Bilbogen

Jeg kender ikke nummerpladen
Obs: "Bilbog" funktionen er stadig under udvikling, og derfor har vi indtil videre indsat en midlertidig funktion, der viser dig priser på bilforsikring.

Tjek bilbogen 

Er du også en af de mange danskere, som er på jagt efter en brugt bil? Inden du giver håndslag på en handel, bør du dog lige stoppe op og lave en smule ekstra research – det kan nemlig koste dig dyrt, hvis det viser sig, at der er eksisterende gæld i den bil, du overvejer at købe.  

Det er ikke uden udfordringer at skulle på udkig efter den næste bil i 2024. Bilmarkedet kan lige nu virke meget kaotisk og fyldt med usikkerhed om prisændringer og teknologiudvikling.  

Derfor vender mange danskere sig mod brugtbilsmarkedet. Ifølge Danmarks Statistik slog antallet af brugtbilshandler i 2023 da også næsten rekord. Hele 431.000 brugte biler fik således nye ejere.  

Inden du selv bliver en del af statistikken og skriver under på slutsedlen og sætter nøglerne i og kører afsted i din næste bil, bør du dog undersøge, om der er gæld i bilen, du ønsker at købe. I Danmark, hvor registreringsafgifterne hører til de højeste i verden, er det nemlig ikke helt ualmindeligt, at brugte biler har eksisterende gæld tilknyttet.

Og køber du en bil med gæld, risikerer du ufrivilligt at overtage gælden.  

Ved at slå køretøjet op i det register, der hedder bilbogen - hvad enten det drejer sig om personbiler, motorcykler eller campingvogne - kan du faktisk se, om der er gæld i bilen. 

Hos Samlino tilbyder vi gratis opslag i Bilbogen, så du undgår uheldige overraskelser, før du overtager en ny, brugt bil. Du kan læse meget mere om bilbogen her på siden. 

Hvad er bilbogen?

Bilbogen er et offentligt dansk register, der fungerer som et nyttigt værktøj for især købere og sælgere af brugte køretøjer, fordi det indeholder oplysninger om bl.a. ejerskab, pant, gæld og rettigheder til et køretøj.  

Når du overvejer køb af en brugt bil i Danmark, er det vigtigt at undersøge bilen via Bilbogen for at sikre, at den ikke er behæftet med restgæld eller andre rettigheder, der kan komplicere ejerskiftet. 

Gælden følger nemlig bilen og ikke den tidligere ejer - så uden et tjek i Bilbogen kan du som køber uforvarende overtage gæld.

Når man taler om rettighed menes et køretøjs ejendomsforbehold. Og det betyder helt enkelt, at det er långiver (typisk en bank), der ejer bilen, hvis der er stillet sikkerhed i køretøjet i forbindelse med finansiering af bilen gennem et billån eller almindeligt lån.  

Indtil gælden på køretøjet er betalt, er bilen så at sige bankens.  Er gælden på bilen misligholdt, kan ejeren – her altså banken - på et hvilket som helst tidspunkt faktisk tage bilen tilbage.  

Skulle der være ejendomsforbehold på et køretøj, kan du dog stadig overtage bilen. Man kan sige, det vigtigste er blot, at kreditor får eller har fået sine penge, der er tilknyttet til køretøjet. 

Så med andre ord: Du bør have kendskab til oplysninger om det køretøj, du har planer om at købe, så du ved, om der er et ejendomsforbehold på køretøjet. 

Det kan du få ved hjælp af Bilbogen. 

På den måde sikrer du, at der ikke er tinglyst gæld knyttet til køretøjet, som du i sidste ende kommer til at hæfte uønsket for.   

Vi har gjort alt det her smart for dig. Hos Samlino tjekker vi nemlig automatisk Bilbogen for dig. Ved at indtaste køretøjets nummerplade eller stelnummer i vores nummerpladetjeneste øverst på siden, får du et hurtigt og klart overblik over, om der findes tinglyst gæld på det køretøj, du overvejer at købe. 

Har du behov for yderligere oplysninger om bilen, kan du også slå køretøjet direkte op i Bilbogen via Tinglysningsretten.  

Hvad betyder ejendomsforbehold?

Ejendomsforbehold betyder, at en långiver, typisk en bank, ejer et køretøj, indtil hele lånet er tilbagebetalt. Långiveren har ret til at tage bilen tilbage ved misligholdelse af lånet. At købe en bil med ejendomsforbehold er stadig muligt, så længe långiveren får alle pengene tilbage. En god måde at sikre dette på er ved at kontakte banken direkte for at bekræfte, at gælden er betalt, inden ejerskabet overføres.

Hvornår bruger man bilbogen?

Bilbogen er dit ultimative oplysningsark, inden du køber et brugt køretøj.

Forestil dig, at du har fundet en bil, du er vild med, og du er på nippet til at købe den - men hvordan kan du være sikker på, at der ikke er en masse skjult gæld tilknyttet bilen, som du vil komme til at hæfte for? 

 
Det er her Bilbogen er smart.  

For når du skal købe et brugt køretøj og ønsker at sikre dig mod ubehagelige overraskelser, kan du ved at tjekke Bilbogen inden købet få oplyst, om der er registreret gæld eller pant i bilen.

Det er ikke alle, der er helt klar over det, men det kan faktisk påvirke din rettighed til bilen, hvis den tidligere ejer af bilen ikke har indfriet sin gæld. 

Derudover er det også en god idé at bruge Bilbogen, hvis du overvejer at låne penge med bilen som sikkerhed. 

Vi anbefaler derfor, at inden du underskriver en slutseddel på din kommende bil, at du indhenter oplysningerne på bilen via Bilbogen. 

5 gode grunde til altid at tjekke bilbogen

Der er flere gode grunde til at slå en bils registreringsnummer op i Bilbogen: 

Undgå at hæfte for uventet gæld med

Den primære grund er for at sikre, at der ikke følger uventet gæld med i et køretøj, du ønsker at købe. Tinglyst gæld overgår nemlig til den nye ejer. 

Hvis den tidligere ejer af et køretøj misligholder fx et billån, der er taget med sikkerhed i køretøjet, kan långiveren potentielt sælge bilen for at dække gælden. For at undgå dette, bør du altså slå op i Bilbogen og se på eventuelle ejendomsrettigheder på bilen, før du gennemfører et køb. 

Bekræft ejerskab med bilbogen

Det er vigtigt at bekræfte den juridiske ejer af bilen for at undgå svindel. Hvis der er gæld tilknyttet bilen, kan du ved at bruge Bilbogen hurtigt og sikkert verificere ejerskabet og sikre, at personen, der sælger bilen, rent faktisk har ret til at gøre det. 

Opdag pant og udlæg i bilbogen

Bilbogen indeholder information om eventuelle pant og udlæg i bilen. Dette er vigtigt, fordi de rettigheder kan begrænse din fulde råderet over køretøjet og endda føre til, at bilen bliver taget fra dig, hvis den tidligere ejer ikke opfylder sine betalingsforpligtelser. 

Ved finansiering

Hvis du planlægger at finansiere købet af bilen via et billån og bruge bilen som sikkerhed for lånet, kan det være afgørende, at køretøjet er fri for tidligere registreret pant. Et tjek i Bilbogen giver dig den nødvendige sikkerhed for, at bilen kan anvendes som sikkerhed i et billån uden yderligere problemer. 

Forebyg juridiske konflikter

Ved at kende til eventuelle rettigheder, pant eller forpligtelser knyttet til bilen, kan du effektivt forebygge potentielle juridiske tvister i fremtiden. Informationer fra Bilbogen giver dig et detaljeret overblik over bilens historik og eventuelle restriktioner- det kan hjælpe dig med at træffe en velinformeret beslutning og undgå fremtidige problemer. 

Find bilbogen for din bil hos samlino


Når du anvender Samlino.dk, tjekker vi automatisk køretøjet i Bilbogen. På den måde undgår du økonomiske bump på vejen. 

