Anmelderros til ny superhelte-serie på DisneyPlus

|Posted by | TV
Tags: ,
disneyplus marvel
DisneyPlus har udsendt det første afsnit af den nye, længeventede Marvel-serie The Falcon and the Winter Soldier, hvor fans og anmeldere er enige i bedømmelsen. Og serien ligger i den rigtig gode ende af skalaen!

“New World Order” er titlen på 1. episode af The Falcon and the Winter Soldier – hvor første sæson kommer til at rumme i alt 6 afsnit med skuespillerne Anthony Mackie og Sebastian Stan som de to altoverskyggende hovedroller. De spiller henholdsvis Falcon og Winter Soldier, og de to superhelte forsøger at komme sig ovenpå de voldsomme hændelser i filmen Avengers: Endgame. Der mistede de bl.a. deres gode venner og kolleger – Iron Man og Captain America. Specielt savnet af den sidstnævnte fylder en del i seriens begyndelse, da Captain America betød meget for både Falcon og Winter Soldier.

Få en Disney+-konto Opret en Disney+-konto i dag og få adgang til en masse underholdning

Generelt er den nye Marvel-serie kommet godt fra land, og seriens kvindelige instruktør, Kari Skogland, har formået at viderebringe stemningen og følelserne fra de seneste Marvel-film, mens første afsnit indeholder en fin nerve og går tæt på karaktererne.

Hvad siger anmelderne til første afsnit af The Falcon and the Winter Soldier?

Find bredbånd til streaming Har du også brug for mere data til streaming, så du kan se den nye Marvel-serie? Her kan du sammenligne priser på bredbånd.

Det britiske medie The Guardian og det danske medie Jyllands-Posten deler mange af samme holdninger , når de anmelder serien. De mener begge, at serien er kommet godt fra land, og de forventer mere spænding og action i de kommende afsnit. The Guardian giver 3 ud af 5 stjerner, mens Jyllands-Posten kaster hele 4 ud af 6 stjerner efter seriens begyndelse.

Mediet IndieWire går også ned ad samme vej som The Guardian og Jyllands-Posten med deres anmeldelse. De begrunder deres begejstring med, at Marvel vender tilbage til de basale dyder, hvilket er det eneste rigtige efter deres store finale i den sidste film om Avengers. Marvel skal revurdere og genfinde sig selv – hvor skal næste fase føre dem hen?

Marvel formår at finde noget interessant frem i den lille fortælling om de mindre superhelte, som træder ud i spottet og påtager sig mere ansvar. IndieWire hentyder også til i deres anmeldelse, at der indtil videre ikke er de helt store overraskelser i plottet, hvilket kan nå at ændre sig, når seriens kommende afsnit ruller ud på DisneyPlus de næste fem fredage.

Kan du heller ikke få nok af streamingtjenester, men du har ikke råd til flere? Så findes der gratis streamingtjenester, som du kan benytte dig af.

Hvordan reagerer Marvel-fansene?

Den seneste serie, som kom fra Marvel-universet, var WandaVision, der fik lidt mere blandede anmeldelser fra fans og anmeldere. Første afsnit af den serie, der ramte DisneyPlus i januar 2021, fik 7,5 ud af 10 på IMDb (verdens største filmdatabase) – hvor fansene har givet første afsnit af The Falcon and the Winter Soldier 8 ud af 10. Hvis man dykker mere ned i de enkelte anmeldelser fra de hardcore Marvel-fans, så er det primært formidlingen og den simple historiefortælling, som de sætter pris på. Der er ingen grund til mange effekter og kostbare scener, der ikke gavner handlingen.

Samtidig ligger den nye serie helt i top på IMDbs serieliste, der fortæller noget om den voksende popularitet og interesse for Marvel-universet.

Sammenlign streamingtjenester Få et hurtigt overblik over DisneyPlus og de mange andre streamingtjenester

Hvad sker der i første afsnit af The Falcon and the Winter Soldier?

Det er aldrig sjovt at få spoilet noget fra en bog, film eller tv-serie og specielt ikke, hvis du har tænkt sig at se den bestemte serie i nærmeste fremtid. Men afsnittet handler overordnet set om Sam Wilson og Bucky Barnes. De to superhelte indser, at deres hverdag er langt fra normal og ligesom alle andres. De prøver at komme ovenpå begivenhederne, der skete i den sidste film, hvilket er sværere end forventet.

Falcon har problemer med at komme sig helt efter “The Blip” (hvilket refererer til Avengers: Endgame), mens Winter Soldier virker rastløs. Han har været vant til at kæmpe hele sit liv, men det er forbi. Nu kan begge helte igen leve et liv uden skurke og store globale kriser. Eller kan de? Det er spørgsmålet, som serien sikkert kan give et tydeligt svar på.

Desuden optræder en anden af Marvels andre superhelte i det første afsnit. Det er WarMachine eller James “Rhondey” Rhondes, der viser sit ansigt, og han kommer måske mere i fokus i den resterende del af sæsonen.

Hvad er næste film og serie fra Marvel?

Black Widow-filmen har premiere 7. maj på DisneyPlus, hvor vi følger Black Widow (Scarlett Johansson) i tiden omkring Avenger: Age of Ultron. Den har længe været undervejs, men nu er det officielt, at den får premiere i midten af året.

Den næste serie fra Marvel bliver Loki, der rammer DisneyPlus 7. maj 2021. Her følger vi Thors bror Loke (Tom Hiddleston), der fortsætter med at lave rav i den. Historien om Thor og Loke fra Marvel er baseret på den nordiske mytologi, der handler om selvsamme Thor og Loke.

Derefter kommer der tre film i træk, hvor Shang-Chi and the Legend of The Ten Rings, Eternals og Spider-Man: No way home rammer DisneyPlus. Datoerne kan blive ændret, men det lyder foreløbigt, at filmen om Shang-Chi har premiere 9. juli, Eternal har premiere 5. november, mens den nyeste Spider-Man-film ser dagens lys 17. december.

Sammenlign streamingtjenester Få et hurtigt overblik over DisneyPlus og de mange andre streamingtjenester

Hvad kan jeg ellers se på DisneyPlus?

DisneyPlus tilbyder et bredt udvalg af film, serier og dokumentarer. Specielt den nyeste sektion, STAR, betyder, at der løbende kommer spritnye film og serier ind på streamingtjenesten. Derudover kan du gense gamle Disney-klassikere eller tage til en galakse langt, langt væk med Star Wars.

Du kan læse mere om alt det originale indhold på DisneyPlus her, så løber du ikke tør for streamingunderholdning foreløbig.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Tobias Mølgaard Sørensen

Tobias Mølgaard Sørensen er uddannet journalist og står for content og PR hos Samlino.dk. Han kommer med sin ekspertise indenfor målgruppeorientering og sætter sit personlige præg på indholdet. Han har tidligere leveret historier til blandt andre B.T., Ekstra Bladet og Finans.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *