Vent venligst, mens vi søger efter de bedste tilbud...

Sammenlign og køb i tre simple trin

Din nabo har allerede fundet streaming gennem os

Danmarks største sammenligningsportal

Samlino.dk er stedet, hvor du kan sammenligne priser på mange finansielle ydelser, såsom bilforsikring, bredbånd, mobilabonnement og forbrugslån.

100% gratis
Hurtigt og nemt
Uvildig og neutral

Samlino.dk er stedet, hvor du kan sammenligne priser på mange finansielle ydelser, såsom bilforsikring, bredbånd, mobilabonnement og forbrugslån.

Skrevet af Tobias Mølgaard Sørensen

Hvad betyder streaming?

Streaming er at en film, serie eller musik via internettet bliver sendt til dit device. Streaming af serier og film er i nyere tid eksploderet i popularitet med tjenester såsom Netflix, Viaplay og TV 2 Play. Derudover er streaming af musik også blevet meget populært med streamingtjenester såsom Spotify og Apple Music.

Streaming på de forskellige streamingtjenester foregår således at du altid kan vælge at se et stykke indhold, når du har lyst. Alt foregår altså efter, hvornår du har lyst til det.

Hvad er en streamingtjeneste?

En streamingtjeneste er en tjeneste, hvor du kan se programmer, lige når du vil. Disse streamingtjenester kan også have musik, men generelt indeholder streamingtjenester serier, Film og TV.

Det er vigtigt at finde den rigtige streamingtjeneste for en selv og til den rigtige pris. Derfor har vi lavet denne side til dig.

Hvilken pris har streamingtjenester?

Streamingtjenesters pris varierer meget fra tjeneste til tjeneste. Nogle tjenester, såsom Dplay, er gratis, hvis der er reklamer på. Andre koster op til 309 kroner om måneden. Disse inkluderer typisk sport eller andet dyrere indhold.
Du kan her se en mindre oversigt over prisen på de forskellige streamingtjenester i Danmark:

  • Netflix: 79 - 129 kroner
  • TV 2 Play: 49 - 179 kroner
  • Viaplay: 99 - 339 kroner
  • Dplay: 0 - 179 kroner
  • HBO Nordic: 99 kroner
  • DR TV: 0 kroner
  • C More: 99 kroner
  • Amazon Prime Video: 45 kroner
  • Apple TV+: 39 kroner
  • Viafree: 0 kroner
  • Eurosport Player: 82,5 - 129 kroner
  • Min Bio: 39 - 49 kroner
  • Dansk Filmskat: 49 kroner
  • Hayu: 49 kroner
  • GolfTV: 49 kroner
  • Youtube Premium: 119 kroner
  • Toonix: 39 kroner
  • SF Kids: 49 kroner

Priserne er fundet i april, 2020.

Det skal påpeges, at mange af disse tjenester har gratis prøveperioder. Derudover har mange af dem også perioder med nedsat pris. Disse er ekskludert, for bedre at kunne sammenligne dem.

Hayu kan købes separat, men de indgår også i TV 2 Plays serier og film abonnementer.

Det kan ses på listen, at der er tre tjenester, som man kan se gratis i Danmark. Disse er DR TV, Dplay og Viafree. Dette vil sige, at du får adgang til et stort antal serier og film, uden at skulle betale en eneste øre.
Den store ulempe ved Dplay og Viafree er, at du betaler med din tid ved at se en masse reklamer. På Dplay kan du dog vælge at tilkøbe et abonnement, så du slipper for reklamerne.

Når man vælger streamingtjeneste, kan man altså risikere, at skulle vælge mellem sin dyrebare tid og sine dyrebare penge.

Hvis man vil se gode film og serier, er prisen ikke altid det vigtigste at kigge på. Her skal der primært være fokus på kvaliteten og antallet af film og serier.

Hvor mange streamingtjenester er der i Danmark?

Der er rigtig mange streamingtjenester i Danmark. På grund af dette vil altid være mindst en som passer til dine behov.

