Betaler du også for TV-kanaler, du ikke ser?

|Posted by | Alle opslag, Tips og tricks, TV
Tags: ,

TV-pakker

Du kender det sikkert – TV’et byder på en masse forskellige kanaler, men over halvdelen af kanalerne har aldrig fanget din interesse. Du plejer kun at se de samme 4-5 kanaler, hvor du altid kan nikke genkendende til dine yndlingsprogrammer, der jævnligt kører på kanalen. Dette betyder dog, at du betaler for noget, der reelt ikke giver dig nogen værdi. Derfor vil vi i den følgende tekst hjælpe dig til et bedre valg i forhold til TV-pakker.

Har du styr på din TV-teknologi?

Din geografiske placering samt udstyret på din adresse er med til at afgøre, hvilken slags TV-signal du kan modtage. I Danmark kan du finde disse 4 grundlæggende former for TV-teknologier: Digitalt antenne-TV, kabel-TV, parabol-TV og bredbånds-TV/fibernet. For at anvende parabol-TV kræver det eksempelvis, at du har en parabol, der opfanger signal til dit TV. For at se TV via fibernettet kræver det, at der på din adresse er nedgravet fiberkabler, der kan give dig den rette fiberforbindelse.

Du bør også overveje, om dit fjernsyn lever op til dine tekniske ønsker. Hvis du eksempelvis gerne vil kunne se HD-kanaler, så kræver det, at du har et HD-fjernsyn. Når du har fået styr på dine tekniske muligheder, kan du gå videre til næste punkt. Det er vigtigt at nævne, at prisen på de forskellige TV-teknologier varierer. Dette gælder selvfølgelig også for tilhørende omkostninger samt, hvilken udbyder du vælger at foretage købet hos. Et eksempel på dette er TV via fibernettet. Hvis der ikke findes fiberkabler på din adresse, så koster det et større beløb at realisere. Hvis du vil finde ud af, om der er nedgravet fiberkabler på din adresse, så kan du tjekke dette hos din udbyder.

Hvilke kanaler har du reelt set brug for?

En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2017 fortæller, at syv ud af ti danskere har fået nok af at betale for TV-kanaler, de ikke ser. Hvis du føler, at du kan relatere til ovenstående, så sæt dig lige ned og overvej, hvor mange kanaler du kan undvære. Der er heldigvis flere udbydere, der tillader, at du kan samle din egen TV-pakke med kanaler efter behov og interesse.

Find internet og TV her

Vi anbefaler, at du i løbet ad de næste to uger skriver ned, hvor mange, og hvilke, kanaler du i løbet af ugerne har set. Hvis du gør dette konsekvent i en uge, så vil du hurtigt danne dig et overblik over, hvilke kanaler du ofte ser, hvilke du ser i ny og næ, og hvilke du altid zapper forbi. Du kan samtidig reflektere over, om der er noget, du savner at kunne se. Det kan eksempelvis være, at du ikke har de rette kanaler til at kunne følge med i de store ligaer i fodboldens verden. Ved at udføre ovenstående, sikrer du dig, at du efter valget af din nye TV-pakke kun har kanaler, du selv har valgt.

Hvilken TV-pakke er den rette for dig?

På markedet for TV-pakker findes der et hav af udbydere, der alle har en masse godt at byde på. Nogle udbydere tilbyder endda samlede pakker med både internet og TV. Dette kan være fordelsfyldt for dig, der gerne vil spare lidt ekstra. Hvis du vælger at købe internet og TV i en samlet pakke, så vil du typisk kunne få det billigere, end hvis du køber det seperat.

Nogle udbydere tilbyder dig muligheden for at tilvælge en eller flere kanaler til din TV-pakke, hvis nu dine yndlingskanaler ikke i forvejen er inkluderet. Dette betyder, at du ikke er nødsaget til at opgradere til en større TV-pakke for at få en ekstra kanal eller to.

Hvis du nu sidder og overvejer, om du skal skifte TV-pakke, så bør du have visse ting in mente. Vær altid opmærksom på, om prisen ændrer sig efter en tidsbestemt prøveperiode, hvor lang tid bindingsperioden er i forhold til aftalen, om der er nogle månedlige udgifter til f.eks. leje af en modtagerboks, og om den pågældende TV-pakke dækker alle fjernsyn i husstanden. Listen er længere, men det er blot vigtigt at understrege, at du altid bør læse det med småt, så du f.eks. ikke ender i en uheldig situation, hvor du vil være bundet i en længere periode.

Vi sammenligner ikke TV-pakker hos Samlino.dk, men til gengæld sammenligner vi markedet tørt for internetudbydere. Hos os kan du finde flere udbydere, der både tilbyder internet og TV-kanaler i én samlet løsning. Tryk på knappen nedenfor, hvis du vil vide mere om ovenstående eller om udbydere såsom YouSee, Boxer eller Waoo.

Find den rette hastighed her Spar op til 1.000 kr. årligt – Vil du spare endnu mere, så anbefaler vi, at du sammenligner din bilforsikring, kaskoforsikring eller ansvarforsikring til bilen

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Tobias Mølgaard Sørensen

Tobias Mølgaard Sørensen er uddannet journalist og står for content og PR hos Samlino.dk. Han kommer med sin ekspertise indenfor målgruppeorientering og sætter sit personlige præg på indholdet. Han har tidligere leveret historier til blandt andre B.T., Ekstra Bladet og Finans.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *