Huskeliste til flytning af privatboligen

|Posted by | Alle opslag, Bilforsikring, Bredbånd
Tags: , , ,

DK-blog-checklistforrelocationofprivateresidence-w38

Når man skal flytte er det let at glemme noget. Der er utrolig mange ting, man skal have styr på, og derfor kommer der her en liste over nogle af de vigtigste. Listen er inddelt efter, hvornår du skal huske hvad.

I god tid inden flytning

    • Kender du din opsigelsesperiode? Ellers så tjek det i lejekontrakten eller hos udlejer.
    • Har du en ejerbolig, er det naturligvis vigtigt, at få solgt den inden du køber en ny.
    • Det er en rigtig god idé at begynde at rydde ud i alt det, du ikke har brug for. Det er dumt at flytte en masse ting, der alligevel skal smides væk eller gives bort.

To til fire uger før du flytter

    • Meld din flytning hos Folkeregisteret. Det gør du på Borger.dk.
    • Flytter du til en anden by end din nuværende, skal du formegentlig vælge ny læge.
    • Hvis boligstøtte er aktuelt så søges det ligeledes på Borger.dk.
    • Køb nogle solide flyttekasser og anskaf bobleplast, avispapir eller lignede til indpakning af glas og porcelæn.
    • Det er også godt at have store sække til tøj og evt. flyttetæpper til at beskytte møbler.
    • Arranger hvem der kan hjælpe til med flytningen. Skal du have professionelle folk på? Har du familie og venner, der kan hjælpe? Måske skal du leje en flyttebox ?

Ugen før du flytter

  • Du skal melde din flytning hos postvæsenet mindst 4 hverdage før, du flytter.
  • Målerne til vand, varme og el skal aflæses. Det skal ske mindst 3 hverdage før flytning.
  • Abonnementerne hos udbyderne skal opsiges.
  • Begynd at pakke dine ting. Pak så vidt muligt alt i solide flyttekasser og skriv tydeligt på dem, hvad de indeholder.
  • Rengør faste skabe mm. når du har tømt dem, så letter det rengøringen af boligen på den sidste dag.

På flyttedagen

  • Husk at have drikkelse og mad til dem, der hjælper dig med at flytte. Det er hårdt arbejde!
  • Stil om muligt møbler og flyttekasser i rummene, hvor de hører til. Det letter udpakningen.

Fem dage efter flyttedagen

  • Det er nu sidste chance, hvis du ikke har meldt din flytning til Folkeregisteret.
  • Videregiv din nye adresse til familie, venner, arbejde mm.
  • Husk navn på din nye postkasse.

Husk at tjekke op på dine forsikringer

Én af de ting du også skal være opmærksom på, når du skal flytte, er din indbosforsikring. De fleste forsikringsselskaber bliver igennem folkeregistret oplyst om, at du har skiftet adresse. Dog bør du kontakte dit forsikringsselskab, og forhøre dig om eventuelle ændringer på din pris i forbindelse med din adresseændring. Ligeledes skal du være opmærksom på, hvis du for eksempel flytter sammen med din kæreste, at I kun har brug for én indbosforsikring. Din indbosforsikring er ikke den eneste forsikring, der kan ændre sig prismæssigt ved adresseændring. Din bilforsikring kan også ændre sig, hvis du for eksempel flytter til eller fra storbyen.

Det kan være en god idé, at sammenligne forsikringsmarkedet for at se, om du kan finde en billigere pris på indboforsikring end din nuværende. Ydermere ændrer priserne på forsikringsmarkedet sig jævnligt. Det anbefales derfor at tjekke årligt op på dine forsikringer.

Bredbånd

Du skal også være opmærksom på dit bredbånd, når du skal flytte. Det er muligt at flytte din internetforbindelse til en anden adresse, dog kan der opstå nogle problematikker med dette. Selvom det er muligt at flytte dit bredbånd kan det være, du ikke kan få samme hastighed på den nye adresse. Omvendt kan det være fordelagtigt, hvis din nye adresse kan få  en hurtigere hastighed end den tidligere adresse. Det anbefales at undersøge dette.

Ligesom forsikring, kan det også være fordelagtigt at sammenligne priser på bredbånd, for at se om du kan få en billigere løsning på din nye adresse. For at sammenligne markedet, kan du nemt og hurtigt benytte vores sammenligningsportal.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Tobias Mølgaard Sørensen

Tobias Mølgaard Sørensen er uddannet journalist og står for content og PR hos Samlino.dk. Han kommer med sin ekspertise indenfor målgruppeorientering og sætter sit personlige præg på indholdet. Han har tidligere leveret historier til blandt andre B.T., Ekstra Bladet og Finans.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *