Hvornår skifter man til sommerdæk?

|Posted by | Tips til bilen
Tags:
Du bør skifte vinterdækkene ud med sommerdæk for optimale vejgreb i den lunere årstid. (Foto: Canva).

Vi ved vi aldrig, hvad vejret bringer os herhjemme, og det er ikke unormalt, at sne og kulde rammer os langt ind i foråret – alligevel bliver bilejere ofte spurgt, om vinterdækkene nu er blevet skiftet ud med sommerdæk.

… Så, hvornår er det nu, at vi skifter til sommerdæk? Dét, og lidt mere, kan du blive lidt klogere på her.

Hvornår skifter man til sommerdæk?

Det er ikke lovpligtigt at skifte vinterdækkene ud med sommerdæk, men den generelle anbefaling lyder, at du bør skifte til sommerdæk, når den gennemsnitlige dagtemperatur er over 7 grader.

Det skyldes ifølge SOS Dansk Autohjælp, der hvert år hjælper bilisterne på de danske veje, at sommerdæk er designet til at yde optimalt i varmere vejr. Når temperaturen stiger, giver de nemlig helt grundlæggende et bedre vejgreb. De har desuden også kortere bremselængde og er mere effektive i tørre og våde forhold sammenlignet med vinterdæk.

Hvor mange km. holder sommerdæk?

Det kan være svært at svare på, hvor længe sommerdæk holder, men typisk ser man et sæt nye dæk holde til omkring 25.000 og 35.000 kilometer.

Selvom det ikke er lovpligtigt, kan det altså godt betale sig skifte dækkene ud. Sommerdæk fremstilles nemlig af en hårdere type gummi sammenlignet med vinterdæk, hvilket betyder, at der er mindre slid gennem sommeren end vinterdæk under lignende forhold.

Du kan også selv gøre dit til, at dækkene holder bare dét længere. Ifølge FDM, der årligt rådgiver tusindvis af danske bilister, kan du komme langt ved bl.a. at sørge for at kontrollere, at dækkene altid har det korrekte dæktryk. Men din kørestil og typen og kvaliteten af dækkene spiller selvfølgelig også ind.

Sammenlign bilforsikring Vores brugere sparer i gennemsnit 3.000 kr.

Hvor mange mm. mønster er der på nye sommerdæk?

Der er lovkrav i Danmark om, at dine dæk skal have en minimumsmønsterdybde på 1,6 mm. Den generelle anbefaling er dog, at du bør køre med en mønsterdybde på dækkene på mindst 3 mm.

Det skyldes, at dækkenes præstation bliver svagere, eftersom de bliver mere slidt. Fx har et dæk med kun 4 mm. mønsterdybde ifølge FDM et begrænset greb på 11% på en våd overflade ved hastigheder på 125 km/t.

Hvad koster sommerdæk?

En hurtig gennemgang af priserne hos de forskellige butikker, der sælger sommerdæk online, viser, at du kan anskaffe sommerdæk for mellem 450-800 kr. pr dæk.

Dækker forsikringen, hvis man kører sommerdæk om vinteren?

I tilfælde af en ulykke, hvor dine dæks tilstand uden tvivl har været medvirkende til ulykken, kan det faktisk have konsekvenser for din forsikringsdækning.

Forsikringsselskaberne kan enten mindske erstatningen – eller i værste tilfælde nægte at dække skaderne. Derfor anbefaler vi, at du for det første har dæk på bilen, som har optimale forudsætninger for at præstere godt på vejene. Men du bør også at gennemgå din forsikringspolice eller kontakte dit forsikringsselskab for at være på den sikre side.

Hvordan ser sommerdæk ud

Det kan for det blotte øje godt være udfordrende at skelne mellem de to dæktyper, men der er nogle mindre, men vigtige detaljer, som gør, at sommerdækket er mere optimalt i de varme måneder.

Ifølge Dækbranche Danmark har sommerdæk nemlig mere markante riller i dækket, som er designet til effektivt at føre vand væk fra dækkets kontaktflade med vejen og give bedre bremseafstand end vinterdæk. Dele af sommerdækkets overflade er desuden mønsterfri, hvilket bidrager til renere, glattere gummiområder. Og netop de glatte områder på dækket bidrager til optimalt vejgreb på tørre og opvarmede veje.

Det skal du være opmærksom på, når du skifter til sommerdæk:


Den lovmæssige grænse i Danmark for dybden på dækmønster er minimum 1,6 mm. Vi anbefaler dog minimum 3 mm dækmønster. .


De fleste biler/dæk kører med et dæktryk på 2,5 – 3 bar, har du lavprofildæk kan det være over 3 bar. For lavt dæktryk giver dårligere vejgreb og højere brændstofforbrug. Du finder som regel din bils anbefalede dæktryk i instruktionsbogen, i tankdækslet eller ved dørfalsen. .


Det er ikke unormalt, at sommerdæk sidder på alufælge og vinterdæk på normale fælge. Vær opmærksom på at benytte bolte, der passer korrekt til fælgene. Når man har skiftet til sommerdæk, er en vigtig huskeregel at efterspænde hjulene efter 100-200 kilometers kørsel – uanset om man selv har skiftet dækkene, eller om man har fået det gjort på et værksted. .

Kilde: SOS Autohjælp

Hvad er forskellen på vinterdæk og sommerdæk?

Vinterdæk kan ved første øjekast kan ligne sommerdæk, men der er nogle ret markante forskelle i særligt deres mønsterstrukturer og anvendte gummiblanding.

Sommerdæk har et bredere blokmønster med markante riller i midten og ’kanaler’ mod siderne, der effektivt leder vand væk fra dækket. Vinterdæk har derimod en masse små ’lameller’ inden i de bredere dækblokke. Lamellerne hjælper dækket med at gribe bedre om sne- og isprægede underlag. Ifølge FDM bidrager både gummiblandingen, som er blødere, mere fleksibel og bedre modstår koldt vejr, og de ydre riller i vinterdækket, også til bedre at kunne håndtere slud og sne.

Hvorfor skifte til sommerdæk?

Selvom det ikke er lovpligtigt at skifte dæk, så de er sæsonbestemt, så lyder den generelle anbefaling i bilbranchen, at du bør skifte dækkene. Ifølge Jeppe Damgaard, der er teknisk chef hos SOS Dansk Autohjælp, er der nemlig fortsat mange ulykker på grund af dækkene.

”Vi ser fortsat ulykker på vejene, som skyldes de forkerte dæk. Det har konsekvenser for både økonomi og specielt sikkerheden at køre på vinterdæk om sommeren og omvendt. De rette dæk til den specifikke sæson sikrer det bedste vejgreb.” har Jeppe Damgaard tidligere forklaret til Ritzau.

Selvom der stadig er mange danskere, der kører med vinterdæk om sommeren, er vi dog blevet noget bedre til at skifte til sommerdækkene de seneste år. Rådet for Større Dæksikkerhed laver ofte årlige dæktællinger, og i 2021 viste deres tal, at hver sjette danske bilist kørte på vinterdæk i juni måned, mens det i 2018 var hver femte.

Hvor gamle må sommerdæk være?

Ligesom med dæktyperne vinter- og sommerdæk, er der ikke lovmæssige bestemmelser for dækkende, du kører med. Med tiden vil dækmønstrene dog blive slidt, og her er den lovmæssige minimumsgrænse 1.6 mm.

Hos FDM anbefaler de, at selvom dækkene måske ikke bliver slidt helt ned, bør de alligevel udskiftes efter 10 år, da dækkets gummiblanding over tid ændrer sig, hvilket kan reducere dækkets præstationer.

Du kan finde alderen på dit dæk ved at se på et firecifret nummer på dæksiden, som ofte findes nær dækkets DOT-, ECE- eller EEC-mærkning. Dette nummer indikerer produktionsugen og -året, hvor de første to cifre står for uge, og de sidste to for årstallet.

Eksempelvis betyder 3319, at dækket er produceret i uge 33 af år 2019.

Hos Samlino kan du også sammenligne din bilforsikring, kaskoforsikring og beregn bilforsikring.

Sammenlign bilforsikring Vores brugere sparer i gennemsnit 3.000 kr.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 5 / 5. Antal bedømmelser 2

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om T. Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *