Menu

Bredbaand

Hvilken internethastighed har jeg brug for?

Af Andreas Pedersen | Senest opdateret 19. July 2018 | Læsetid: 6 minutter

DK-lc-whichinternetspeeddoIneed-w32 (1)Det er langt fra alle, der har behov for den hurtigste internethastighed, og det er dumt at betale for noget, du ikke bruger! Men hvilken internethastighed har du egentlig brug for? Det vil vi gøre dig klogere på her.

Upstream og downstream

Først og fremmest skal du vide, at hastigheden på din internetforbindelse kan deles op i to – henholdsvis upstream og downstream. Upstream angiver hastigheden for, hvor hurtigt du kan uploade billeder, videoklip og lignende til internettet, mens downstream angiver hastigheden for, hvor hurtigt du kan downloade noget ned på din computer, f.eks. når du streamer film og andet tv.

Du vil typisk se, at uploadhastigheden er en del lavere end downloadhastigheden, hvilket skyldes, at langt de fleste downloader mere, end de uploader. Downloadhastigheden er derfor også det vigtigste, når du vælger bredbånd. Som tidligere nævnt er det den, som afgør, om du kan streame film, men også hvor mange enheder der kan være på nettet samtidig.

Læs også: Hvad er bredbånd?

Typer af internet

En vigtig faktor er at finde ud af, hvilke typer af internet der bliver tilbudt i dit område. Der er tre basistyper af internet, og din hastighed på internettet afhænger meget af, hvilken teknologi du vælger.

ADSL er den mest udbredte internetforbindelse i Danmark, da det kører over det almindelige telefonnet og derfor når ud til næsten hele Danmark og tilbydes af de fleste selskaber. Det er således muligt at få ADSL lige fra Langeland over Bornholm til Skagen! Teknologien har dog den ulempe, at internettet bliver langsommere jo flere brugere, der er på af gangen. Det skyldes, at forbindelsen deles op blandt brugerne. ADSL er derfor ikke den optimale løsning, hvis I er mange i husstanden.

Coax står for koaksialkabel, som er en kabeltype, der både kan levere TV og internet på samme kabel. Coax er en af de hurtigste internetteknologier, men denne teknologi bliver – ligesom med ADSL, langsommere alt efter hvor mange, der er på internettet på samme tid.

Fibernet er den hurtigste teknologi på markedet og i modsætningen til ADSL og Coax, bliver internettet ikke langsommere afhængigt af antal brugere. Fiberbredbånd består af nedgravede lyslederkabler, der kan levere markant højere internethastigheder end det traditionelle ADSL. Fiberinternet er særdeles stabilt og betragtes som den bedste løsning på markedet, men man skal dog være opmærksom på, at det desværre ikke er alle, der har mulighed for at få fibernet.

Sammenlign bredbånd Spar 1.000 kr. om året

Læs mere: Her får du det billigste bredbånd med 50 Mbit

Vælg den rette internethastighed 

Internet med en hastighed på 2 Mbit/s

I den laveste ende af skalaen finder man en downloadhastighed på 2 Mbit/s. Denne hastighed er så lav, at ikke alle selskaber tilbyder 2 Mbit/s. Det skyldes, at denne hastighed kun egner sig til at tjekke mails og en smule internetsurfing. Det er de færreste mennesker, der har et så begrænset behov. Det er dog muligt at streame film og videoer på for eksempel YouTube med denne hastighed, men det er sandsynligt, at man må vælge videoer i lav kvalitet, hvis man vil undgå lang ventetid. Derfor anbefaler vi ikke denne hastighed, hvis du gerne vil streame film og surfe løs på nettet.

Skal forbindelsen bruges af flere computere samtidig, skal du ligeledes op i en højere internethastighed. Dette skyldes, at en hastighed på 2 Mbit/s kun tilbydes via ADSL, som har en begrænset båndbredde. Det betyder, at jo flere computere som er på samtidig, jo langsommere vil internettets hastighed være.

Internet med en hastighed på 10 Mbit/s

Denne internethastighed kan sagtens dække dit behov for at surfe og streame musik. Man skal dog være opmærksom på, at selvom man godt kan dele en 10 Mbit-forbindelse, kan det godt blive lidt besværligt at se film og TV i god kvalitet på flere computere. Til gengæld kan du sagtens se film eller TV på en enhed og læse nyheder på den anden enhed samtidig. Hvis I er flere end tre om at bruge internettet samtidigt til tunge opgaver såsom streaming eller Skype, så bør du overveje en højere internethastighed.

Læs også: Disse danskere har det langsomste internet i landet 

Internet med en hastighed på 20 Mbit/s

Internethastigheden på 20 Mbit/s er ret populær, da den kan bruges til aktiviteter, såsom streaming og download af filer på 3-4 enheder samtidig. Er man en familie, som bruger den samme internetforbindelse – ofte samtidig – er denne internethastighed ideel, da internethastigheden ikke bliver svækket, selvom der er flere computere tilkoblet.

Internet med en hastighed på 50 Mbit/s

Denne forbindelse er meget hurtig. Hvis I som familie anvender internettet til meget datatunge aktiviteter samtidig, er denne internethastighed den rette for jer. Fx hvis I er flere, der gerne vil streame film i høj kvalitet, online-game og downloade store filer. Det er dog vigtigt at bide mærke i, at det ikke er alle, som kan modtage denne internethastighed.

Internet med en hastighed på 100 Mbit/s

Det er de færreste husstande, som har brug for en internetforbindelse på 100 Mbit/s. Medmindre du har en meget stor familie eller bor i en lejlighed med mange roomies, der alle bruger internettet til at streame højkvalitets-tv på samme tid. Denne hastighed kan kun opnås via COAX eller fibernet.

Læs også: Sådan vælger du streamingtjeneste
Grundet den hårde konkurrence har du som forbruger mulighed for at få et rigtig godt tilbud, men det kan være svært at gennemskue, hvad man skal gå efter.

Vi hjælper dig godt igang på vores sammenligningsportal. Her kan du sammenligne hele bredbåndsmarkedet på tværs af de danske bredbåndsudbydere, heriblandt Kviknet, Telia, Mit Tele, Dansk Net og mange flere.

Leder du efter Bredbånd?

Med den rigtige bredbåndsløsning kan du spare mange penge