9 biler der kører langt på literen

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Bilforsikring, Tips og tricks
Tags: , , , , ,

9 biler der kører langt på literen

Nogle biler formår at vride mange kilometer ud af hver liter brændstof, hvor andre biler er mere tørstige. Hvis du går med overvejelser om at erhverve dig en ny bil, er det en rigtig god idé at undersøge hvilke modeller på markedet, der giver dig flest kilometer på vejen pr. liter brændstof. Vi har opdateret listen over de biler, der får mest ud af en tankfuld brændstof, så det er nemmere for dig at køre miljøvenligt, samtidig med at du sparer penge på brændstofbudgettet.

Transportsektoren står for mere end 20% af den danske CO2-udledning, og små 75 % af denne udledning kommer fra person- og varebilerne. Som bilist kan man bidrage til at reducere udledningen af CO2 ved at være opmærksom på sit brændstofforbrug. Der er nemlig både mange penge og meget CO2 at spare, hvis man kører længere på literen.

Dieselbiler, der kører langt på literen

I Trafikstyrelsens folder om bilers miljø- og klimaegenskaber, går det at spare penge og nedsætte CO2 hånd i hånd. Hvis du vil køre langt på literen og derigennem være god ved miljøet, er det disse fem dieselbiler du skal kigge efter.

Top fem

  1. Hyundai i20 1,1 CRDi ECO Life. Kører 31,3 km/l.
  2. Kia Rio 1,1 CRDI Man. Kører 31,3 km/l.
  3. VW Golf 1,6 TDI BlueMotion 110 HK. Kører 31,3 km/l.
  4. Ford Fiesta 1,6 TDCi (95 HK). Kører 30,3 km/l.
  5. Opel Corsa 1,3CDTi EcoTec 95 hk. Kører 30,3 km/l.

Overvejer du nyt bilkøb? Sammenlign billån i dag og se, hvor meget du kan spare!

Benzinbiler, der kører langt på literen

Hvis en benzinbil skal mærkes med A++, skal den køre over 26,3 km på en liter benzin. I Trafikstyrelsens oversigt tager disse fire biler prisen for at kunne fragte dig allerlængst på en liter benzin:

Top fire

  1. Toyota Yaris 1,5 HSD Multidrive S H1/H2. Kører 28,6 km/l.
  2. Toyota Auris 1,8 HSD Hatchback H2/H2+. Kører 27,8 km/l.
  3. Fiat 500 0,9 85 Dualogic Aut. Kører 25,6 km/l.
  4. Toyota Prius 1,8 HSD H2. Kører 25,6 km/l.

De to lister findes på Trafikstyrelsens oversigt over de grønneste biler på markedet, som er fra “Hvor langt på literen 2015“.

Hvordan fastsættes, hvor langt biler kører på literen?

Bilers brændstofforbrug fastsættes af et uafhængigt laboratorium på basis af en nøje fastlagt testmetode. Det betyder altså at de fabriksangivne tal er korrekte, når man skal sammenligne forskellige bilers energieffektivitet.

Det betyder dog langt fra at en bil rent faktisk vil køre lige så langt under almindelige forhold. Det faktiske brændsstofforbrug afhænger nemlig af en række faktorer, herunder din kørestil, vejrforhold, temperatur og terræn. Bilmagasinet har fra et interview med to eksperter i økokørsel samlet en liste med 5 gode råd til brændstofeffektiv kørsel, som du med fordel kan tage et kig på, hvis du gerne vil lære at køre længere på literen.

Læs også: 5 måder at skære ned på dit brændstofforbrug

Hvor langt kører bilerne så?

I følge en engelsk hjemmeside kører førnævnte Hyundai i20 eksempelvis ca. 85% af det fabriksangivne tal, svarende til ca. 26,6 km/t. Ser man på den årlige udgift til brændstof, er der altså gode penge at spare ved at vælge en bil, der kører langt på literen.

Kører man i Hyundai i20’eren, koster det omkring 293 kroner at fylde tanken op. Så hvis man kører 20.000 kilometer om året, kan man faktisk nøjes med at besøge tankstationerne 17 gange i løbet af et år – hvis du vel og mærke fylder tanken helt til bristepunktet. Det giver en årlig pris på ca. 4.981 kr. kroner på diesel.

Kør fra København til Wien på en tankfuld

Det betyder, at hvis man bor i København og kører på skiferie i Østrig, behøver man ikke holde ind på en tankstation, før man kommer hele vejen til Wien.

Se også: Her får du den billigste bilforsikring

Flere af bilerne er relativt dyre, men hvis det er en bil, du har planer om at beholde i mange år, kan det godt betale sig at give lidt ekstra for en brændstoføkonomisk bil, der til gengæld sparer dig for en masse penge til benzin eller diesel. Selvom brændstofpriserne har det med at svinge meget op og ned, ligger benzinprisen for tiden på omkring 11 kr. literen.

Så hvis danskerne i gennemsnit kører 20.000 kilometer om året, og har en bil, der kører 13 km pr. liter benzin, betyder det, at den gennemsnitlige danske bilist bruger omkring 17.000 kr. om året alene på benzin. Det vil altså sige, at man potentielt kan fylde benzin “gratis” på sin bil i to år, hvis man skifter sin tørstige benzinbil ud med en mere brændstoføkonomisk bil, der kører længere på literen. Når du nu er godt i gang med at optimere dit budget til brændstof, kan du lige så godt også spare på bilforsikringen. Hvis du vælger at investere i eksempelvis en VW Golf, en Fiat 500, Ford Fiesta eller Opel Corsa kan du hos If Forsikring få mærkerabat på bilforsikringen.

Vil du gerne spare penge på bilforsikring? Du kan på få minutter lave et uforpligtende forsikringstjek!

Billigste bilforsikring til unge