Du kan nemlig nemt og hurtigt finde ud af, om køretøjet, du er interesseret i, er fri for gæld, eller om der ligger et ejendomsforbehold, pant, eller andre juridiske anmærkninger på den. Det er helt enkelt uvurderlige oplysninger, når du står over for at træffe et informeret valg om overtagelse af et køretøj. 
Det eneste, du skal gøre, er at skrive bilens registreringsnummer/nummerplade ind i vores nummerpladetjeneste. Med et enkelt klik afsløres køretøjets eventuelle overraskelser fra bilens fortid.

Bilbogen tinglysning

Bilbogen er helt gratis for dig, som fx ønsker at finde oplysninger om ejendomsforbehold, pant, gæld eller rettigheder til et køretøj. Men det er også et nyttigt værktøj, hvis du sidder på ejersiden af et køretøj. Har du økonomisk krav til gode i en bil, kan du tinglyse den rettighed i Bilbogen.  

Denne del er dog ikke gratis.  

Ifølge Tinglysningsretten koster det 1,5 % af lånebeløbet og gebyr på 1.750 kr. for at tinglyse et ejendomsforbehold i Bilbogen.    

Det gratis at annullere en gældsregistrering i Bilbogen. 

Bilbogen pant

Forestil dig, du køber en brugt bil fra en privat sælger, som virker til at være i perfekt stand. Efter handlen finder du dog ud af, at der er registreret pant i bilen for et uløst lån. Nu risikerer du, at banken kræver bilen solgt for at dække gælden, hvilket efterlader dig uden bil og muligvis også uden dine penge. Av.   

Når du overvejer at købe en brugt bil, bør du derfor grundigt undersøge, om der er registreret pant i køretøjet, fordi pant i en bil indikerer, at der er taget et lån, hvor bilen er stillet som sikkerhed. Det er med andre ord en kreditors sikkerhed for, at de får deres penge igen.   

Selvom du ikke selv har behov for at låne penge til fx en ny bil, så har den tidligere ejer måske haft det. Og du ønsker ikke at overtage en anden persons pantsatte bil. 

Det kan nemlig have konsekvenser for dig som ny ejer, hvis ikke lånet er fuldt indfriet, da långiveren i så fald kan kræve bilen solgt for at dække gælden. Og så står du pludselig uden bil og sikkert også med gæld.  

Der er heldigvis en meget nem måde at undgå at ryge i den unødvendige kattepine ved at tjekke bilens registreringsnummer i Bilbogen, inden du køber en brugt bil. Det sikrer, at du som køber ikke uforvarende overtager en bil med forpligtelser, du ikke lige havde i sinde at overtage.  

Bilbogen udlæg

Hvis du undlader at tilbagebetale et lån, giver det en kreditor retten til at kræve udlæg i dit køretøj. Det betyder, at kreditoren kan kræve, at dit køretøj bliver solgt for at inddrive det skyldige beløb.

Med adgang til Bilbogen kan du undersøge, om der er registreret nogen form for udlæg på et køretøj - det er ret værdifuldt at vide, især hvis du er på udkig efter at købe en bil. Du vil således kunne bekræfte, at sælgeren er fri for økonomiske tvister og tilgodehavender fra kreditorer.

At have udlæg i en bil betyder, at en kreditor har rettigheder over køretøjet som sikkerhed for et lån eller en gæld. Hvis lånet ikke betales tilbage, kan kreditoren kræve, at bilen sælges for at dække gælden. Dette er en vigtig overvejelse, når man køber en brugt bil, da man kan risikere at overtage andres gæld. 

Bilbogen registreringsnummer tjek

Det er ret smart. Du behøver faktisk ikke at skulle have fat i hverken Skat, Motorstyrelsen eller andre instanser for at et overblik over de mest nyttige informationer om, hvorvidt et køretøj har gæld tilknyttet. Du kan faktisk blot bruge køretøjets stelnummer eller nummerplade i Bilbogen her på siden til at tjekke op på bilen, du overvejer at købe. 

