Gratis julebudget – spar penge uden at miste julehyggen

|Posted by | Alle opslag, Sparetips
Tags: , , , ,

Lån til julen

“Julen varer længe, koster mange penge” – sådan synges der i den traditionelle danske julesang, Højt Fra Træets Grønne Top, og det er da også sandt, at det hurtigt kan løbe op i mange penge, når julemaden og diverse julegaver skal i hus.

Det kan være nemt at miste overblikket over juleøkonomien, og derfor har Samlino.dk udarbejdet et julebudget, så du kan få overblik over dine udgifter og indtægter. Yderligere har vi lavet en liste med forskellige julesparetips, så du både får en hyggelig jul og undgår en udtømt pengepung.

Der er mange ting, du skal huske at købe til jul, og derfor svinger de fleste også kreditkortet lidt ekstra i december måned. Der skal nemlig både købes gaver til familien, julemad til juleaften, juletræ, pynt og meget mere. Derfor kan det være svært at få overblik over, hvor mange penge du bruger – og på hvad.

Få det store overblik: Download vores julebudget!

Hvis du gerne vil have styr på, hvor mange penge du bruger i julen, og hvad de penge går til, kan det være en rigtig god idé at lægge et budget. Med et budget er det nemt at finde ud af, hvor mange penge du har brugt, og hvad du har brugt dem på. Du kan ligeledes holde øje med, hvorvidt du holder dig til dit julebudget, eller om juleøkonomien lider grundet et stort forbrug.

Med Samlino.dks gratis budget til jul, kan du få det store overblik – tryk på knappen for at downloade dit budget!

Få dit julebudget her! Styrk din juleøkonomi

Sådan bruger du Samlino.dks julebudget

Du kan bruge Samlino.dks budget til jul ved blot at følge 4 simple punkter:

  1. Tryk på det ovenstående link og download julebudgettet.
  2. Udfyld dit budget (hvor meget du regner med at bruge).
  3. Udfyld løbende den reelle pris (hvor meget du rent faktisk har brugt).
  4. Hold løbende øje med det totale budget og følg med i, hvor mange penge du bruger.

Lyder det enkelt? Det er det heldigvis også, det handler bare om at komme i gang!

juletrae

Gode julesparetips der nemt forbedrer dit julebudget!

Har du lagt dit julebudget, men har du stadig brug for nogle julesparetips? Hvis dette er tilfældet, så har vi samlet nogle gode tips til, hvordan du kan spare penge og skabe lidt luft i budgettet til julen uden at spare på julehyggen. Læs med nedenfor, hvor vi hjælper dig med at overholde dit nylagte budget og gavne din juleøkonomi.

Lav et budget til jul, før du køber ind

Det første råd er i tråd med julebudgettet, som du lige har downloadet, nemlig at sørge for at få det lavet, inden du køber ind til gaver, mad og andre juleting. Det er alt for nemt at blive lokket af flotte vinduer med julepynt, duften af friskbagte kager og glade ekspedienter, der hjælper med at pakke gaver ind. Du får oftest også købt så meget ind, at du kan komme til at glemme, hvorvidt du allerede har købt varen eller ej.

Når du i forvejen har lavet et julebudget, vil du på forhånd være helt klar over, hvor mange penge du vil bruge og på hvad. Du sørger derfor for, at du ikke bliver lige så fristet til at lave unødvendige impulskøb. Et budget til jul er samtidig en god måde til løbende at have overblik over, hvor mange penge du har brugt, og hvad du stadig mangler at købe.

Bonus tip:

Når du laver listen, så inkluder hvem du vil give gaver til, hvem der giver dig gaver, og hvad gaverne skal koste. Koster det mere, end du har råd til? Hvis ja; så prioriter og skær noget fra.

Sammenlign priser på dine julegaver

Du ved måske allerede nu, hvad du gerne vil give din familie og venner i julegave. I stedet for at købe deres gaveønsker det første og bedste sted, kan du nemt spare penge ved at sammenligne priserne på gaverne online. Ved at bruge sider såsom Pricerunner, er det muligt at sammenligne priserne på langt de fleste gaveønsker og dermed finde den billigst mulige pris. Find derfor de bedste gaver til den billigste pris og noter dem i julebudgettet.

Husk, i forlængelse af dette, at lave en aftale om, hvor meget gaver må koste til de enkelte personer. Det er en god måde at spare penge på og undgå at overskride dit budget til jul. Indgå derfor en aftale i din familie og med dine venner om, hvor mange penge julegaverne maksimalt må koste. Ved at sætte en grænse for juleforbruget, kan I sætte en prop i gaveræset og undgå, at juleøkonomien løber løbsk.

For at gøre julen mere overskuelig, kan du foretage dine indkøb med et kreditkort. Der findes en del kort, der giver dig et hav af fordele. Du kan eksempelvis få et Mastercard Guld, der dækker dig, hvis dit flyselskab går konkurs. De fleste kort har også en rentefri periode, så du kan tilbagebetale den kredit, du har brugt på et senere tidspunkt, uden at betale ekstra. Der er endnu flere fordele, og du kan læse om de fleste kreditkort-fordele her eller klikke på knappen nedenfor for at sammenligne disse.

Sammenlign kreditkort her Vælg mellem 10 forskellige!

Vær taktisk omkring julepynten og husk gør-det-selv julepynt!

Hvis julen virkelig er presset i år, kan det måske godt betale sig at undlade at indsætte nyt pynt i julebudgettet, men hvis du alligevel får lyst til en lille ny nisse, så er julepynt billigst, når butikkerne hiver sidste års rester frem. Der er muligvis lidt mode i julepynt, men det er tvivlsomt, at nogen vil kunne spotte, at dine nisser er fra sidste års kollektion.

Hvis du hører til super-planlæggerne, som oven i købet godt kan udsætte deres lyst til at shoppe-amok i juletamtam, så bør du vente indtil perioden mellem jul og nytår, da tingene her bliver meget billigere. De færreste butikker har lyst og plads til at brænde inde med en masse julepynt. Ting som lys, bånd, gavepapir osv. bliver ikke for gamle – så fyld dit lager og undgå dyre julepriser.

Du må heller ikke glemme magien ved gør-det-selv julepynt. At lave sin egen julepynt kan være en win-win situation, da du både sparer penge på dyrt julepynt, mens du samtidig kan julehygge med familien. Ligeledes får du både gjort ekstra plads i budgettet til jul samt personligt julepynt, som du kan bruge mange år frem. Bedst af alt er, at du sikkert allerede har de nødvendige materialer derhjemme til at påbegynde den kreative proces.

Spar op til næste jul

Julen kommer selvsagt hvert år, og det kan derfor være en god idé, at du allerede nu begynder at tænke på at spare op til næste jul. Ud over at forsøge at spare en masse penge på gaverne, er det også en god idé at se, om du kan sammenligne dig til besparelser. Tele- og bredbåndsudbydere kører måske også med juletilbud, som i sidste ende kan spare dig mange penge og hjælpe med at forbedre dit budget til jul.

Derudover kan det være en fordel at oprette en opsparingskonto, hvor du hver måned sætter et beløb ind på kontoen. Ved at have en separat konto til din opsparing er det nemmere at holde styr på, hvor meget du har sparet op, og du har samtidig sværere ved at komme til at bruge pengene, da de står på en separat konto. Hos Samlino.dk sammenligner vi opsparingskonti, så du kan finde kontoen med den højeste rente. Klik nedenfor og kom i gang med at sammenligne, så du kan styrke din juleøkonomi næste år.

Skift højrentekonto Begynd at forberede dig nu

Endnu en ting du kan gøre, for at spare penge over julen, er at spare på dine faste udgifter. Disse er blandt andet dit mobilabonnement, bredbånd samt dine forsikringer.

Hvis du ikke har prøvet at undersøge, om du kan få et billigere bredbåndsabonnement, er det nok på tide at gøre det. Der er flere tusinde kroner at spare, hvis du vælger det rigtige abonnement. Det samme gælder for dit mobilabonnement, hvor du nemt kan komme til at betale for mere end dit reelle forbrug.

Læg dine forbrugslån om

Et andet trick, til at påbegynde opsparingen til næste juleræs, er at omlægge dine forbrugslån. Hvis du har gæld i dag, kan det være en god idé at lægge dine forbrugslån om. Det kan være, at du betaler højere renter, end der er behov for, og at du derfor kan spare penge ved at ændre din forbrugslånsudbyder. Der er to måder, hvorpå du kan ændre din gæld og skabe lidt ekstra råderum i julebudgettet:

  • Hvis du har gæld flere steder, kan du samle din gæld, så du kun skal betale tilbage et sted. Der er en del udbydere, der tilbyder et “samlelån”, så du kan spare penge på din tilbagebetaling. Læs eventuelt også om de forskellige tilbagebetalingsstrategier.
  • Hvis du har gæld et sted, kan du undersøge, om du kan få et forbrugslån med bedre renter. Det er gratis at tilbagebetale lån før tid, og du kan derfor undersøge, om det er billigere, hvis du lægger dit lån om. Husk at et nyt lån kan have et oprettelsesgebyr, som du skal være opmærksom på. Sørg for at have styr på lånebegreberne, inden du tager et lån.

Hvis du har gæld og ikke har behov for at finde et billigere forbrugslån, kan du læse vores tips til tilbagebetaling af lån for at tilbagebetale dit lån af så hurtigt som muligt. Hvis du godt vil spare penge til jul og har brug for et andet lån, kan du undersøge alle forbrugslån på markedet ved at bruge vores sammenligningsværktøj.

Kreative idéer for at undgå stress og sikre en bekymringsfri jul

Har du allerede taget ovenstående råd i brug – så bare rolig. Vi giver dig her nogle kreative julesparetips for at øge planlægningssansen og styrke netop dit julebudget.

Hvis ikke du har penge, må du ofre tid

Først og fremmest handler det om at bruge lidt ekstra tid på at finde den helt rigtige gave til den helt rigtige pris. Op til jul er der mange gode tilbud og kampagner, så hvis du holder lidt øje, kan du spare mange penge. I princippet kan du købe julegaver hele året, og især i udsalgsperioderne kan du virkelig gøre nogle gode kup, som ikke vælter julebudgettet. Hvis du køber gaverne lang tid i forvejen, skal du dog være forsigtig med at gemme gaverne så godt, at du ikke engang selv kan huske det til jul. I forlængelse af dette skal du være opmærksom på, hvornår byttemærkerne udløber!

Husk at du både kan gøre gode køb i fysiske butikker og online. Med webshops slipper du for alt ståhejet ved kassen og parkeringspladsen, til gengæld skal du ofte betale for fragt.

Tilmeld dig eventuelt nyhedsbreve fra de mest relevante forretninger, så du hurtigt kan skimme tilbuddene igennem og slå til, hvis den rette gave viser sig. Det skader ikke at være lidt kreativ, så køb gerne en gave, som ikke lige stod på ønskelisten, men som du ved, at vedkommende vil blive glad for. Hvem ved? Måske er dine idéer endnu bedre (og billigere), og så er det ikke kun modtageren, der vil takke dig, men også din juleøkonomi.

Bag dine egne julekager

Et af kriterierne for en hyggelig jul er julekager. Der skal dufte af jul i hjemmet, og vi skal kunne invitere på kaffe, gløgg og en dåse julekager. Og hvis du alligevel skal have dåser fyldt med kager, kan du lige så godt lave dine egne kager. Så sparer du både penge, da ingredienserne er billigere end kagerne, og så dufter der samtidigt lækkert i dit hjem. Inkluder ingredienserne i dit julebudget og køb varerne i store nok mængder, så du får en god pris. Kagerne bliver med garanti gode og vælter på samme tid ikke dit julebudget.

Rejser du i julen? Så køb dine billetter i god tid før jul

Hvis du skal rejse med tog eller fly til jul, er det smart at bestille billetter i god tid. Billetter bliver ofte dyrere, jo tættere afrejsedagen kommer. Normalt siger man, at flybilletter skal købes 60 dage før, du skal rejse.

Skal du med tog, har DSB noget, de kalder for Orange billetter, som typisk er billigere end “normale” billetter. DSB Orange er oftest for dig, der skal over Storebælt. Nogle gange er der dog også billetter udelukkende øst og vest for Storebælt. Hvis du har mulighed for at rejse på tidspunkter, hvor der ikke er mange rejsende, er det en rigtig god mulighed, som dit julebudget vil have godt af.

Har du flere sparetips, som du gerne vil dele? Så del dit tip i kommentarfeltet i bunden af indlægget. Husk også at genbruge dit nylagte julebudget til næste år. Nu er der vist ikke andet tilbage end at ønske dig en rigtigt glædelig jul og held og lykke i pakkelegen!

julepynt