Pas på! Denne lille detalje kan gøre din bilforsikring ugyldig

|Posted by | Bilforsikring

bil-1Stadig flere danskere benytter sig af muligheden for at chiptune sin bil – men det kan i værste fald ruinere din økonomi, hvis uheldet er ude, viser undersøgelse fra Samlino.dk

Selvom det kan virke som en nem og økonomisk løsning, så kan en chiptuning af din bil ende som en dyr fornøjelse

Når danske bileejere vælger at få chiptunet deres bil, er det som regel, fordi det lille, simple indgreb i bilens motor kan formindske bilens brændstofforbrug og dermed gøre det mere økonomisk at køre i den. Men de penge, der bliver hentet på at køre længere på literen, kan hurtigt vise sig at blive en økonomisk hovedpine i forhold til at forsikre bilen. Især hvis du ikke oplyser dit forsikringsselskab om ændringen.

Det viser en rundspørge blandt landets største forsikringsselskaber, som Samlino.dk har foretaget.

Her svarer en række af de største selskaber nemlig, at de som udgangspunkt gerne vil forsikre en chiptunet bil, men at præmien vil stige i forhold til udgangspunktet, og at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis ikke det bliver oplyst, at bilen er blevet ændret.

– Du skal altid oplyse os, hvis du chiptuner din bil. Hvis du ikke gør det, kan din erstatning i tilfælde af et uheld blive væsentlig mindre eller i værste tilfælde helt bortfalde, lyder det fra Troels Leth, der er kommunikationskonsulent i TopDanmark.  

Samme udmelding lyder fra direktør i ABCForsikring, Eilif Nørgaard:

– Hvis der foretages konstruktive ændringer, herunder chiptuning, skal de godkendes ved syn for at køretøjet er lovligt. Normalt vil forsikringen dække, men en erstatning kan blive nedsat, hvis ikke forsikringsselskabet er orienteret om tuningen.

Hos Samlino.dk mener adm. direktør, Kristian Pitzner-Jørgensen, at det rent brændstof-økonomisk kan give god mening at få sin bil chiptunet, man skal blot tænke sig godt om:

– Vores klare anbefaling er, at man altid orienterer sit selskab, hvis man får ændret på sin bil. Og så skal man også være opmærksom på, at det mange steder medfører en højere pris på forsikringen- det er godt at have in mente, når man lægger budget eller skal købe ny bil,” siger Kristian Pitzner-Jørgensen.

Find bilforsikring nu Spar penge på få minutter

Fakta:

Sådan stiller forsikringsselskaberne sig til chiptuning

Alka Forsikring:

Vil som udgangspunkt ikke forsikre en chiptunet bil udover en almindelig ansvarsforsikring til bil.

TopDanmark:

Vil gerne forsikre en chiptunet bil, hvis det er blevet oplyst ved syn og holder sig indenfor lovens rammer. Vil som hovedregel medføre en forhøjet præmie.

Gjensidige:

Vil gerne forsikre en chiptunet bil, hvis det er blevet oplyst ved syn og holder sig indenfor lovens rammer. Vil som hovedregel medføre en forhøjet præmie. 

Codan: 

Accepterer effektforøgelse gennem chiptuning op til 20 procent, hvilket ikke har indflydelse på præmien. Vurderer og prissætter effektforøgelser over 20 procent individuelt.

ABCForsikring:

Vil gerne forsikre en chiptunet bil, hvis det er blevet oplyst ved syn og holder sig indenfor lovens rammer. Kan muligvis medføre en forhøjet præmie.

Kilde: Research Samlino.dk

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 5 / 5. Antal bedømmelser 1

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Tobias Mølgaard Sørensen

Tobias Mølgaard Sørensen er uddannet journalist og står for content og PR hos Samlino.dk. Han kommer med sin ekspertise indenfor målgruppeorientering og sætter sit personlige præg på indholdet. Han har tidligere leveret historier til blandt andre B.T., Ekstra Bladet og Finans.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *