9 myter om det gode indeklima

|Posted by | Alle opslag
Tags: , ,
Der findes mange myter om, hvordan man opnår et godt indeklima i hjemmet. Ikke alle er lige sande.

Det er vigtigt at holde et gode indeklima i sit hjem – både for dit helbred, men også for din pengepung. Vi har her set lidt nærmere på de myter, der findes derude om det gode indeklima i hjemmet.

1. Det kan skade dit helbred, hvis du ikke lufter ordentligt ud

Svar: Sandt. Lufter du ikke regelmæssigt ud, øges mængden af skadelige partikler og CO2 i boligens rum. Det kan føre til koncentrationsbesvær, søvnproblemer og hovedpine.

2. Mangel på ordentlig udluftning kan føre til skimmelsvamp

Svar. Sandt. Skimmelsvamp har det rigtig godt i fugtige miljøer, og udluftning er derfor nøglen til at undgå problemet. Uden ordentlig udluftning vil luftfugtigheden i din bolig være høj, og svampesporer vil kunne udvikle sig.

3. Du får helt sikkert skimmelsvamp, hvis du skruer ned for varmen

Svar: Falsk. Det gælder kun, hvis du sænker temperaturen alt for meget. Ved at opretholde en indetemperatur på mindst 18 °C og regelmæssig udluftning, kan du forhindre den kolde og fugtige luft, hvor skimmelsvamp trives.

Du kan derfor fint sænke varmen en smule og samtidig spare på varmeudgifterne, uden at det fører til problemer i dine vægge.

Ifølge Energistyrelsen kan du spare omkring 5 % på dit varmeforbrug for hver grad, du sænker temperaturen.

4. Én lang udluftning er lige så god som flere korte.

Svar: Falsk. Det er ikke tilstrækkeligt kun at lufte ud én gang dagligt. Luften i din bolig bliver nemlig over tid bliver “forringet” i løbet af dagen Det anbefales at lufte ud 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter pr. gang. Hvis du lader vinduerne stå åbne for længe, kan det medføre unødvendigt varmetab, så husk at skrue ned for radiatorerne imens. Sørg for at lufte ud om morgenen, igen om eftermiddagen, og til sidst før du går i seng.

5. Du behøver ikke lukke for varmen, mens du lufter ud

Svar: Falsk. Det er en god idé at slukke for radiatorerne, når du lufter ud.

Ideelt set burde termostaterne på den ene side af huset, hvor der måske kommer kold luft ind gennem utætheder, være tændte. På den måde kan denne kolde luft at blive varmet op, absorbere fugt og derefter forlade huset via dine åbne vinduer på den modsatte side, hvor radiatorerne så bør være slukket.

Men det kan være rigeligt blot at slukke for alle radiatortermostater under udluftningen – dog kun i den tid, du lufter ud.

Det er ikke nødvendigt at skrue ned for varmen før udluftning. Formålet er at udskifte den varme, fugtige indeluft med den køligere, tørrere udeluft.

6. Du bør åbne vinduet på badeværelset, når du har været i bad

Svar: Delvist falsk. Det anbefales ikke at åbne vinduet, da den kolde udeluft kan få fugtigheden i badeværelset til at kondensere. Dog, hvis der ikke findes andre ventilationsmetoder, er det naturligvis nødvendigt at åbne det.

Men der bør dog som minimum være et aftræk i loftet, der fører op til en taghætte ved husets rygning. Udover loftaftrækket, bør der altid være en ventilation mod de andre rum. Hvis du føler, at badeværelset ikke får tilstrækkelig ventilation, kan du overveje at installere en fugtstyret ventilator i stedet for at stole på den naturlige udluftning.

7. Man kan ikke lufte for meget ud.

Svar: Falsk. Hvis du holder vinduet åbent for længe, kan vægge og overflader blive for kolde. Dette kan resultere i problemer som fugtskader og kondens, hvilket kan være årsag til skimmelsvamp.

8. Emhætten er rigelig under madlavning

Svar: Falsk. Emhætten er designet til at fjerne stegeos og -damp fra komfuret, så det ikke spreder sig i boligen. For at den kan suge luft ud, skal ny luft tilføres. Denne friske luft kan komme ind gennem ventiler i vægge og vinduer eller via husets utætheder. Især i nyere husere, som ikke har nogle væsentlige utætheder, kan du faktisk risikere, at emhætten utilsigtet suger røg fra fx din brændeovn og ud i opholdsrummene.

Der kan også opstå situationer, hvor emhætten ikke får tilstrækkelig luft til at fjerne madlugtene effektivt. For at imødekomme dette bør du åbne et vindue i køkkenet, så du undgår røg og madlugt i hjemme.

9. Du fryser oftere i fugtigere luft?

Svar: Sandt. En fugtig luft føles koldere end en tør luft ved samme temperatur, så hvis du får ventileret den fugtige luft ud af boligen, vil det få boligen til at føles varmere. Du sparer derfor også penge ved at opvarme en tør luft frem for en fugtig luft.

Sammenlign elpriser Find det billigste elselskab i dag

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 5 / 5. Antal bedømmelser 3

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om T. Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *