Hvilke fælge passer til min bil? 

|Posted by | Alle opslag, Tips til bilen
Tags:
Der er mange begreber at kende, når de nye fælge skal vælges. (Foto Canva)

Med begreber som krydsmål og ET-mål, kan det at købe nye fælge for nogle synes noget forvirrende.

I dette indlæg dykker vi derfor ned i, hvad du skal overveje for at sikre, at bilen ikke kun ser godt ud, men at også har sikkerheden i orden – og din køreoplevelse.

Hvilke fælge passer til min bil? 

At finde de rette fælge til din bil er ikke kun et spørgsmål om udseende, men i høj grad også et spørgsmål om tekniske specifikationer og sikkerhed.

Først og fremmest er det vigtigt, når du køber nye fælge – uanset om det er alufælge eller stålfælge – at du sikrer dig, at fælgene er godkendte til brug. Hos FDM anbefaler de, at du vælger fælge, der er certificeret af TÜV eller lignende anerkendte europæiske godkendelsesorganer. 

En TÜV-godkendelse fungerer som en anerkendelse af, at et produkt opfylder strenge sikkerheds- og kvalitetsstandarder og er fastsat af det tyske certificeringsinstitut.

Med en TÚV-godkendelse får du altså bevis for, at fælgene er velegnede til din bil, men det garanterer også, at fælgene har en god kvalitet, styrke og levetid, fordi de er grundigt testet.

For at sikre at de fælge, du vælger, passer perfekt til din bil, er der nogle nøglebegreber, du bør være opmærksom på at kende.

Antal bolthuller og boltafstand

Det er helt simpelt antallet af bolthuller. Der er som oftest 3, 4, eller 5 bolthuller. For at finde boltafstanden kan det være nødvendigt at bruge et målebånd, da dette ikke umiddelbart er synligt.

Indpresningsdybde

Indpresningsdybden (også kaldet ET-mål), er afstanden mellem fælgens centerlinje og anlægsfladen mod hjulnavet. En højere ET-værdi betyder, at fælgen vil bevæge sig indad, mens en lavere ET-værdi flytter den udad.

For æstetikken er det ofte alufælgen, der vælges. (Foto: Canva).

Nav Hul

Navhullet det store hul i midten af fælgen og varierer i størrelse. For nogle fælge passer det direkte til din bil, mens det for andre kan være større. Hvis din bil har et større nav end fælgens navhul, vil montering ikke være mulig.

Krydsmål

Krydsmål ved fælge er afstanden mellem bolthullerne på en fælg. Det fortæller, hvordan bolthullerne er placeret i forhold til hinanden og bestemmer, hvilke biler fælgen passer til.

Krydsmålet måles ofte i millimeter og angiver, hvordan hullerne er fordelt i en cirkel. For eksempel betyder et krydsmål på “5×112”, at der er fem bolthuller fordelt rundt om en cirkel med en diameter på 112 millimeter. Dette mål er afgørende for at sikre, at fælgen kan monteres korrekt på bilens nav.

Sammenlign bilforsikring Vores brugere sparer i gennemsnit 3.000 kr.

Bredde og diameter

Når du overvejer størrelsen på de alufælge, du ønsker at montere, er det vigtigt også at være realistisk. Bilens design bestemmer minimum og maksimum diameter for fælge, som kan anvendes. Dertil kommer fælgens bredde, hvor 17″ fælge typisk har en bredde på 7″ til 7,5″, og 18″ fælge en bredde på 7,5″ til 8″.

Diameteren og bredden af fælgen vil generelt øges proportionalt. Dog kan visse fælgmodeller være betydeligt bredere, hvilket kan skabe pladsmangel inden for skærmen eller resultere i, at fælgen bliver for bred for det anbefalede dæk til bilen.

Fordi alle bilmodeller kører med forskellig hjuldata, kan det være ret svært at finde lige de fælge, der passer til din bil. Der findes mange online hjulguide-sider, som kan hjælpe dig med at finde de rette fælge. Her kan du slå din bil op og finde din bils hjuldata med bl.a. krydsmål, Indpresningsdybde og bolttype.
Vil du spare penge? Se de bedste priser på Tesla forsikring, ansvarsforsikring til bil og vejhjælp

Hvad siger lovgivningen om fælge?

Når du monterer nye fælge på en bil, er der visse krav, som skal overholdes for at det er i overensstemmelse med dansk lovgivning. Selvom bilen ikke kræver syn eller godkendelse ved skift til nye dæk eller fælge, er der altså stadig lovgivningsmæssige restriktioner.

Ifølge Færdselsstyrelsen må fælge og dæk må ikke række ud over bilens yderste skærmkanter, og det tilladte sporviddeforøgelse er op til 20 mm.

Derudover må hjulets samlede rulleomkreds – kombinationen af fælge og dæk – ikke afvige mere end 5% fra producentens fastlagte rulleomkreds. Det betyder, at ved montering af større fælge, skal dækkets profil reduceres tilsvarende for at holde rulleomkredsen inden for lovens rammer.

Indpresningsdybden (ET-mål) må ifølge Færdselsstyrelsen højst ændres med 10 mm. pr. hjul. For eksempel, hvis det mindste ET mål er opgivet til 45 mm, er det lovligt at montere fælge med et ET-mål ned til 35 mm.

Hvad er forskellen på stål- og alufælge?

Alufælge er fremstillet af aluminium og er lettere end stålfælge – hvilket kan føre til forbedret brændstoføkonomi. Mange vælger alufælge, netop fordi de giver en vægtfordel, som også kan gøre bilens køreegenskaber mere agil. Mange bilejer vælger også alufælge for udseendet, da alufælge tilbyder en bredere vifte af designmuligheder, der kan forbedre bilens æstetik. 

Modsat er stålfælge ofte mere robuste og modstandsdygtige over for korrosion fra vejsalt, hvilket gør dem til et foretrukket valg til især vinterbrug. Stålfælges holdbarhed og mindre behov for vedligeholdelse i forhold til alufælge gør dem til det lidt mere praktiske valg for mange bilejere. 

Står valget mellem stål- og alufælge, afhænger det således meget af dine individuelle præferencer – prioriterer du æstetik og køreegenskaber over praktik og vedligeholdelsesvenlighed. 

Kan vægten på bilen have betydning for valg af fælge?

Din bils vægt kan ifølge flere dækproducenter spille en afgørende rolle, når du skal vælge nye fælge. For de fleste personbiler er vægten ikke et problem, men for køretøjer som tunge kassevogne eller elbiler, der bærer på tunge batterier, bliver det hurtigt relevant. Det skyldes, at fælge har en maksimal bæreevne – og for tungere køretøjer skal man inddrage det højeste akseltryk i sine overvejelser.

Eksempelvis, hvis en kassevogn har et akseltryk på 1600 kg, bør hver fælg som minimum kunne understøtte 800 kg.

Specifikationerne kan variere afhængigt af de dæk, der skal monteres og baseres ofte på TÜV-godkendelser, der angiver fælgens bæreevne.

Hos Samlino kan du også sammneligne din bilforsikring og kaskoforsikring.

Sammenlign bilforsikring Vores brugere sparer i gennemsnit 3.000 kr.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *