Stor analyse: Samlino.dk bedst i undersøgelse af prisportaler

|Posted by | Alle opslag

Forbrugerrådet Tænk har lavet en større analyse af danske prisportaler, og her er Samlino.dk bedst i Danmark til at finde de billigste priser på mobilabonnementer.

Det kan være lidt af en jungle, når man skal finde det bedste og billigste mobilabonnement herhjemme, og derfor kan det være en god idé at bruge en prisportal. Ifølge en større analyse foretaget af Forbrugerrådet Tænk, er der dog stor forskel på, hvor gode prisportalerne er.

 

Samlino.dk rangerer højest i Forbrugerrådet Tænks undersøgelse

I deres undersøgelse er der dog ingen, der har et ligeså stort udbud af selskaber som Samlino.dk, skriver Forbrugerrådet Tænk i en pressemeddelse:

Gennemgangen viser, at der er stor forskel på, hvor mange selskaber prisportalerne søger priser hos. Mens Samlino.dk i alt finder 136 abonnementer hos 30 selskaber, finder prisportalen Mobiloverblik.dk 89 abonnementer hos 14 selskaber, skriver Forbrugerrådet Tænk i pressemeddelelsen og understreger, at det kan koste forbrugeren dyrt at vælge den forkerte prisportal.

– Bruger forbrugerne en af de portaler, der viser forholdsvis få selskaber, går de potentielt glip af det abonnement, der passer bedst til deres behov

Kåringen vækker glæde hos Christian Palm, der er produktdirektør i Samlino.dk:

Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at vi ligger i top i testen (Forbrugerrådet Tænks undersøgelse, red.) fra Forbrugerrådet Tænk. Det er et bevis på, at vi gør det rigtige i vores bestræbelser på hele tiden at kunne give et retvisende billede af markedet og priserne på mobilabonnementer til glæde for de danske forbrugere.

Her er et uddrag fra Forbrugerrådet Tænks undersøgelse af prisportaler, hvor Samlino.dk rangerer højest:

Uddrag fra Forbrugerrådet Tænks undersøgelse

Prisportal Antal anbefalede abonnementer fundet af portal* Prisafvigelser af anbefalede abonnementer Antal billigste abonnementer fundet Prisafvigelser på billigste abonnementer Antal fundne abonnementer i alt Antal selskaber fundet
Samlino.dk 9 ud af 9 Ingen 3 ud af 3 Ingen 136 30
Mp.dk 9 ud af 9 Ingen 3 ud af 3 Ingen 142 28
Mobilkunden.dk 6 ud af 9 Ingen 2 ud af 3 Ingen 124 27 (1 inaktivt)
Telepristjek.dk 7 ud af 9 Ingen 3 ud af 3 Ingen 129 27 (1 inaktivt)
Mobilabonnement.dk 8 ud af 9 En 3 ud af 3 Ingen 113 23
Abonnementpriser.dk 6 ud af 9 En 1 ud af 3 Ingen 94 22
Netkablet.dk 1 ud af 9 Ingen 1 ud af 3 Ingen 9 9
  • (*) 9 mobilabonnementer blev anbefalet af Forbrugerrådet Tænk. Hvor mange abonnementer kan de forskellige portaler finde?


Undersøgelsen er foretaget af Forbrugerrådet Tænk, der skal have kredit for denne, og Samlino.dk citerer blot herfra. I virkeligheden var 11 prisportaler (og ikke 7 som i ovenstående tabel) med i undersøgelsen, og du kan læse meget mere om selvsamme undersøgelse på Taenk.dk, der er Forbrugerrådet Tænks hjemmeside.