Find ejer i Bilbogen 

I Danmark er det generelt ikke muligt at få oplysninger om ejeren af et specifikt køretøj, medmindre køretøjet har registreret gæld. Derfor kan offentlig adgang til ejeroplysninger være begrænset. Hvis du ønsker at finde ud af, om der er gæld i et køretøj, kan du bruge Bilbogen, som giver mulighed for at tjekke tinglyst gæld, men du kan altså ikke få direkte oplysninger om ejeren af et køretøj. 

I Bilbogen kan man dog registrere information om et køretøjs ejers død. Det betyder, at hvis en bil ejes af en person, som er afgået ved døden, og der er rettigheder knyttet til denne person, kan disse oplysninger findes i Bilbogen. 

Se bilbogen i 2024

Bilbogen opdateres løbende af kreditorer for at sikre, at oplysninger om køretøjer og eventuel gæld er aktuelle. Kreditorer har ansvar for at tinglyse gæld i Bilbogen. Denne tinglysning er vigtig for både købere og sælgere for at sikre, at alle rettigheder og forpligtelser er korrekt registreret og tilgængelige i databasen. 

Slå op i bilbogen gratis

For at slå en bil op i Bilbogen skal du have bilens stelnummer eller registreringsnummer. Bilbogen giver dig adgang til vigtige oplysninger som ejerskab, pant og restgæld. Det er et nyttigt redskab, når du overvejer at købe en brugt bil, da det hjælper med at sikre, at bilen ikke er belastet af økonomiske forpligtelser. Det tager blot få minutter at slå bilen op i registeret, men det kan spare dig for mange økonomiske hovedpiner.  

Hvis du mangler oplysninger om ejeren og ikke har bilens stel- eller registreringsnummer, men ved, at ejeren også ejer fast ejendom, kan du forsøge at slå op i Tingbogen for fast ejendom. Ved at kende postnummeret og adressen kan du finde ejerens navn og de første 6 cifre af CPR-nummeret, hvilket kan benyttes til videre søgning i Bilbogen.   

Brug bilbogen med nummerplade

For at bruge Bilbogen skal du blot kende nummerpladen eller stelnummeret på bilen, så kan du helt gratis tjekke for fx restgæld i bilbogen her på siden. Når du slår bilen op i Bilbogen, får du adgang til pant og eventuel restgæld på køretøjet - hvis der er gæld tilknyttet bilen, kan du også få oplysninger om ejerskab af bilen.  

Du bør altid slå en bil op i Bilbogen, når du overvejer at købe brugt - så undgår du nemlig at hæfte ufrivilligt for gæld, der kan følge med bilen.   

Sådan tjekker du restgæld i bilbogen

Med et grundigt tjek for restgæld i bilbogen sikrer du, at du ikke uforvarende overtager andres gæld i forbindelse med en bilhandel. For at tjekke for restgæld i et køretøj, kan du følge disse trin: Få bilens stelnummer fra sælgeren. Det findes på registreringsattesten, i dørkarmen, på instrumentbrættet eller i motorrummet. Slå op i Bilbogen: Med stelnummeret kan du søge i Bilbogen for at finde ud af, om der er restgæld.

Afklar restgæld: Hvis det viser sig, at der er restgæld på et køretøj, betyder det ikke automatisk, at du skal droppe bilkøbet. Det første skridt er at informere sælgeren om, at du er opmærksom på gælden eller pantet og anmode om, at dette bliver betalt og fjernet før købet.

Indhent yderligere detaljer for fuldstændigt overblik. Kontakt enten sælgeren eller den, der er ansvarlig for gælden, og anmod om dokumentation for det udestående beløb på hovedstolen.

Før omregistreringen er det vigtigt, at enhver gæld er betalt. Hvis du selv skal optage lån for at købe bilen, er det nemlig typisk et krav fra långiverne, at der ikke er restgæld på bilen.

Bilbogen & skat

Bilbogen kan være et nyttigt værktøj for at sikre, at alle afgifter og skatter i forbindelse med et bilkøb og ejerskifte bliver korrekt håndteret. Det inkluderer, at der ikke er restgæld eller andre økonomiske forpligtelser, der kan påvirke ejerskiftet. Det er derfor vigtigt at tjekke Bilbogen, når du køber en brugt bil, for at sikre, at alle skattemæssige forpligtelser er opfyldt.