Olieskift på bilen – sådan fungerer det 

|Posted by | Alle opslag
Kontinuerlig motorolieskift er centralt for vedligeholdelsen af din bil.

Olieskift og udskiftning af oliefilter er helt uundgåelige opgaver på din bil, som bare skal klares en gang i mellem.

Og som bilejer skal du ofte overveje nøje, hvilke vedligeholdelsesopgaver og reparationer du selv kan udføre, og hvilke du bør overlade til en professionel mekaniker. Udskiftning af motorolie og filter er dog noget, du godt kan klare på egen hånd.

Læs med, og bliv klogere på motorens smørremidel her.

Hvad gør motorolie?

Olien i en motor spiller en afgørende rolle som smøremiddel ved at minimere friktionen mellem de bevægelige dele. Det reducerer ikke kun energitab i form af varme – hvilket i øvrigt også forbedrer brændstofeffektiviteten – men olie giver også korrosionsbeskyttelse og mindsker også slid på komponenterne  

Denne friktion kan forstærke sig selv, idet metallerne udvider sig og øger friktionen, når temperaturen stiger. Olien hjælper her også med at køle de steder, hvor smøringen finder sted. Små partikler, som ikke er blevet fjernet, cirkulerer i olien og fanges af oliefiltret.

Den rensende virkning hjælper med at forhindre blokeringer ved at fjerne aflejringer fra oliekanalerne og forhindrer dermed fremmedlegemer i at virke som sandpapir på motorens indre overflader.

Hvorfor skal jeg skifte olie på bilen?

Måske tænker du, at bilen jo kører uden problemer, og der er ingen advarselslamper, der lyser på instrumentbrættet. Så hvorfor ikke spare pengene og besværet og vente med skifte motorolien til, at bilen rent faktisk brokker sig lidt?

Men det er meget vigtigt at få givet bilen en regelmæssig pleje med skift af motorolie og oliefilter, også selvom den kører fejlfrit. Det er nemlig helt centralt for at opretholde bilens stand og værdi og undgå fremtidige motorskader.

Over tid undergår motorolien nemlig kemiske reaktioner, som påvirker dens konsistens. De her kemiske reaktioner kan opstå fra fx partikler fra udstødningen og brændstoffet, og det forringer faktisk oliens evne til at smøre effektivt. Resultatet kan være, at olien begynder at klumpe sig eller brænde fast.

Hvis oliefilteret bliver mættet og ikke længere kan fjerne urenheder effektivt, kan det føre til yderligere tilstopninger i motorens interne systemer. Derfor er det kritisk at både olie og oliefilter udskiftes regelmæssigt for at sikre optimal motorfunktion og undgå kostbare reparationer. 

Hvornår skal jeg skifte olie på bilen?

Mange bilfabrikanter har fastsat anbefalede tidsrum for, hvornår olien i din bil bør skiftes. Anbefalingen kan du finde i din bils servicebog. Og ellers lyder den generelle anbefaling, at du bør skifte olien enten hver 15.000 kilometer eller én gang om året, afhængigt af hvad der indtræffer først.

Olieskiftet er er særligt vigtigt for biler, der primært anvendes til korte ture i byen, da motoren i disse tilfælde ofte ikke opnår sin optimale driftstemperatur.

Hvor meget olie må en bil bruge?

Det bedste råd er, at du skal spørge en autoriseret bilmekaniker. Der kan nemlig være mange forklaringer på bilens olieforbrug. En almindelig tommelfingerregel lyder, at olieforbruget kan ligge mellem 50 til 250 ml. pr. 1.000 km.

Oliestanden skal stå mellem min og max på oliepinden.

Du kan og bør selv måle din bils olieforbrug ved regelmæssigt at kontrollere oliestanden. 

For at måle oliestanden skal bilen stå på et plant underlag, og motoren skal have været slukket i mindst 5 minutter. Hvis oliestanden er tæt på eller under MIN-markeringen på oliepinden, bør du tilføje frisk olie og notere mængden du bruger.

Mængden af olie, der skal bruges, varierer fra model til model. Men som en generel regel skal der anvendes mellem 4-7 liter, hvilket du kan finde detaljeret i bilens servicebog. Tilføj olie lidt ad gangen og kontroller løbende niveauet med oliepinden. 

En god tommelfingerregel lyder, at du bør tjkke op på bilens oliestand for hver 1.000 km.

Kan jeg selv skifte olie?

Ja, det kan du sagtens. Det er ikke særligt kompliceret at skifte olie. Det kan klares forholdsvis nemt, så længe du anvender den rette motorolie, kan få adgang til dræningsproppen og håndtere olien på en sikker måde.

Du finder information om, hvilken motorolie du skal benytte i din servicebog. Du kan også slå din bil op i vores nummerplade tjekker, eller du kan henvende dig hos en mekaniker.

Når du har tømt den gamle olie ud, kan du overveje at rense oliesumpen, inden du monterer en ny olieaftapningsprop med en passende pakning.

Det er også vigtigt at skifte oliefilteret. Til sidst fyldes ny olie på motoren. Husk at bortskaffe den brugte olie og det gamle oliefilter på en miljøvenlig måde, fx ved at aflevere det på din lokale genbrugsstation. 

Prisen for motorolie kan variere mellem 40 og 150 kroner per liter, afhængigt af mængden og typen af additiver i olien.

Husk, hos Samlino kan du også spare penge på din Skoda forsikring, VW forsikringTesla forsikringansvarsforsikring til bil og vejhjælp.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *