Faldskærmsudspring: Hvad skal jeg vide?

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Forsikring, Tips og tricks
Tags: , , ,

Faldskærmsudspring & Tandemspring er begge ekstremsport

Hvad er faldskærmsudspring?

Faldskærmsudspring er en sportsgren, der bliver kategoriseret som en ekstremsport. Her konkurreres eksempelvis om landingspræcision, skærmflyvning og stil. Dog er sporten ikke kun for jævnlige udøvere, men tiltrækker også mange engangsspringere, som gerne vil have en oplevelse for livet. Dette betragtes som et tandemspring, hvor passageren er koblet sammen med en professionel springer.

Hvordan forbereder jeg mig på faldskærmsudspring?

For mange mennesker er ideen om, at hoppe ud fra et fly grænseoverskridende og lidt skræmmende. Du kan ende med, at blive for bange til overhoved at springe. Dog er der nogle måder, hvorpå du kan hjælpe dig selv mentalt, så du kan blive klar til det store hop.

  • Kig på sikkerhedsstatistikker på faldskærmsudspring
    Dette burde være det første, du bør gøre, også selvom nogle mennesker fraråder dig om det. Folk vil kun fraråde dig om det, fordi de ikke kender til statistikken. Hvis du eksempelvis kigger på tal for hvor mange bilulykker, der forekommer i Danmark hvert år, vil du måske aldrig have en bil. Faldskærmsudspring er overraskende nok helt modsat. Når du finder tallene for hvor mange ulykker, som sker ved faldskærmsudspring, vil du nok bliver overrasket over hvor lavt det er. Ifølge United States Parachuting Association ligger procenten på 0,0007% for at der sker en ulykke.
  • Snak med folk som har gjort det før
    Snak med venner og familiemedlemmer som har prøvet det. Det er godt at få fortalt hvad andre folk som du kender, synes om det. Generelt har folk gode oplevelser med faldskærmsudspring og har derfor svært ved ikke at anbefale det til dig.
  • Find en ven som vil med dig
    Du har måske en ven, som er i samme situation som dig. I vil begge gerne prøve faldskærmsudspring, men I er også lidt bange for at hoppe ud fra et fly. En ven som denne er perfekt at tage med, da i har samme frygt, men i kan snakke om det sammen, hvilket kan gøre hele situationen mere afslappende.
  • Forstå at dit første hop vil være med en professionel instruktør
    Når du prøver faldskærmsudspring for første gang bliver det kaldt et tandemspring. Denne form for faldskærmsudspring er, hvor to personer benytter den samme faldskærm, hvilket er dig og en professionel tandeminstruktør. Instruktøren træffer alle beslutningerne under hoppet og du kan derfor slappe af og nyde oplevelsen. Instruktøren har altså taget en længere uddannelse, så han er ekspert i det og kan derfor garantere din sikkerhed.

Læs også: Skiferie: Sådan sparer du penge på skisportsstedet

Hvem kan prøve faldskærmsudspring og tandemspring?

Der er stor forskel på, om du udøver et faldskærmsudspring alene eller om du udfører et tandemspring. Herunder er der listet nogle trav for henholdsvis tandemspring og faldskærmsudspring.

Tandemspring:
Hvis du skal udføre et tandemspring, bliver der opstillet nogle forskellige restriktioner, så din sikkerhed er i top. Du skal være mindst 9 år gammel, før du kan udføre et tandemspring. Din vægt må ikke overskride 90 kg. Derudover skal du have et almindeligt godt helbred, hvis du vil prøve et tandemspring. Hvis du er i tvivl, om det er forsvarlig helbredsmæssigt, vil vi anbefale, at du kontakter din egen læge, inden du udfører et tandemspring.

Faldskærmsudspring:
Hvis du modsat et tandemspring gerne vil udføre et faldskærmsudspring alene er der også opstillet nogle restriktioner på dette. Du skal være mellem 16 og 60 år, dog kræver det en underskrift fra forældre/værge, hvis du er under 18 år. Du må maksimum veje 100 kg af sikkerhedsmæssige årsager. Hvis du har sukkersyge eller lignende sygdomme vil det kræve en lægeerklæring før faldskærmsudspringet. Derudover må du ikke lide af epilepsi eller tilbøjelighed til at besvime. Dette er alle krav som skal være overholdt før, man kan udføre et faldskærmsudspring. Der kan dog være forskellige krav fra klub til klub, hvorfor vi anbefaler at du altid kontakter den klub, du vælger at springe med, for at sikre dig omkring kravene.   

Hvordan forsikre jeg mig mod ulykker ved faldskærmsudspring?

Som tidligere nævnt er faldskærmsudspring kategoriseret som en ekstremsport, hvilket betyder at de fleste normale ulykkesforsikringer ikke dækker ved ulykker relateret til sporten, det samme er gældene for tandemspring. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på dette, hvis du gerne vil prøve eller begynde til denne ekstremsport. Hos mange forsikringsselskaber skal du tilkøbe en forsikring som hedder farlig sport. Denne farlig sport  forsikring dækker dog ikke kun faldskærmsudspring men også en masse andre ekstremsports. Heunder er listet hvilke sportsgrene en farlig sport forsikring dækker. Først og fremmest betragter de fleste forsikringsselskaber farlig sport som sportsgrene, hvor risikoen for, at der forekommer en skade er væsentlig højere end ved en normal sport.

  • Træning eller deltagelse i motorløb, motorcykelløb, racerbådsløb af enhver art.
  • Kamp- og selvforsvarsport eller lignende hvor sportens hensigt er at ramme, nedlægge eller slå på en modstander eller ting.
  • Bjergbestigning og bjergklatring hvor der normal påkræves specieludstyr.
  • Rapelling på bjergvæg af enhver art.
  • Faldskærmsudspring, paragliding og hanggliding.
  • Parasailing, kitesurfing, rafting, elastikspring og andet lignende.
  • Parkour eller andre aktiviteter af samme art.
  • Dykning med trykflaske
  • Sportsgrene som kan sidestilles med ovenstående.

Vi har undersøgt, hvor meget prisen for at tilvælge en farlig sport dækning til en ulykkeforsikring kan variere fra selskab til selskab. Analysen viser altså, hvor meget man kan spare på en farlig sport forsikring. For at indgå i analysen skal forsikringselskabet tilbyde en farlig sport forsikring som tilkøb til en ulykkesforsikring. Derudover, skal det være muligt for alle kunder at blive medlem. Og så skal forsikringsselskaberne have en tast selv funktion.

Læs også: Det betyder dit job for prisen på din ulykkesforsikring

Vi opbyggede 5 cases, hvorefter vi fandt gennemsnitspriserne for farlig sport dækning til ulykkesforsikring hos hvert enkelt selskab. Først indhentede vi priserne for en almindelig ulykkesforsikring, hvorefter vi tilvalgte en farlig sport dækning for at se på prisforskellen.

Årlig pris for Farlig Sport (Ulykkesforsikring)
Selskab Gennemsnitlig pris for farlig sport
IF-skadeforsikring  0,00 kr.
Vardia Forsikring  0,00 kr.
nordjylland-forsikring-logo 0,00 kr.
Alm. Brand 859,10 kr.
NEXT Forsikring  1.006,80 kr.
Nem Forsikring  1.011,00 kr.
 Alka 1.264,00 kr.
url 1.447,00 kr.
 GF Forsikring 1.506,00 kr.
 Gjensidige Forsikring  1.572,00 kr.
 Nykredit  1.572,00 kr.
 Gennemsnitlige priser 1.002,14 kr.

Priserne er hentet den 14/12/2016

Analysen viser, at der er stor forskel på prisen på en farlig sport dækning via din ulykkesforsikring. Dertil kan det konkluderes at det økonomisk ikke er ligegyldigt, hvor man tegner sin ulykke- og farlig sport forsikring. Ud fra vores fem cases varierer prisen for farlig sport forsikring nemlig fra 0 til 1.788 kr. årligt. Der er altså mange penge at hente hvert år, som du istedet kan bruge på faldskærmsudstyr istedet.

Hvis du også vil spare penge på andre forsikringer såsom bilforsikring, kan du med fordel bruge vores sammenligningsportal til dette.

Hvor kan jeg udføre faldskærmsudspring i Danmark?

Der findes mange forskellige steder både på Sjælland, Fyn og i Jylland, hvor man kan udføre faldskærmsudspring. Herunder kan du se et lille udvalg af klubber fordelt rundt omkring i Danmark.

  • Østjyllands Faldskærm Klub
  • Nordjysk Faldskærmsklub
  • Center Jump
  • Faldskærmsklubben DFC
  • Nordsjællands Faldskærmsklub