Find det billigste billån i dag

Sammenlign priser på billån og spar penge på dit næste bilkøb. På Samlino.dk finder du priser fra udbydere i hele Danmark, så du kan få et hurtigt og let overblik over markedet. Du kan også se vilkår for de forskellige lån, så du kan finde den helt rigtige bilfinansiering til din situation. Det eneste du skal gøre, er at vælge hvor meget bilen koster, hvor stor din udbetaling skal være og hvor længe du vil afbetale lånet over – så klarer Samlino.dk resten!
1
kr.
2
kr.
3
år
4

Sammenlign og køb i tre simple trin

TRIN 1

Vælg hvilken kategori du vil sammenligne

TRIN 2

Sammenlign tilbudene

TRIN 3

Vælg den bedste løsning for dig

Beregn prisen på dit billån

Find det billigste billån til dit næste bilkøb! Du kan finde ud af hvad dit billån koster hos de enkelte udbydere, så du er sikker på at få markedets billigste bilfinansiering. Ved at bruge filtrene til at indsnævre din søgning, får du réele 2014 priser fra udbyderne på markedet - så kan du lynhurtigt se, hvad den bedste handel vil være for dig. Samlino gør det derfor let for dig at spare penge, da du ikke behøver at indhente priser fra den enkelte udbyder længere.

Når du sammenligner billån, skal du være opmærksom på at der er flere omkostninger end renterne. Det er derfor vigtigt at sammenligner ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) til at finde det billån der er det billigste i din situation. ÅOP medregner alle de gebyrer der er forbundet med at optage et lån, så du er sikker på at få de bedst mulige resultater at vælge imellem.

Prisen på din bilfinansiering kan variere, alt efter hvad dit lån skal indeholde. Der er derfor ikke én bank, som altid er den billigste, da priser og gebyrer forholder sig forskelligt alt efter hvilket lån du skal bruge.

Nogle banker tager et fast beløb i oprettelse, mens andre tager et variabelt. Det betyder at banken med det faste gebyr typisk vil være den billigste, hvis du tager et stort lån - mens banken med det variable gebyr er bedst til de mindre lån. Hold derfor hele tiden øje med ÅOP: for jo lavere ÅOP er, jo billigere vil dit samlede lån også blive.

Der er selvfølgelig mange ting man bør overveje før man køber en bil. I forhold til den finansiering du vælger til din bil, bør du især tage stilling til tre ting:

  • Billån med eller uden udbetaling
  • Længden på lånet (alderen på bilen)
  • Størrelsen på lånet

Du skal først og fremmest vide hvor meget af bilens pris du kan betale kontant – eller om du overhovedet kan betale noget kontant. Hvis du betaler en del af bilens pris kontant, kan du typisk få en lavere rente på din bilfinansiering. En god huskeregl er: desto højere procentdel du kan lægge i udbetaling, desto lavere rente får du på lånet.

Længden på dit lån afhænger af to ting: hvordan din økonomi ser ud og alderen på den bil du vil købe. Du skal selvfølgelig have penge i dit månedlig budget til at afbetale på lånet, da det vil høre under dine månedlige omkostninger til at have en bil. Hvis du vælger en kort løbetid, skal du naturligvis betale pengene tilbage til banken hurtigere, end hvis du vælger en længere løbetid.

Bilens alder har også betydning for, hvor lang løbetid lånet kan have. Tommelfingeregelen er at den maksimale løbetid er 10 år, minus bilens alder. Det skyldes at bilen taber værdi, og banken vil derfor være sikker på at kunne omsætte bilen til kontanter, hvis der skulle opstå problemer.

Størrelsen på lånet bør du også tage stilling til; hvor dyr en bil har du råd til at købe. Når du justerer filtrene her på siden, kan du se at den månedlige ydelse også ændrer sig. Du bør være sikker på, at du har luft i budgettet til at betale den månedlige ydelse, ellers bliver du nødt til at afbetale over længere tid, eller finde en billigere bil.

For at være sikker på at finde det bedste billån, skal du vide hvad du til- og fravælger. Hvis du brænder inde med nogle generelle spørgsmål til denne type finansiering, kan du se vores FAQ til billån, som giver dig svar på de generelle spørgsmål man måtte have.

Hvis du er i tvivl om mere praktiske detaljer i forhold til billån, kan du se vores guide til bilfinansiering. Guiden kan give dig en god forståelse af, hvordan man ansøger og hvad man skal være ekstra opmærksom på.

Er det mere begrebsdelen du er i tvivl om, kan du se på vores ordliste til billån. Ordlisten giver forklaring på mange af de begreber, man kan komme i tvivl om når man træder ind i denne verden.

Mere end 500.000 danskere har allerede sammenlignet

    Priser indhentet i de sidste 24 timer

    Seneste nyt