Kigger man på ovenstående liste, som er lavet i marts 2020, er der på nuværende tidspunkt 18 streamingtjenester i Danmark.

Hvilke streamingtjenester er bedst i Danmark?

Det er subjektivt hvilke streamingtjenester der er bedst, derfor vil vi kigge bredt på, hvilke der mest populære over de næste afsnit.

De mest populære streamingtjenester

De 5 mest populære streamingtjenester kan ses her:

  • Netflix
  • DR TV
  • Viaplay
  • TV 2 Play
  • HBO Nordic


Her ses det, at Netflix har fået godt fat i danskerne, og er blevet den mest populære streamingtjeneste i Danmark. Hele 40 % af danskere ser faktisk Netflix hver evig eneste uge.

Netflix er også mere populært end DR TV, som er helt gratis. Dette viser hvor populær Netflix er blevet blandt danskerne.

Den tredje mest populære streamingtjeneste i Danmark er Viaplay. Viaplay var en af de første streamingtjenester der kom til Danmark, og derfor har de fået en så stor position på markedet. Derudover har de også formået, at skabe en unik komposition af seerer, som både ser reality, sport, live tv, serier, film og børnefilm. De rammer altså rigtig bredt på markedet.

TV 2 Play har en et stort katalog som primært stammer fra deres lange tid som TV-kanal. Klassikere som Badehotellet, Rita, Lærkevej, Nynne og Klovn er blot nogle af de mest populære på deres side. TV 2 Play har dog også formået at fået realityseerene med, da de i januar 2020 fik meget af indholdet fra Hayu over på deres tjeneste. De to mest bemærkelsesværdige serier er her Keeping up with the Kardashians og Life of Kylie.

HBO Nordic lander på listen som den femte mest populære streamingtjeneste i Danmark. HBO Nordic fik oprindeligt sin success fra Game of Thrones, som var en stor succes i Danmark. Efter denne serie stoppede, har HBO Nordic haft stort fokus på andre serier og film. HBO Nordic har et stort katalog af serier og film til børn. Her er den mest populære Gurli Gris. For voksne er der også meget populært indhold som f.eks. The Walking Dead, Billions og Sex and The City.

Streamingtjenester til børn

Min Bio, Toonix og SF Kids Min Bio er lavet af Nordisk Film, de har på nuværende tidspunkt over 1000 serieafsnit og film. Derudover tilføjer de nyt indhold hver fredag. Min Bio koster 49 kroner om måneden. Toonix udbydes både individuelt og via HBO Nordic. På Toonix kan man både spille spil og se serie og film. Toonix har et stort fokus på, at indholdet skal være fyldt med danske børns yndlingsfigurer. Det vil sige at Gurli Gris, Peter Pedal og mange flere favoritter er tilgængelige på deres platform. Toonix koster 39 kroner om måneden, derudover kan deres indhold, ses på HBO Nordic som koster 99 kroner om måneden.

SF Kids er en streamingtjeneste af SF Film som i mange år har lavet indhold til børn. Platformen SF Kids indeholder mange klassikere til børn, såsom Asterix, Byggemand Bob, F for Får, Emil fra Lønneberg, Gurli Gris, Karlsson på taget og mange flere. SF Kids koster 59 kroner om måneden. SF Kids kan også ses på C More.

Bedste streamingtjenester til reality

Viaplay, Viafree, Dplay og Hayu har alle et stort fokus på reality. Hayu er en platform med en masse reality TV fra USA. De har serier såsom Keeping up with the Kardashians og Life of Kylie. Hvis reality fra USA er noget for dig, er de klart et godt bud.

Viaplay og Viafree har meget reality på deres platforme. På Viafree kan man se mange af TV3’s serier, hvor reality udgør en stor del af indholdet. Dette er serier som Amalies verden, Forsidefruer og Paradise Hotel. Disse serier kan også ses på Viaplay. Viaplay har ud over de serier mange flere realityserier end Viafree. Dette er naturligvis fordi Viaplay er en betalt tjeneste.

Dplay er en af Danmarks mest populære gratis streamingtjenester. De har et meget stort fokus på reality TV fra hele verden. De har både meget indhold fra USA og fra Danmark. Nogle af de mest populære serier på tjenesten er Ex on the Beach, Plastikkongerne og Beauty Bosserne. Dplay har også mange politirelaterede serier. Dette er serier såsom Politijagt, Fanget på Politiets kamera og Forbrydelser der rystede Danmark.

Bedste streamingtjenester til sport

Streamingtjenesterne Eurosport Player, Viaplay, TV 2 Play, Dplay og GolfTV har alle fokus på sport. Eurosport Player og GolfTV har kun fokus på sport, mens TV 2 Play og Viaplay har det som en ekstra del af deres sortiment.

Viaplay har en tilkøbsmulighed som hedder Viaplay Sport. Her kan man se Formel 1, fodbold, MMA, amerikansk fodbold, og meget mere. De har en oversigt, så man altid kan følge med i, hvilke kampe der spiller den dag. Viaplay Sport koster normalt 309 kroner om måneden, det er inklusiv alle serier på Viaplay.

Eurosport Player har noget for alle sportselskere. De har indhold til over 38 forskellige sportsgrene. Det er sportsgrene lige fra fodbold til curling. Der er altså noget for alle. Deres mest populære sportsgrene er fodbold og cykling.

TV 2 Play har ligesom Viaplay en tilkøbspakke med sport. I deres pakke indgår adgang til deres to kanaler TV 2 Sport og TV 2 Sport X. Dplay har et abonnement til sport, som indeholder adgang til kanalerne Canal 9, Eurosport 1 og 2. Dplays sportsabonnement har mest fokus på fodbold, men også større sportsbegivenheder såsom OL.

GolfTV er en streamingtjeneste til golf. På tjenesten er der udelukkende indhold om golf. Alle golfturneringer kan ses på tjenesten, så man skal ikke være bange for at gå glip af noget.

Hvilken streamingtjeneste er billigst i Danmark?

Amazon Prime Video er relativt billige, i forhold til den mængde indhold der er på tjenesten. Viaplay og Netflix koster henholdsvis 99 og 79 kroner om måneden. I kontrast koster Amazon Prime Video 45 kroner om måneden.

TV 2 Play har også et meget billigt abonnement, som kun koster 49 kroner om måneden. Her er ulempen, at der bliver vist op til 3 minutters reklamer, før hvert program vises. Du kan finde et mobilabonnement med TV 2 Play her. Per april 2020 er det udelukkende Telmore, som tilbyder det i deres abonnement.

Her tager Samlino.dk udgangspunkt i priserne på streaming anno april 2020.

Hvilke gratis streamingtjenester er der i Danmark?

Der findes tre gratis streamingtjenester i Danmark. Disse er DR TV, Dplay og Viafree. DR TV er den eneste af de tre der ikke har reklamer, fordi den er betalt over skatten.

Dplay og Viafree betales via reklamer, som tit er lange. Her skal man afgøre med sig selv om ens tid er de sparede penge værd. Ellers kan man på Dplay tilkøbe et abonnement som fjerner reklamerne, og som giver adgang til alt deres indhold.

Hvor meget internet skal man bruge for at streame?

Hvis du streamer i HD, tager det ca. 6-8 Mbit i sekundet for at undgå at indholdet hakker, hvis du streamer i 4K kræver det omkring 25-30 Mbit af din internet.

Disse tal er pr. enhed. Det vil sige at hvis hele din familie på 4 streamer indhold i 4k, kræver det en internethastighed på 120 Mbit.

Du kan finde bredbånd til streaming her.

Hvilke streamingtjenester har musik?

De største streamingtjenester med musik i Danmark er Spotify, Apple Music, Telmore Musik, YouSee Musik og Tidal.

Apple Musik er Apples svar på en musikstreamingtjeneste. Tjenesten koster 49 kroner om måneden for studerende, 99 kroner om måneden for ikke-studerende og 149 kroner om måneden for familier.

Spotify er i marts 2020 Danmarks mest populære musikstreamingtjeneste. Desuden var Spotify en af de første musikstreamingtjenester i Danmark, hvilket har forårsaget en stor del af deres succes. Spotify har meget fokus på at lave personligt tilpassede playlister til deres brugere vha. algoritmer. Man kan bruge Spotify gratis, dog er dette med reklamer. Streamingtjenestens pris er mellem 99 kroner for et helt normalt abonnement. Dog kan man købe et abonnement med studierabat til kun 49 kroner om måneden. Er man del af en familie på op til 6 personer, kan man tilkøbe et familieabonnement til 149 kroner om måneden. Til slut kan man købe Spotify Duo sammen med sin kæreste til 124 kroner om måneden.

Telmore Musik fås sammen med alle Telmores abonnementer. Tjenesten indeholder over 60 mio. musiknumre fordelt på alle tænkelige genre. Telmore Musik kan lyttes til på alle devices.

Tidal er den streamingtjeneste med den højeste kvalitetsmusik. Derudover er Tidal ejet af populære kunstnere såsom Kanye West, Rihanna og Jay Z; Tidal har et stort fokus på at være tæt på kunstnerne. Det vil sige, at de også har over 250.000 videoer på deres platform fra de forskellige kunstnere. Tidal koster 99 kroner om måneden for normal kvalitet. HiFi-kvalitet koster 199 kroner om måneden.

Du kan finde de bedste mobilabonnementer her.

Hvilke streamingtjenester har film?

De fleste streamingtjenester har film. De tjenester med størst fokus på film er Netflix, Viaplay og TV 2 Play.

Hvis man vil se lidt ældre film er Dansk Filmskat et godt alternativ, da de har samlet en masse gode gamle klassikere for kun 49 kroner om måneden.

Går man efter børnefilm er SF Kids, Toonix og Min Bio bedst.

Går man efter gratis film, har DR TV et stort udvalg af film, som man altid kan se på deres frit tilgængelige hjemmeside.

Hvilken streamingtjeneste er bedst til streaming af TV?

Hvis du vil streame TV kommer den bedste tjeneste an på hvilke kanaler du vil streame.

DR-kanaler
Hvis du vil streame DR’s kanaler, så er DR TV klart det bedste alternativ, da det er fuldstændig gratis via deres hjemmeside.

TV2-kanaler
TV 2’s kanaler kan ses på TV 2 Plays streamingtjeneste for kun 109 kroner om måneden. Derudover kan alle deres sportskanaler købes i ét abonnement med de andre kanaler samt alle serier og film til kun 179 kroner om måneden.

TV3-kanaler
TV3’s kanaler kan ses gratis på Viafree

Viasats kanaler
Alle Viasats kanaler kan streames gennem Viaplay med et abonnement til i alt 199 kroner om måneden. Dette er inklusiv alle Viaplays film og serier.

Eurosport
Eurosport 1 og 2 kan streames gennem et sportsabonnement hos Dplay.

Hvilke streamingtjenester er bedst til tv og film?

Det er subjektivt, hvilken streamingtjeneste der er bedst til TV og film. Den mest populære streamingtjeneste, der tilbyder dette, er Viaplay. Viaplay tilbyder et abonnement til 199 kroner om måneden, som inkluderer alle TV-kanalerne DR 1, DR 2, Paramount Network, DR Ramasjang, TV 3, TV 3 Puls, TV 2, Viasat Film Hits, Viasat Film Family, Viasat Film Action, Viasat Series og Viasat Premiere. Hvis du ønsker sport, kan TV 3+, TV 3 Max, TV 3 Sport og Viasat Golf tilkøbes.

Tobias Sørensen

Om Tobias Mølgaard Sørensen

Tobias Mølgaard Sørensen er uddannet journalist og står for content og PR hos Samlino.dk. Han kommer med sin ekspertise indenfor målgruppeorientering og sætter sit personlige præg på indholdet.

Tobias har tidligere leveret historier til blandt andre B.T., Ekstra Bladet og Finans.dk