Et udvalg af vores 20+ bredbåndsudbydere:

Sammenlign og køb i tre simple trin

Danmarks største sammenligningsportal

100% gratis
Hurtigt & nemt
Uafhængig & uvildig

Samlino.dk er stedet, hvor du kan sammenligne priser på mange finansielle ydelser, såsom bilforsikring, bredbånd, mobilabonnement, forbrugslån, mv.

Bredbåndsløsning - Hvordan finder jeg den bedste?

Internettet er blevet en integreret del af vores hverdag, men at finde det bedste og billigste internet er ikke altid let. Der er mange udbydere af bredbånd på markedet og dermed også mange muligheder for at komme på nettet. Hver løsning har fordele og ulemper, som vi kort beskriver nedenfor.

At vælge en internetudbyder og den rigtige type bredbånd kan derfor være en overvældende opgave, men Samlinos mål er at gøre valget lettere for dig. Vi har omhyggeligt indsamlet information fra internetudbydere i Danmark, og den giver vi videre til dig i et let forståligt sprog.

Vores oversigt, skulle meget gerne gøre det let og overskueligt for dig at sammenligne de forskellige udbydere og dermed finde den bedste bredbåndsløsning.

For at finde den internetløsning der bedst passer til dine behov, er der en række faktorer, som du bør overveje. Hvis du ønsker yderligere information, kan du kigge i vores guide til bredbånd. Hvis du falder over nye ord, som du ikke ved hvad betyder, så tag et kig i vores ordforklaring til bredbånd.

Derudover har vi lavet en side med spørgsmål og svar til bredbånd, som meget gerne skulle besvare dine spørgsmål. Hvis ikke det er tilfældet, skal du være velkommen til at kontakte os. Vi vil hellere end gerne hjælpe!

De forskellige typer af løsninger:

Bredbånd til hjemmet eller et mobilt bredbånd? Du kan også vælge begge dele, så du både kan være på nettet hjemme, men også på farten.

  1. Hvor bruger du primært internettet? Ude eller hjemme? Hvis I er flere som skal bruge internetforbindelsen er en fastnet internetforbindelser med WiFi router (trådløst internet) den mest optimale løsning, da alle i husstanden kan være online på samme tid. Med en internetforbindelse i dit hjem, har du mulighed for at se film, foretage gratis opkald til familie i udlandet og arbejde fra din computer derhjemme. Fastnet bredbånd kan kun fås til hjemmet, da det er gennem nedgravede kabler, at man får forbindelse. Her varierer hastighederne fra 2 megabit i sekundet og helt op til 90, som er en af de hurtigste forbindelser på markedet i øjeblikket.
  2. Fastnet internet med WiFi router giver dig og hele din husstand stabil trådløs adgang til internettet i din bolig, men ønsker du også at have internetadgang uden for hjemmet, kan du supplere med et mobilt bredbånd. Med det mobile bredbånd har du mulighed for hurtigt at komme på internettet overalt (hvor der er dækning) vha. et USB modem. I nogle abonnementer hos nogle udbydere, medfølger USB nøglen gratis, mens du hos andre skal købe det som ekstra. Se mere information under de enkelte udbydere.
  3. Det mobile bredbånd er ligeledes optimalt for dig som er meget på farten, og derfor primært anvender internettet uden for hjemmet. Det skal dog bemærkes, at det kun er computeren med USB nøglen der kan komme på internettet, hvorfor denne løsning er bedst i kombination med en router, hvis man f.eks. er flere i husstanden. Bemærk at man hos flere udbydere kan vælge pakker med både fastnet internet og mobilt bredbånd, men også at løsningerne kan købes separat. Det er derfor helt op til dig, hvad du mener dækker dine behov bedst.
  4. Mobilt bredbånd med simkort bruges sammen med enheder der bruger simkort, som f.eks. tablets, iPads, mobil telefoner etc. Du vil derfor ikke kunne bruge denne løsning sammen med en almindelig computer eller bærbar, men bør i stedet vælge mobilt bredbånd.

Dækning og hastighed

Først og fremmest skal du være sikker på at internetudbyderen dækker det område du bor i til fulde. Du skal tjekke dette før du bestiller en bestemt bredbåndsløsning, da der især med mobilt bredbånd er varierende dækning. Dette kan du tjekke på den enkelte udbyders hjemmeside.

Båndbredden er hastigheden på dit internet. Det kommer her an på hvad du bruger dit internet til, da nogle ting kræver meget båndbredde, mens andre ikke gør. Hastigheden på det abonnement du vælger, skal være afstemt med de behov du har. Hvis du bruger internettet til at se serier og film, har du brug for en højere hastighed end hvis du udelukkende bruger internettet til at læse emails og andre mindre krævende aktiviteter.

Derudover er der forskel på upload og download hastigheden. Upload hastigheden afgør hvor hurtigt du kan overføre eller lægge filer op på nettet (som f.eks. billeder). Mens download hastigheden bestemmer hvor hurtigt du kan hente filer etc. ned på din computer fra internettet.

Med mobilt bredbånd eller bredbånd kun med sim-kort, har du både mulighed for at gå på 3g eller 4g (LTE) netværket. 4g er væsentligt hurtigere end 3g, men til gengæld er 4g dækningen begrænset til de større byer. De steder hvor der ikke er dækning, vil enheden automatisk skifte til 3g.

Gebyrer og bindingsperiode

Mange internetudbydere tager et oprettelsesgebyr når de skal oprette dig som kunde. Så selvom den månedlige ydelse for abonnementet er lav, skal du huske også at se på andre udgifter - så som prisen for oprettelsen. Ved nogle abonnementer betaler man desuden for leje af en router. Overvej om det kan betale sig, eller om du i stedet burde købe din egen.

Inden du vælger det endelige abonnement, bør du derudover undersøge hvilke gebyrer der bliver tillagt hvis du siger abonnementet op før tid. Det er typisk billigere, at vælge et abonnement som binder for en længere periode, men ulempen kan da være, at det er dyrt at opsige.

Dataloft

Hvor meget data du skal bruge om måneden, kommer an på hvor meget du bruger internettet og på hvad. Hvis du f.eks. streamer mange film eller andre tungere opgaver, skal du bruge meget eller ubegrænset data hver måned. En almindelig film fylder ca. 2,1 GB at downloade. Ubegrænset data får du typisk ved at vælge en bredbånd fastnet løsning. Hvis du derimod kun bruger internettet til at læse e-mails og surfe – vil du ikke have behov for den ubegrænsede mængde data og derfor kan du sagtens nøjes med mindre. Du bruger f.eks. 0,3 GB til at surfe på hjemmesider i 40 timer og 0,8 GB til at sende 200 emails. Størrelsen på eventuelle vedhæftede filer vil gøre forbruget tilsvarende større.

Du kan finde ud af mere om de forskellige internetløsninger i vores bredbåndsguide. Hvis du ønsker mere information om databegrænsning, router, bit rates og andre tekniske udtryk, så tag et kig på ordforklaringen til bredbånd eller vores bredbånds FAQ.

Få det bedste bredbånd i Danmark

Samlino.dk garanterer dig, at du ikke kan finde en billigere pris på selskabernes hjemmesider.

Mere end 200.000 danskere har allerede sammenlignet

    Priser indhentet i de sidste 24 timer

    Seneste nyt