Gæsteindlæg: Hvordan investerer jeg min formue i aktier?

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Gæsteindlæg, Tips og tricks
Sådan investerer du din formue i aktier

Sæt dig godt ind i aktiemarkedet inden du investerer!

Hvis du har fulgt de fem grundlæggende forudsætninger for en velfungerende privatøkonomi, så sidder du sandsynligvis i dag på en god bunke penge.

De penge har du arbejdet hårdt for at tjene, og du vil naturligvis gerne beholde dem, men desværre æder inflationen hver dag af din opsparing. Inflationen er for tiden lav, så tabet er ikke så stort, men over en årrække løber det op, og hvorfor skulle du gemme til fremtiden, hvis du kan få mere for pengene i dag end i morgen?

Det er der heldigvis råd for. Du skal “bare” investere pengene på en måde, så afkastet overstiger inflationen, og det er aktiemarkedet et rigtig godt værktøj til. Men inden du kaster dig ud i investeringer med store drømme om at blive den næste Warren Buffett, skal du som udgangspunkt overveje fire ting:
– Hvad har jeg af gæld?
– Hvad er min tidshorisont?
– Hvad er min risikovilje i forhold til potentielt afkast?
– Er min formue i pensionsopsparing eller i frie midler?

Læs også: Får du nok ud af din løn?

Gæld

Inden du investerer penge i aktier, er det en god idé, at overveje dine gældsforhold. Tilbagebetaling af gæld med høj rente er oftest den allerbedste investering, man kan foretage sig. Tilbagebetaling af et banklån med 6 % i rente giver jo et garanteret afkast på 6 %. Du kan måske skabe et lidt højere gennemsnitligt afkast i aktiemarkedet, men ikke med samme garanti og ikke uden en vis ekstraindsats. Gældsafvikling er ganske enkelt den letteste og mest sikre investering, der findes.

Læs mere: Betal gæld af hurtigt – tilbagebetalingsstrategier

Hvis du er gældfri (tillykke!) eller kun har et billigt bolig- eller studielån, så er renteudgifterne for tiden så lave, at dine penge sandsynligvis vil give et bedre afkast, hvis de investeres i aktier.

Tidshorisont og aktiehandel

Aktiemarkedet er meget utilregneligt på kort sigt. Kurserne svinger op og ned, og man kan ikke uden videre tjene penge ved at gamble på at de stiger eller falder i morgen. Hvis du fx har planer om at købe bolig til vinter, så er aktiekøb sandsynligvis ikke en god ide, fordi der sagtens kan opstå en nedtur inden da, som det vil tage lang tid at indhente. Hvis din tidshorisont er kort, giver det derfor ofte bedre mening at lade pengene stå i banken, eventuelt på en højrentekonto. Du kan eventuelt kigge på Ikano Bank højrentekonto, eller din egen bank.

Hvis du derimod har en lang tidshorisont, kan du investere og med sindsro lade aktiemarkedet køre op og ned, indtil du har nået et acceptabelt afkast. Trods de store udsving er aktiemarkedet som helhed nemlig altid steget ganske pænt over en årrække. Eksempelvis har MSCI World indekset, der dækker 1.612 selskaber i den økonomisk udviklede del af verden, haft et gennemsnitligt årligt afkast på 11,3 % siden indeksets opstart i 1969! Der har været betydelige op- og nedture, men over enhver 5-årig periode har afkastet været positivt, og jo længere tid du har til rådighed, desto bedre bliver forholdet mellem afkast og risiko.

Handel med enkeltaktier

Der er som udgangspunkt intet i vejen for selv at udvælge enkelte aktier, som man forventer vil stige i værdi. Jeg ejer selv nogle få, som jeg har analyseret og vurderet, at den potentielle gevinst opvejer risikoen.
Men hvis du kun kender ganske lidt til aktiehandel og ikke kan/vil sætte dig ind i virksomhedernes regnskaber og deres potentielle fremtidsudsigter, så er investering i enkeltaktier en dårlig ide. Du risikerer meget let at tabe penge på både kort og lang sigt. Og selv hvis du tjener lidt, er det så pengene værd, hvis det kræver utroligt meget forarbejde?

En særligt risikabel faktor ved handel med enkeltaktier er den psykologiske effekt, som både store og mindre udsving kan medføre. I stedet for roligt at stole på sine analyser, fristes man til at købe når aktien stiger og at gå i panik og sælge, når den falder. En sikker måde at tabe sine sparepenge på, er hvis man ikke holder hovedet koldt i pressede situationer.

Spred dine investeringer

Du har sikkert hørt, at man skal investere bredt. I stedet for at købe et selskab hér og et andet der, så køber du lidt af dem alle sammen. Derved bliver du rigere i takt med at den samlede økonomi udvikler sig i positiv retning, uagtet at enkelte selskaber går konkurs eller mister markedsandele.

En let måde at agere på aktiemarkedet næsten uden at skulle løfte en finger er, at investere i aktieindekser. Et indeks er en samling af flere selskaber, som ofte afspejler en industri eller et geopolitisk område. Det mest udbredte danske indeks er C20 CAP, som består af de 20 største aktieselskaber i Danmark, korrigeret således at ingen enkelt aktie vægter mere end 20 % af det samlede indeks. Når man hører at C20 er steget eller faldet med X %, så er afspejler det således et vægtet gennemsnit af de 20 aktiers individuelle stigninger og fald.

Se også: Her skal du investere dine penge

Hvordan investerer man i aktier?

De færreste af os har så mange likvide midler, at vi kan købe alle aktier i C20 CAP. Hver handel koster et minimumsbeløb i kurtage, og normalt skal man derfor handle for minimum 10.000 kr. før kurtagen ikke udgør en uforholdsmæssigt stor udgift.

Det er her investeringsforeningerne kommer ind i billedet. Investeringsforeninger administrerer rigtig mange penge. For dem er kurtagen en relativt lav udgift, hvorfor de kan følge selv meget omfattende indekser. Når du køber en andel af de investeringsforeninger, som følger et aktieindeks (såkaldt passivt forvaltede investeringsforeninger), da køber du indirekte en lille bitte andel af hver virksomhed i indekset.

Hvis du fx har tillid til den danske økonomi, kan du købe investeringsforeninger, som følger C20 CAP. Hvis du, som jeg, hellere vil udbrede dine investeringer i hele Europa, USA eller sågar hele verden, findes der investeringsforeninger, der fx følger DJSI World indekset, som groft sagt dækker top 10 % af verdens 2.500 største virksomheder. Det er således en ganske sikker langsigtet investering, såfremt man har tillid til at verden løbende bliver rigere.

Er din formue bundet i pensionsopsparing

Investeringsforeninger er desværre ganske dyre i drift. De passivt forvaltede er billigere end de aktivt forvaltede (hvor analytikere aktivt udvælger aktier, de tror, vil give bedst afkast), fordi der ikke skal udføres så meget højt betalt analysearbejde.

De passivt forvaltede foreninger er billigere i drift, fordi aktiehandlen mere eller mindre foretages automatisk i forsøget med hensigten om at følge et bestemt indeks. Men også disse investeringsforeninger koster desværre en del i administrationsudgifter. Oftest mindst 0,5 % årligt. Derfor er det store penge at spare ved at købe ETF’er i stedet for investeringsforeninger.

ETF’er

Exchange Traded Fund er en investeringsfond som på mange måde minder om de danske investeringsforeninger, men ofte med meget lavere overhead. Deres administrationsudgifter er nogle gange kun 0,05 %. For en investering på 100.000 kr. betyder det en årlig udgift på 50 kr. mod ca. 500 kr. for de billigste investeringsforeninger.

På grund af det danske skattesystem, som favoriserer investeringsforeninger, kan det sjældent betale sig at handle ETF’er for frie midler. Det har jeg skrevet om her: pengepugeren.dk. Men for pensionsopsparinger betales den samme PAL skat på 15,3 %, uanset om afkastet kommer fra enkeltaktier, investeringsforeninger, obligationer eller ETF’er.

Læs også: De 4 største fejl du begår i forhold til din økonomi

Et par afsluttende bemærkninger

Aktiehandel er kun én af mange måder at investere sine penge, og det er ikke nødvendigvis det bedste valg for alle. Det er min personligt foretrukne investeringsmetode, fordi jeg synes at obligationer er kedelige og fordi jeg hverken har kapital eller nerver til at drive udlejningsejendomme. Desuden kan jeg godt lide tanken om, at hver aktie jeg køber, gør mig til medejer af en virksomhed.

Som med så meget andet i livet er aktiehandel ikke garanteret gevinst. Selvom aktiemarkedet som helhed har vist sig at være en fantastisk langsigtet investering, er det ikke en garanti for fremtidige afkast. Pengepugeren er ikke ansvarlig for eventuelle tab, du måtte blive påført ved forkert eller uheldig investering.

Dette gæsteindlæg er skrevet af Rasmus Firla-Holme, som blogger på pengepugeren.dk. Rasmus skriver om gæld, opsparing, budgetting og alt hvad der ellers drejer sig om privatøkonomi.