Undgå indbrud: Sådan forebygger du tyveri

|Posted by | Forsikring, Indboforsikring
Tags: , , ,
Det er vigtigt at forebygge indbrud i sit hjem

At have indbrud i ens hjem er noget af det værste, man kan komme ud for. Derfor vil jeg i denne artikel gennemgå, hvordan du kan undgå tyveri vha. nogle forskellige forebyggelsesmetoder, som rent faktisk virker.

Indholdsfortegnelse

Derfor er det vigtigt at forebygge indbrud
Se dit hus fra en indbrudstyvs øjne
Få styr på din boligs omgivelser
Få styr på din boligs ydre
Få styr på din boligs indre
Nabohjælp

Derfor er det vigtigt at forebygge indbrud

I Danmark har vi, ifølge Bo Trygt, tre gange flere indbrud end i vores nabolande. Dette har forårsaget, at hver fjerde dansker føler sig utryg ved tanken om indbrud i deres eget hjem.

Tyveri er altså et stort fænomen i Danmark, og hvis du ikke vil have, at dit hus bliver ramt næste gang, bør du få styr på nogle tiltag mod indbrud og tyveri.

Det kan både hjælpe dig med at sove bedre om natten, og med at spare penge på et eventuelt indbrud.

Der er ikke noget værre end at gå og bekymre sig, så med de nemme forebyggende råd i denne artikel, kan du få en del tryghed for pengene. Nogle af rådene koster heller ingenting, så at tage dem i brug kan være en meget god idé.

Vil du forsikres mod indbrud? Lær mere om indboforsikring her

Se dit hus fra en indbrudstyvs øjne

Det mest fundamentale man kan gøre, når man vil tyverisikre sit hus er, at se sit hus fra en indbrudstyvs øjne. Du skal simpelthen tænke for dig selv, “hvordan ville jeg bryde ind i mit hus?” Herefter vil du nok hurtigt kunne se, hvor dit hus er mest udsat.

Når du har tænkt over, hvor du selv ville bryde ind i dit hus, bør du skrive disse ting ned. Når du har fået en liste over de steder en indbrudstyv kan komme ind, kan du begynde at gøre det sværere for dem. Du kan bl.a. sikre dine døre, vinduer osv. Dette kommer jeg mere ind på i sektionen “Få styr på din boligs ydre.”

Du bør også tænke på, om dit hus er meget attraktivt for indbrudstyve. Her gælder faktorer såsom om tyven kan ses af naboer, om dit hus ser ud til at have mange værdigenstande osv.

Få styr på din boligs omgivelser

Omgivelserne omkring dit hus er meget vigtige, når det kommer til forebyggelse af tyveri, da de kan stoppe et forsøg på indbrud.

Et eksempel på dette er, hvis du har en høj hæk. Hvis du har en høj hæk, er en indbrudstyv nemlig mere tilbøjelig til at vælge dit hus, da tyven kan forvente mere privatliv i dit hus.

Så jeg har fundet nogle ting du skal tænke over, når du vil tyverisikre din boligs omgivelser her.

  • Klip din hæk, så man tydeligt vil kunne se en indbrudstyv gå rundt i din have og i dit hus.
  • Installér overvågning omkring din bolig, så du kan holde øje med en tyv i din have. Vælg helst overvågning, som giver dig besked, ved bevægelse
  • Installér sensorstyret lys, så man lettere vil kunne se en tyv
  • Lås alle redskabsrum du har, så en tyv ikke kan finde noget til at bryde ind med

Hvis du gør bare nogle af disse ting, så er har du en god chance for at forebygge et tyveri i dit hjem. Det er dog ikke en sikkerhed, og andre tiltag kan tit være nødvendige. Dem vil jeg nu kigge nærmere på.

Få styr på din boligs ydre

Din boligs ydre indebærer alt det som en tyv skal igennem, for at komme ind i dit hus. I de fleste tilfælde er der tale om døre og vinduer.

Hvis du har ældre vinduer, er det tit det første sted en indbrudstyv vil kigge, når de leder efter steder at komme ind i din bolig. Her vil en tyv let kunne bruge et koben til at rive dit vindue op, så de nemt kan komme ind og ud af dit hus. Dette gælder specielt vinduer, som er ældre end 10 år, da de sjældent har sikkerhedsegenskaber.

Det samme gælder døre, der er ældre end 10 år gamle. Disse har nemlig også kun sjældent sikkerhedsegenskaber indbygget, hvorfor du måske burde overveje at montere nogle selv.

Du kan nedenfor se en række tiltag, som kunne hjælpe med at afværge et tyveri i dit hjem.

  • Installér en indvendig lås på dine døre, så en tyv ikke kan bære store tyvekoster ud af dit hjem. Hvis tyven kun kan bære ting ud af et vindue, vil der højst sandsynligt blive taget mindre ting.
  • Put sikringsbeslag/-skinne på dine vinduer, så man ikke kan brække dem op med koben lige så nemt.
  • Put anslagsskinne på terrassedøren, så det ikke er så let at brække den op med et koben.
  • Skru glaslister fast med sikringsskruer, så glasset i vinduet ikke kan trækkes af så let.
  • Og meget mere, tænk over hvor du kan gøre det sværere at brække vinduer og døre op eller kontakt evt. en professionel for ekstra hjælp.

Få styr på din boligs indre

Mange ting inde i boligen kan være med at til at gøre livet sværere for en indbrudstyv eller bare stoppe tyveriet helt.

Hvis en tyv f.eks. tror, at der er nogen hjemme, så vil personen med stor sandsynlighed vælge et andet hjem at bryde ind i. Dette er der mange måder man kan gøre på, men jeg vil lige opridse de to bedste råd til dette.

  • Sæt indendørslys på en timer, så indbrudstyven tror, at der er nogen hjemme. Hvis det ligner at der ikke er nogen hjemme, så bliver dit hus med større sandsynlighed målet for et indbrud.
  • Mærk dine værdigenstande, så indbrudstyven får sværere ved at sælge dem videre, og så du kan genkende dem igen. Man skal jo ikke gøre det let for dem.

Hvis du mærker dine værdigenstande kan du også hjælpe politiet med at sammenkoble en tyv til flere forskellige indbrud, så de måske får en hårdere straf.

Nabohjælp

Nabohjælp er en måde at sikre sin hjem uden at det bliver et alarmfort. Det er den menneskelige måde at afværge indbrud på.

Du kan downloade Nabohjælp appen i App Store eller Google Play, og så kan du i fællesskab med dine naboer rapportere mistænkelig opførsel, hjælpe hinanden når i er på ferie, koordinere hvis der er en tyv på fri fod i jeres nabolag og meget mere.

To ud af tre indbrudstyve har faktisk prøvet at blive afbrudt af en nabo, hvilket viser, at tiltag såsom Nabohjælp rent faktisk hjælper. Derfor anbefaler jeg også Nabohjælp til alle, som er bange for indbrudstyve.

Hvis du gerne vil beskyttes finansielt mod indbrud, kan du anskaffe din en indboforsikring, som hjælper dig, hvis du får besøg af en indbrudstyv. Du kan læse mere om indboforsikringer her.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 4 / 5. Antal bedømmelser 1

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Tobias Mølgaard Sørensen

Tobias Mølgaard Sørensen er uddannet journalist og står for content og PR hos Samlino.dk. Han kommer med sin ekspertise indenfor målgruppeorientering og sætter sit personlige præg på indholdet. Han har tidligere leveret historier til blandt andre B.T., Ekstra Bladet og Finans.dk

Comment

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *