Højrentekonto - Guiden til at finde den bedste

Hvis du er på udkig efter en højrentekonto, er der nogle ting du bør være opmærksom på, inden du tager kontakt til banken. Brug god tid på at sætte dig ind i de forskellige tilbud og vilkår inden du vælger, så du sikrer dig, at du ikke fortryder valget senere hen.

Hvilken højrentekonto skal jeg vælge?

Hvilken højrentekonto der passer bedst til dig, afhænger først og fremmest af, hvordan din økonomi ved siden af opsparingen ser ud. Du kan altid risikere at få uforudsete udgifter i dagligdagen, hvor pengene fra opsparingen kunne være belejlige at have til rådighed. Der er som hovedregel én ting du skal tage stilling til: skal pengene fastlåses på kontoen gennem hele perioden, eller vil du have mulighed for at hæve dem inden tid.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får brug for pengene inden for den nærmeste fremtid, kan du med fordel vælge en konto, hvor pengene ikke er fastlåst. På den måde har du mulighed for at hæve dit indestående, hvis der skulle opstå uforudsete udgifter. Fordelen ved denne løsning er, at aftalen er mere fleksibel, men ulempen kan være, at du får en lavere rente.

Hvis du på den anden side har en solid økonomi ved siden af opsparingen, vil den mest optimale løsning være at fastlåse opsparingen. På den måde vil du få en højere rente, men omvendt også mindre fleksibilitet.

Hvilke krav er der, for at få en højrentekonto?

Der kan også være forskellige krav fra bank til bank. Nogle banker kræver at du er kunde i banken, før de vil oprette en højrentekonto til dig. Det kan betyde at du skal have dit realkreditlån, din lønkonto eller et andet aktiv i banken, før du kan få en højrentekonto.

Du skal også være opmærksom på, at der er et minimumbeløb for, hvor mange penge du skal indsætte for at få en vis rente. Renten vil typisk være højere desto flere penge, du vil indsætte på kontoen. Her på Samlino.dk kan du kun se tilbud fra de banker, hvor minimumbeløbet er lavere end det beløb du vælger i filtret.

Hvordan får jeg en højrentekonto?

For at få en højrentekonto kan du med fordel bruge Samlino.dks sammenligningsoversigt til højrentekonto. Her kan du vælge hvor mange penge du vil sætte ind på din konto og hvor lang tid du vil spare dem op. Derefter kan du sammenligne de forskellige tilbud fra bankerne på rente og krav og finde den højrentekonto som passer bedst til dine behov. Når du har besluttet dig for en konto du kunne tænke dig, kan du ansøge direkte gennem Samlino.dk ved at trykke på Ansøg nu-knappen.

Skal jeg vælge en låst eller ikke-låst periode?

Det kommer an på dine behov. Hvis du har en solid økonomi ved siden af opsparingen, giver det god mening at låse pengene. På den måde kan du få en højere rente for dit indestående, og dermed en større gevinst.

Hvis din økonomi er mindre stærk over for uforudsete udgifter, giver det mere mening at gøre det muligt at trække pengene ud. I det tilfælde vil du få en lavere rente, men omvendt også mere fleksibilitet.

Hvor meget skal jeg minimum indskyde for at få en højrentekonto?

Det varierer fra bank til bank. Nogle banker kræver et beløb af en vis størrelse, for at oprette en højrentekonto til dig. Det skyldes at bankerne typisk kan tilbyde dig en højere rente, desto højere indestående du har. På Samlino.dks sammenligningsværktøj kan du kun se de konti som er relevante for dig. Hvis du har 10.000 stående, vil du derfor kun se konti hvor dette beløb er fyldestgørende - det betyder at du kun får relevante resultater gennem vores sammenligningsværktøj.

Kan jeg blive ved med at indsætte penge på min højrentekonto?

På de fleste typer højrentekonti er det muligt at indsætte penge efter du har oprettet den. Der er dog mange banker som kun åbner for indbetalinger to gange om året. Det er typisk en gang om sommeren og en gang om vinteren.

Sammenlign og køb i tre simple trin

TRIN 1

Vælg hvilken kategori du vil sammenligne

TRIN 2

Sammenlign tilbudene

TRIN 3

Vælg den bedste løsning for dig