Danmarks mest populære familiebiler i 2018

|Posted by | Alle opslag, Bilforsikring, Billån
Tags: , ,

Familiebiler

Der er sket en betydelig ændring i bilsalget for det første halvår af 2018, hvis man sammenligner med tallene fra 2017. SUV biler udgør nu 26,8 procent af det samlede bilsalg for det første halvår af 2018, og i det første halvår af 2017 lå tallet på 17,3 procent. Dette viser, at der er sket en markant stigning i salget af SUV biler. 

I dette blogindlæg vil vi kigge nærmere på, hvilke familiebiler der er mest populære blandt de danske forbrugere. Vi har derfor udarbejdet en analyse, der viser, hvor meget du skal betale om dagen, hvis du skulle føle dig fristet til at investere i en af de nedenstående biler.

Omdrejningspunktet for dette blogindlæg er, som titlen antyder, ‘familiebiler’. Dog vil vi starte ud med at vise de 5 mest solgte bilmodeller for det første halvår af 2018. Disse bilmodeller kan ses i nedenstående tabel.

Mest populære biler for første halvår af 2018
Nummer Bilmodel Antal solgte
1 Peugeot 208 5.713
2 Nissan Qashqai 4.835
3 VW Golf 3.313
4 VW Polo 2.872
5 Renault Clio 2.704

Kilde: Bilstatistik.dk

Sammenlign bilforsikringer Spar op til 3.000 kr. årligt

Som det kan ses i tabellen, så er den mest solgte bil i Danmark en Peugeot 208. Denne bil kan kategoriseres som en ‘mini-bil’, hvilket er den anden mest populære bilkategori i Danmark. Kategorien ‘mini-biler’ udgør nemlig 25,7% af det samlede bilsalg. En Peugeot 208 er ikke en 7 personers familiebil, men den er indtil videre den mest solgte bilmodel i Danmark, og var det ligeledes i det første halvår af 2017. Ydermere kan vi tydeligt se stigningen i salget af SUV biler. Nissan Qashqai kan nemlig kategoriseres herunder og er, ligesom i det første halvår af 2017, den anden mest solgte bilmodel i Danmark. I det første halvår af 2017 blev der solgt 3.877 stk., mens dette tal i 2018 steg til 4.835, hvilket er en stigning på 958 stk.

Familiebiler – hvad med dem?

I analysen fra Bilstatistik.dk er forskellige biltyper medtaget. Vores fokus i dette blogindlæg ligger på familiebiler, og vi har derfor udvalgt de tre nedenstående biler. Bilerne er selvfølgelig opstillet i kronologisk rækkefølge i forhold til antallet af solgte stk. og derved popularitet.

Vores analyse tager udgangspunkt i, hvad den enkelte bil, inkl. faste- og variable udgifter samt kapitalomkostninger, vil koste. Disse udgifter indebærer alt fra ejerafgift, bilvask, bilsyn til brændstof, bilforsikring og billån osv. – vi har taget højde for det hele. Vi har taget udgangspunkt i en udbetaling på 20% af købsprisen og med en 5-årig løbetid på lånet. Det har vi gjort, da bilen og andre udgifter vil være tilbage og -afbetalt er 5 år.

VW Passat

Den første af de tre familiebiler er bilmodellen Passat fra Volkswagen. Denne bilmodel er den syvende mest solgte i Danmark med 2.664 antal solgte biler for det første halvår af 2018. I det første halvår af 2017 lå tallet på 2.726 antal solgte, og salget er derfor faldet med 62 biler i forhold til sidste år. Bilens købspris ligger på 309.495 kroner og vil ifølge vores analyse koste dig 313,94 kroner om dagen. Dette betyder, at den årlige pris inkl. udgifter og andre omkostninger vil være 114.587,57 kroner.

Skoda Octavia

Den anden af de tre mest populære familiebiler er bilmodellen Skoda Octavia, der i dette års statistik ligger på en 11. plads. Octaviaen kan ikke prale med at være lige så attraktiv som Passaten, selvom købsprisen er betydeligt lavere, der ligger på 200.979 kroner.

I første halvår af 2018 blev der kun solgt 2.187 stk. I det første halvår af 2017 var dette tal en smule højere og lå på 2.204. Der er altså kun blevet solgt 17 færre af denne bilmodel i forhold til sidste år. For at blive ejermand eller -kvinde af denne bil, skal du af med en betydeligt lavere pris. Den daglige pris ligger nemlig på 220,61 kroner, hvilket er 93,33 kroner lavere end Passaten. Den årlige pris for en Skoda Octavia vil ydermere ligge på 80.523,18 kroner.

VW Touran

Afslutningsvis har vi bilmodellen VW Touran, som ligger på en 12. plads. I det første halvår af 2018 er der blevet solgt 2.153 antal biler, hvilket er 66 mere i forhold til salget i det første halvår af 2017, hvor tallet lå på 2.087 stk. Denne flotte 7 personers bil koster næsten det samme som Passaten. En VW Touran går for 299.593 kroner, og vil derfor koste dig 298,65 kroner om dagen. Dette svarer til en årlig pris på 109.006,14 kroner.

Der er altså forskellige muligheder på markedet, hvis du er klar til at investere i en ny og god familiebil. Vi kan ikke fortælle dig, hvilken bil der er den bedste familiebil, men herover har du i hvert fald danskernes foretrukne.

Vil du spare penge?

Hvis du ikke har brug for en ny bil, men i stedet er på udkig efter en bedre og billigere bilforsikring, så tryk her. I følge vores analyse kan du i gennemsnit spare op til 3.000 kroner årligt!

Hvis du derimod kun står med udbetalingen til en ny bil og mangler det resterende beløb, så kan du via knappen herunder sammenligne markedet for billån. Vi har tidligere lavet en analyse på bl.a. en VW Polo, hvor vi fandt ud af, at det er muligt at spare op til 65.000 kroner på sit billån, hvis man valgte den billigste udbyder fremfor den dyreste. Tryk på knappen herunder, hvis du vil spare penge på DIT billån.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Tobias Mølgaard Sørensen

Tobias Mølgaard Sørensen er uddannet journalist og står for content og PR hos Samlino.dk. Han kommer med sin ekspertise indenfor målgruppeorientering og sætter sit personlige præg på indholdet. Han har tidligere leveret historier til blandt andre B.T., Ekstra Bladet og Finans.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *