, hvilke priser selskabet kan tilbyde dig i vores sammenligningsportal. Selskabet arbejder med et princip om, at medansvar skal give bedre priser. Dette afspejles i, at hvis du eksempelvis installerer en tyveri- eller vandalarm eller går med til at få installeret en såkaldt sort boks i din bil, kan du få bedre forsikringspriser. Har du en forsikring hos dette selskab, er det muligt at enten online eller ved akutte skader at anmelde skader over telefon.
Forsikringsselskabet lægger stor vægt på at tage samfundsansvar - de donerer blandt andet til julehjælp, reducerer deres CO2 udslip og agerer tappested til bloddonering. Med hensyn til kundetilfredshed er Alka et vellidt selskab.
Bliv klogere på forsikringsmarkedet med vores guides herunder:
Hvad koster det at have bil?
De mest populære elbiler
Liste: De bedste forsikringsselskaber
Hvad er selvrisiko?
Hvad koster det at have bil?
Værd at vide om Alka's bilforsikring
Betingelser
For at få detaljerede oplysninger om Alkas bilforsikringsbetingelser, herunder hvilke dækninger og tilvalgsmuligheder der er tilgængelige, bør du besøge Alkas hjemmeside. Her kan du finde alt, hvad du behøver at vide om forsikringsmulighederne, dækningens omfang, selvrisiko, og hvordan du handler, hvis uheldet er ude. Dette vil give dig et klart overblik over, hvad du kan forvente af din Alka bilforsikring.
Alka: Beregn bilforsikring
For at beregne prisen på en Alka bilforsikring kan du bruge vores online prisberegner. Med denne funktion indtaster du oplysninger om din bil og dine kørselsvaner, og herefter modtager du skræddersyet tilbud – ikke bare fra Alka, men også fra alle vores andre samarbejdspartnere. Ved hjælp af prisberegneren sikrer vi, at du bliver tilbudt den billigste pris for din bilforsikring baseret på dine specifikke behov.
Alka lånebil
Med Alkas bilforsikring tilbydes du en lånebil uden ekstra omkostninger, hvis din bil får en kaskoskade og reparationen udføres på et Alka Fordelsværksted. Der er ingen kilometerbegrænsning, og forsikring er inkluderet i tilbuddet. Det eneste, du skal dække, er omkostningerne til benzin, diesel eller strøm. Tilbuddet om lånebil gælder dog ikke ved skader relateret til glas, såsom udskiftning af forrude.
Alka bilforsikring priser
Du kan få et indblik i priserne på bilforsikring hos Alka ved at anvende Samlino.dk's prisberegner. Med vores værktøj kan du sammenligne bilforsikringstilbud fra Alka såvel som andre forsikringsselskaber, for at finde den billigste forsikringspris for dig. Prisen på Alkas bilforsikring afhænger, ligesom alle andre udbydere, af forskellige faktorer, inklusiv din alder, kørselshistorik, bilmodel og ønsket dækningsniveau. Gennem Samlino.dk's sammenligningstjeneste kan du let finde frem til den bedste forsikringspris, der matcher dine behov.
Alka vejhjælp
Alka tilbyder ligesom alle vores samarbejdspartnere vejhjælp som et tilvalg til din bilforsikring. Hos Alka dækkes du assistance alle 24 timer i døgnet ved bilproblemer i Danmark og på bestemte ruter i Sverige og Tyskland. Det inkluderer også hjælp ved driftsstop, fejltankning, punktering og bugsering. Med kaskoforsikring udvides dækningen til "Alka Vejhjælp i Europa" for yderligere assistance i udlandet. Vejhjælp kan tilkøbes via Mit Alka, og vi anbefaler at tjekke Alkas hjemmeside for detaljer om dækning og køb.
Alka stenslag
Med Alka kaskoforsikring er skader som stenslag på forruden dækket. Hvis du har tilvalgt Friskadedækningen, kan du få repareret stenslag uden selvrisiko. Ved udskiftning af forruden opkræves kun halvdelen af selvrisikoen. Skader anmeldes til Carglass, der reparerer eller udskifter ruden enten hjemme hos dig eller på din arbejdsplads. For mere information om tilvalgsdækninger til Alkas bilforsikring, se mere på Alkas hjemmeside.
Alka bilforsikring til elbil
Alkas bilforsikring for el- og hybridbiler tilbyder omfattende dækning, der inkluderer ansvarsforsikring som lovpligtig standard og mulighed for kaskoforsikring samt forskellige tilvalgsdækninger. Kaskoforsikringen dækker batteriet mod skader som fx påkørsel, kortslutning og udstyr som fx ladekabler og ladestandere. Tilvalgsdækningerne til elbil hos Alka omfatter blandt andet også vejhjælp og friskadedækning med glasdækning. Særligt for elbiler dækker Alka også ladeboksen via husforsikringen.
FAQ
Er Alka en god bilforsikring?
Ligesom alle vores samarbejdspartnere er Alka anerkendt som en god bilforsikring, der tilbyder en omfattende dækning, som kan skræddersyes til dit individuelle behov. Alka er kendt for deres konkurrencedygtige priser, høj kundetilfredshed, og effektiv skadesbehandling. Det gør dem til et stærkt valg for danske bilister, der søger pålidelig beskyttelse til deres køretøj. Vil du dykke lidt mere ned i Alkas omdømme, kan det være en god idé at sammenligne anmeldelser, kundeerfaringer og specifikke tilbud fra Alka med andre forsikringsselskaber.
Hvorfor skal jeg vælge Alka forsikring?
Alka Forsikring er en del af
Tryg Forsikring, og de er derfor en del af det største forsikringsselskab i Danmark - og de har konkurrence-stærke priser på alle deres forsikringer. De har en høj kundetilfredshed og har forsikringstyper, der har høstet mange priser. Du kan desuden købe gavekort hos nogle af Alkas samarbejdspartnere - fx kan du købe et gavekort til FCK, Matas eller Zalando.
Hvad er Alka Bilforsikring?
Alka Bilforsikring har været "Bedst i test" af forbrugerrådet TÆNK Penge i 2017, 2018 og 2019, og det er på baggrund af deres forsikringspakke og den billige pris på bilforsikring. Du får en standard ansvarsforsikring med, hvilket er lovpligtig, og du får en kaskoforsikring. Dernæst får du en lånebil med, hvis der skulle ske noget med din bil - og lånebilen henter du hos en af deres fordelsværksteder. Du har også mulighed for at udvide din bilforsikring med en
vedhjælpsforsikring. Desuden er det nemt at skifte til Alka, så du behøver ikke at kontakte dit gamle forsikringsselskab og opsige dit medlemskab der.
Hvad er Alka Mobil?
I marts 2021 lancerede Alka deres mobilabonnemnet, der er billigt og enkelt. Det koster 59 kroner om måneden, og du kan få det, hvis du er medlem af en af de 18 fagforbund, Alka samarbejder med - eller hvis du er kunde hos Alka i forvejen.
Hvem ejer Alka Forsikring?
I 2017 beslutter Alkas ejere at sælge selskabet til Tryg, og i 2018 godkendte Finanstilsynet opkøbet, hvorefter Alka blev en del af Tryg-familien. I 2019 blev det endelig officielt, at Alka fusionerede med Tryg Forsikring.
Hvordan anmelder jeg en skade til Alka?
Du kan anmelde skader til Alka Forsikring døgnet rundt ved at anmelde skaderne online under "Mit Alka", eller du kan kontakte Alka på mail eller fange dem på telefonen.
>Hvordan anmelder brugerne Alka på Trustpilot?
Alka oplever en stor kundetilfredshed og har på Trustpilot over 14.000 anmeldelser med en samlet score på over 4 stjerner, hvilket er i den rigtig gode ende.
>Hvordan kontakter jeg Alka?
Du kan altid skrive til enten deres kundeserviceafdeling om skader, klager eller andet, og det gør du under "Kontakt Alka" inde på deres hjemmeside, og du kan dernæst vælge at blive ringet op angående din mail. Du kan også ringe direkte til deres kundeservice på 70 12 14 16. Hos Samlino.dk kan du sammenligne alt fra forsikringer til
indbo,
hus og
bilforsikring, og du kan sammenligne priser på
mobilabonnement,
bredbånd,
streaming og
a-kasse. Du skal være velkommen til at benytte en af vores mange sammenligningsfunktioner.
Kilder
Denne side er gennemgået og godkendt af Daniel Selde d. 01/07/2024.
Om Thomas Andersen
Thomas Andersen er vores faste bil- & forsikringsskribent og har en kandidatgrad i kommunikation & digitale medier. Han gør danskerne klogere på deres bilforsikring, deler tips og tricks til bilister og gør dig klogere på tendenser i bilbranchen.
E-mail: thomas.andersen@samlino.dk