Taletidskort? Hurtig og gratis sammenligning af mobilabonnementer - find det billigste abonnement på under 1 min!

Vis resultater nu

Sammenlign og køb i tre simple trin

Danmarks største sammenligningsportal

Samlino.dk er stedet, hvor du kan sammenligne priser på mange finansielle ydelser, såsom bilforsikring, bredbånd, mobilabonnement og forbrugslån.

100% gratis
Hurtigt og nemt
Uvildig og neutral

Samlino.dk er stedet, hvor du kan sammenligne priser på mange finansielle ydelser, såsom bilforsikring, bredbånd, mobilabonnement og forbrugslån.

Skrevet af Tobias Mølgaard Sørensen

Hvad er et taletidskort?

Et taletidskort er et SIM-kort, som du sætter ind i din telefon. Taletidskortet kan også forstås som et forbrugsafregnet abonnement, men det er ikke et abonnement i klassisk forstand. På taletidskortet indsætter du nemlig et vist beløb, og du vil så blive forbrugsafregnet, hver gang du ringer eller sms’er. Når du har opbrugt beløbet, kan du ikke længere ringe eller sms'e fra telefonen. Du vil herefter skulle genopfylde kortet med penge for igen at kunne bruge telefonen. Du kan altså få et billigt taletidskort med data og samtidig have fuld kontrol over dit forbrug. Hvilket mobilabonnement passer mon bedst til dig? Sammenlign og find ud af det!

Hvad er automatisk optankning?

Mange udbydere af taletidskort gør det muligt at tilmelde dig en automatisk optankningsservice. Det vil sige, at du kan få en automatisk optankning, hver gang beløbet på dit kort er ved at løbe ud. Dette sikrer dig, at der altid er penge på kortet, og at du dermed ikke lige pludselig står i en situation, hvor du hverken kan ringe eller sms’e. Ligeledes slipper du også for selv at skulle opfylde dit kort hver gang.

Kan man få taletidskort med data?

Almindeligvis er taletidskort uden data, men der er ofte mulighed for at tilkøbe data, hvis man har behov for dette. Vil du gerne kunne gå på internettet på din telefon, kan et taletidskort altså stadig være en mulighed. Ydermere giver nogle udbydere også muligheden for dataroaming, og så virker dit taletidskort også i udlandet. Hvis du eksempelvis ønsker et taletidskort til USA, eller bare et taletidskort til udlandet, så kan du med fordel tage et kig hos Lycamobile. Ønsker du det billigste taletidskort med data, skal du være opmærksom på, hvor stort dit dataforbrug er. Medmindre dit dataforbrug er meget lille, kan det ofte bedre betale sig med et mobilabonnement fremfor et taletidskort med data.

Hvordan finder du det billigste taletidskort?

Der findes mange forskellige typer taletidskort til mange forskellige priser. Da du med et taletidskort kun betaler for dit forbrug, må du først vurdere dine behov for at finde det billigste taletidskort. Det taletidskort, der er billigst for dig, kan altså være et andet, end det der er billigst for din nabo. Bruger du for eksempel ofte din telefon til at ringe, skal du vælge et taletidskort med en lav minutpris på tale. Sms’er du derimod mest, skal du vælge et taletidskort, hvor prisen på at sende en sms er meget lav. Sidst, men ikke mindst, kan du også gå efter at finde det billigste taletidskort, hvor prisen på datatrafik pr. MB er lav. Du er altså nødt til at prioritere om billig tale, billig sms eller billig data er vigtigst for dig. Derefter kan du ud fra det vælge netop det taletidskort, som passer bedst til netop dine behov.

Skal du vælge taletidskort eller abonnement?

Med det billigste taletidskort med data betaler du udelukkende for dit forbrug, mens du med et abonnement betaler en fast pris pr. måned. I de fleste tilfælde kan det bedst betale sig med et mobilabonnement fremfor et taletidskort, da taksterne på taletidskortet ofte vil overstige de takster, det ville svare til på et abonnement. Dette kommer selvfølgelig an på dit forbrug. Har du et meget lille forbrug, eller et meget svingende forbrug, kan taletidskort være en god løsning for dig, da du undgår at betale mere, end det du forbruger for.

Hvad er fordelene ved taletidskort med data?

Fordelen med et taletidskort med data er, at du ikke skal betale et fast beløb hver måned, og at du lettere kan justere dit forbrug. Vil du for eksempel gerne spare penge i en periode, kan du bruge din mobil lidt mindre, end du plejer, og dermed nedsætte dine udgifter til mobiltelefoni. Denne mulighed har du ikke med et mobilabonnement. Derudover kan du lettere kontrollere dit forbrug. Med et taletidskort har du et fast beløb at bruge for, og du kan på den måde begrænse dit forbrug. Dette er modsat et mobilabonnement, hvor du i nogle tilfælde kan risikere, at regningen løber løbsk. Du kan nemelig få en ekstraregning, hvis du går over grænsen på dit abonnement. Taletidskort kan derfor være en god løsning til børn og unge, som ikke er så opmærksomme på deres forbrug. En anden fordel er, at det er meget nemt at oprette et taletidskort. I modsætning til et mobilabonnement slipper du nemlig som regel for papirarbejde og bindinger. Du kan også bruge taletidskortet med det samme og undgå at skulle vente på, at du får dit SIM-kort og tilhørende koder tilsendt.

Hvad er ulemperne ved taletidskort med data?

Ulempen ved taletidskort med data er, at taksterne tit er højere end ved et mobilabonnement. Du skal altså ikke have et særligt højt forbrug af tale, før et abonnement bedre kan betale sig. Taletidskort med data er derfor bedst til dem, der sjældent bruger deres telefon. Derudover skal du hele tiden være opmærksom på dit forbrug, da du ikke længere vil kunne bruge telefonen, når der ikke er flere penge på kortet. Du skal desuden selv tanke op hver gang, kortet løber tør for penge. Det undgår du med et mobilabonnement, hvor du betaler et fast beløb hver måned. Det skal dog nævnes, at nogle udbydere giver mulighed for automatisk optankning på dit taletidskort med data, så du slipper for noget af besværet.

Er taletidskort med data på vej ud af markedet?

Mobiltelefoner har flere og flere egenskaber, og folk bruger generelt mobiltelefonen hyppigere. Derfor kan det for mange ikke længere betale sig med et taletidskort, eftersom at de fleste har et højere forbrug end førhen. Mange teleselskaber har indenfor det sidste stykke tid stoppet deres salg af taletidskort med data, heriblandt Telia og Telenor. Der findes dog stadig masser af udbydere, og du kan blandt andet tit finde dem i kiosker og supermarkeder.

Hvor kan man købe taletidskort?

Der er forskellige muligheder på markedet, når du er på udkig efter et taletidskort. Køb af taletidskort kan foregå gennem teleselskabernes fysiske butikker eller i et supermarked såsom Netto eller Føtex. Køb af taletidskort online er også en mulighed, både for supermarked- og teleudbyderne. Du kan købe taletidskort ved at klikke her.

Taletidskort startpakke

I forlængelse af dit køb af taletid vil du typisk modtage en medfølgende startpakke. Denne startpakke indeholder et SIM-kort og en guide til opsætning, og i nogle tilfælde vil der også medfølge et kundekort, hvis taletidskortet er købt igennem eksempelvis Netto eller Føtex. Afslutningsvis vil denne pakke indeholde alle nødvendige informationer for, at du kan komme i gang med at bruge det dit taletidskort.

Taletidskort uden registrering

I Danmark er det muligt at få et anonymt taletidskort. Med dette menes der, at du ikke skal igennem en procedure, eller vise ID, for at få udstedt et taletidskort. Det har dog gennem en lang årrække været et veldebatteret og kontroversielt emne i folketinget, men grundet en række mulige økonomiske konsekvenser, er det endnu ikke blevet gennemført. Registrering af taletidskort i Norge, Tyskland, Frankrig og Spanien er på nuværende tidspunkt allerede blevet indført. Køb taletid lige her.
Tobias Sørensen

Om Tobias Mølgaard Sørensen

Tobias Mølgaard Sørensen er uddannet journalist og står for content og PR hos Samlino.dk. Han kommer med sin ekspertise indenfor målgruppeorientering og sætter sit personlige præg på indholdet.

Tobias har tidligere leveret historier til blandt andre B.T., Ekstra Bladet og Finans.dk