Opsparingskonto: Hurtig og gratis sammenligning

Hos de fleste banker tilbydes det, at du kan sætte dine penge på en særlig opsparingskonto. På en opsparingskonto opnår du en højere rente end på din normale løn- eller indlånskonto. Derved kan du sikre, at du får et bedre afkast på din opsparing, end hvis du blot har pengene stående på en lønkonto.

Grunden til at banken tilbyder den højere rente er, at du stiller et større beløb til rådighed, og typisk lader pengene stå i en længere periode. Derfor er der også typisk en bindingsperiode på dine penge, så banken er sikker på at have likviditeten i en længere periode. Typisk er der derfor også en sammenhæng mellem, hvor lang tid du binder dine penge, og hvor høj en rente du kan opnå. Renten kan både være variabel og fast, og kontoen kan oprettes hos de fleste banker.

En opsparingskonto er perfekt for dig, der har en opsparing, der alligevel bare skal stå i lang tid. I stedet for at have pengene stående på en almindelig lønkonto, giver det for dig, der ønsker at opbygge en opsparing, bedre mening at have pengene stående på en opsparingskonto, hvor du kan opnå en højere rente. Desto længere du kan undvære pengene, det vil sige hvor lang tid du binder dem, desto højere rente opnår du.

Hos de fleste udbydere kan du, selv hvis du binder dine penge i en vis periode, stadig hæve dine penge i utide. Det koster dog et gebyr, som man kalder for en dekort. I praksis foregår det på den måde, at når du hæver dine penge, trækker banken et beløb fra det du gerne vil hæve, og dermed mister du disse penge. Hvis du ikke akut skal bruge dine penge anbefales det derfor, at du ikke hæver dine penge før tid, så du kan opnå det højest mulige afkast på din opsparing.

Hvis du overvejer at sætte dine sparepenge ind på en opsparingskonti, er der flere ting, du skal være opmærksom på. Der er tre ting, som du skal være særligt opmærksom på: Bindingsperioden, variable renter, gebyr og minimumsbeløb.

Som hovedregel har en opsparingskonto en bindingsperiode, og bindingsperioden indikerer, hvor lang tid du skal have dine penge stående på din opsparingskonto, før du kan hæve dem uden at betale gebyret kaldet dekort. Der er stor forskel på, hvor lang bindingsperiode, der er på de forskellige opsparingskonti, men typisk er bindingsperioden på mellem 1 og 3 år. Nogle opsparingskonti har dog ingen bindingsperiode, hvilket kan være en fordel for dig, der akut kan få brug for dine penge. Tommelfingerreglen er dog, at desto længere bindingsperioden er, desto højere rente opnår du.

Derudover har de fleste opsparingskonti variable renter. Det vil sige, at banken uden varsel kan ændre renten, og dermed kan du ikke være sikker på, om den rente du får ved åbning af kontoen, er den samme, som du får gennem hele forløbet. Renteændringer handler typisk om, hvordan markedsrenten bevæger sig, og hvordan det står til med bankens likviditet. Modsvaret til de variable renter er en fast rente. Her fastsætter man fra start en fast rente, og denne fastholdes gennem hele perioden.

Den sidste faktor man skal være opmærksom på, er gebyrer og minimumsbeløb. Nogle opsparingskonti har månedlige administrationsgebyrer og minimumsbeløb. Dermed kan der komme nogle uforudsete omkostninger, som kan mindske dit afkast.

Der er mange udbydere af opsparingskonti i Danmark, og der er forskel på, hvad de forskellige aktører tilbyder:

Fysiske banker:

Den åbenlyse, og traditionelle, løsning for din opsparingskonti er at have den hos en af de traditionelle, fysiske banker. Det er de store aktører som Nordea, Danske Bank, Jyske Bank og Nykredit, der går under denne kategori. De større banker er typisk lidt mere konservative med renter, men til gengæld er risikoen for, at de går konkurs meget lille.

Sparekasser:

Sparekasser er typisk mindre pengeinstitutter, der har fokus på et lokalt område i Danmark. Sparekasser er betegnelsen på et pengeinstitut, der er organiseret som værende selvejet. Da sparekasserne typisk er mindre, er risikoen en smule større, men til gengæld har de typisk særtilbud til kunder, der bor i et bestemt geografisk område.

Andelskasser:

Ligesom sparekasserne, har andelskasserne også typisk fokus på lokalområdet. Andelskasserne er ejet af andelshavere, hvilket betyder, at det typisk er kunder der ejer banken, og dermed har en vis indflydelse.

Online banker:

Til sidst kan man nævne de banker, der kun har en online tilstedeværelse. Disse henvender sig typisk til de kunder, der ikke ønsker et tilhørsforhold til en bestemt bank. Dette er den mindste type af banker, og risikoen er her størst. Dog kan du også typisk opnå en højere rente, fordi omkostningerne er skåret ned.

Det er helt risikofrit at have sine penge stående på en opsparingskonto, hvis man ikke indskyder mere end 750.000 kroner. Indskydergarantifonden dækker nemlig op til 750.000 kroner, hvis din bank går konkurs. Har du mere end 750.000 kroner på din opsparingskonto, kan du risikere at miste størstedelen af dine penge, hvis banken skulle gå hen og gå konkurs.

Bankerne i Danmark tilbyder forskellige løsninger på opsparingskonto, og i forhold til indlånsrente, gebyrer, minimumsbeløb og binding. Derfor er det essentielt, at du finder den bedste løsning, der passer lige netop til størrelsen på din opsparing, og hvor lang tid du ønsker at binde den. Hvis du har brug for mere hjælp kan du tage et kig på vores FAQ til opsparingskonti og højrentekonti, hvor du kan få svar på de mest gængse spørgsmål omhandlende opsparingskonti. Derudover har vi også skrevet en guide omhandlende samme emne, hvor du kan få et større indblik i de generelle forhold, hvad forskellen på de forskellige produkter er, og hvad du bør overveje i forbindelse med dem. Hvis ord som dekort, indskydergaranti og variabel rente ikke ringer nogle klokker, har vi også lavet en ordliste, der forklarer de mest normale udtryk omhandlende opsparingskonti og højrentekonti.
Samlino.dk kan hjælpe dig med alle aspekter indenfor opsparingskonti - lige fra prissammenligninger til svar på hvilke spørgsmål du end kan have - lige her på hjemmesiden. Mangler du flere informationer, er du mere end velkommen til at kontakte os.