Dyrt at købe og eje bil i Danmark – se alle udgifterne til bil her

|Posted by | Alle opslag, Bilforsikring, Billån
Tags: , , , , , ,

hvad-koster-det-at-have-bil

Overvejer du bilkøb, eller vil du blot gerne blive klogere på, hvad det koster at være bilejer i dagens Danmark?
Så læs med her, hvor Samlino.dk gør dig klogere dig på de udgifter, du skal være opmærksom på som bilejer.

Indholdsfortegnelse: Klik her og fold indholdsfortegnelsen ud.

Det er dyrt at købe bil i DK.

I 2018 kostede det i gennemsnit 40,5% mere at købe motorkøretøjer (bil + motorcykel) i Danmark sammenlignet med resten af Europa. Danmark er med andre ord det dyreste land i Europa at købe bil i.

Er et lands indekstal under 100, er landet billigere at købe bil i sammenlignet med EUs gennemsnit, mens det er dyrere, hvis tallet er over 100.

Klik her for at folde dataet bag grafikken ud i form af en tabel.

DK er Europas dyreste land at købe bil i.
Land Forbrugerindeks
Danmark 140,5
Norge(1) 136,9
Holland 123,7
Island 123,1
Island(1) 123,1
Portugal 110.8
Finland 109.9
Irland 109.5
Frankrig 105,4
Belgien 105,4
Østrig 103,5
Italien 102,6
Malta 101,1
Luxembourg 100,9
Tyskland 100,9
EU’s gennemsnit 100
Storbritannien 99,5
Schweiz(1) 96,4
Kroatien 94
Sverige 91,8
Grækenland 91,5
Slovenien 89,1
Ungarn 88,9
Spanien 88,4
Cypern 88,3
Estland 85,4
Bulgarien 85,1
Tjekkiet 84,7
Letland 84,5
Lithauen 83,6
Polen 82,5
Rumænien 81,8
Slovakiet 79,9
  • (1)Norge, Island og Schweiz er EFTA-lande, og er ikke en del af EU, men en del af Europas kontinent.
Sammenlign bilforsikringSpar i gennemsnit 3.000 kr. på bilen

Pristjek: Så meget koster det at have bil i Danmark

Hos Samlino.dk interesserer forbrugerpriser os meget, men én ting er, hvad det koster at købe en bil – en anden ting er, hvilke udgifter der ellers er forbundet med at eje en bil.

Med andre ord; hvad koster det at have bil i dagens Danmark?

Regnestykket er ikke simpelt, da mange faktorer spiller ind på den samlede pris, herunder dit kørselsforbrug, dine personlige forudsætninger og naturligvis selve bilen.

For at give dig en idé om de samlede omkostninger ved at have bil, har vi derfor taget udgangspunkt i danskernes mest populære bil i 2018.

En Peugeot 208.

Eksempel:Hvad koster en Peugeot 208?

Årlig pris: Peugeot 208 ACTIVE 1.6 HD
Udgift Beskrivelse Pris / år
Ejerafgift Du skal årligt betale 540 kr. i halvårlig grøn ejerafgift.  1.080,00 kr.
Bilsyn(*) Det er lovpligtigt, at din bil skal synes efter 4 år.  70,40 kr.
Bilforsikring Ansvarsforsikring er lovpligtigt, og da kaskoforsikring er meget populært, er dette tilvalg inkluderet i forsikringsprisen.
Se forsikringspriser til din bil her.
 3.376,00 kr.
Service For at vedligholde din bil, bør du tage din bil til service regelmæssigt.  1.099,00 kr.
Dækskifte Dine dæk skal skiftes ud, når de bliver for slidte. Vi opererer med 3 gange hvert 5. år. 1.267,20 kr.
Brændstof Uden brændstof duer bilen ikke.  14.639,53 kr.
Bilvask Din bil bør blive vasket regelmæssigt. Her regnes med én gang om måneden.  468,00 kr.
Billån(**) Hvis du har taget et lån i din bil, skal du betale af på dette.  27.172,31 kr.
Årlig pris  Summen af ovenstående udgifter. 49.172,44 kr. 

Ovenstående pris forventes at være en smule undervurderet

    , da der ikke tages højde for udgifter til parkering, færge- og broafgifter, kølervæske, sprinklervæske, olie, evt. autostol til barnet med mere. Desuden er der heller ikke taget højde for uforudsete udgifter til reparationer, f.eks. i forbindelse med en trafikuheld. De viste priser varierer som tidligere nævnt på baggrund af din bil, hvor meget du kører og dine personlige forudsætninger. Brug derfor kun dette regneeksempel som et eksempel på, hvad det kan koste at have en bil. Vi anbefaler at læse metodeafsnittet nedenfor for uddybelse af testperson med mere.

  • (*) Da bilen skal synes 4 år efter indregistrering (og herefter hvert 2. år), har vi delt udgiften, så vi får prisen per år.
  • (**) Ifølge Santander og deres rapport om biløkonomi fra 2019, https://santanderconsumer.dk/globalassets/magasinet/rapport-2019.pdf, har 57% af de 30-39-årige med bil et billån. Billånet er således et populært finansieringsmiddel, hvorfor vi har taget udgangspunkt i dette. Du kan naturligvis finansiere din bil på anden vis.

Metode og testperson til beregningen

I udregningen er der taget udgangspunkt i en testperson, der er en 35-årig mandlig billist, der bor på Frederiksberg og har haft en bilforsikring i 12 år.
Han køber en Peugeot 208 ACTIVE HD i 2019 til en pris på 169.990 kroner og regner med at have bilen i 5 år.
50.000 kr. af prisen betales kontant – resten af beløbet tages der et lån til med en pålydende rente og ÅOP på 5%.
Han kører 20.000 km / året og køber brændstof til en gennemsnitlig literpris på 12,59 kroner.
Endeligt bliver bilen vasket én gang om måneden til en pris på 39 kroner, og dækkene bliver skiftet tre gange over den 5-årige periode til en pris på 2.112 kroner per gang. Forsikringsprisen er regnet ud via Samlino.dks sammenligningstjeneste.

Sammenlign bilforsikringstilbud2 min kan spare dig penge på én af udgifterne

De faste omkostninger til bilen

I de følgende afsnit går vi dybere ned i de forskellige udgifter/omkostninger, du bør tage højde for som (kommende) bilejer.

Vi starter med de faste af slagsen.

At udgifterne er faste betyder, at de ikke ændrer sig afhængig af, hvor meget du bruger bilen. De er så at sige konstante fra tid til anden.

Faste udgifter til din bil inkluderer ejerafgift/vægtafgift, bilsyn, bilforsikring og andre tilvalg såsom vejhjælp, som vi går igennem herunder.

Faste udgifter

Ejerafgift eller vægtafgift

Hvis du ejer en bil med en dansk nummerplade, skal du betale en løbende afgift. Hvorvidt du skal betale ejerafgift eller vægtafgift afhænger af, hvornår din personbil blev registeret. Hvis din personbil er registreret før 1. juli 1997, skal du betale vægtafgift. Vægtafgiften bliver beregnet på baggrund af bilens vægt. Har du en dieselbil, skal du yderligere betale en tillægsafgift.

Hvis din bil er registreret senere, skal du ikke betale vægtafgift, men grøn ejerafgift. Ejerafgiften betales halvårligt. Afgiften blev for nyligt omlagt, hvilket betyder, at ejerafgiften bliver forhøjet for biler indregistreret fra den 3. oktober 2017 og frem. Afgiften beregnes ud fra, hvor mange kilometer din bil kører på literen målt efter ECE-normen.

ECE-normen er det antal kilometer på literen, der står angivet på din bils registreringsattest. Du kan også finde din bils ECE-norm på bilviden.dk.

Bilsyn

Din bil bliver indkaldt til syn fire år efter, den første gang er blevet indregistreret. Derefter skal den synes hvert andet år.

Det er Færdselsstyrelsen, der automatisk sender dig en indkaldelse til periodisk syn otte uger inden synsfristen, og du modtager indkaldelsen via Digital Post eller e-boks. Hvis ikke du får synet din bil inden for synsfristen, risikerer du at modtage en bøde.

Hvis du vil vide mere om bilsyn, kan du læse vores guide: Sådan gør du din bil klar til bilsyn.

Bilforsikring

Bilforsikring er for de fleste en af de poster, der vægter tungest på budgettet.

Prisen på bilforsikring afhænger af en lang række personlige faktorer såsom alder, anciennitet, bopæl, biltype og valg af selvrisiko. Dog vægter forsikringsselskaberne langt fra disse faktorer på samme måde, og det er derfor et kompleks produkt at sætte sig ind i.

Hvis du ønsker at have en lavere udgift til bilforsikring, og dermed gøre det lidt billigere at have bil, er der derfor ofte penge at spare ved at skifte selskab.

Vores undersøgelser viser, at selv med samme dækning og selvrisiko kan prisforskellene på bilforsikring være enorme.

Derfor er det en god idé at sammenligne din bilforsikring ofte, så du kan se, om der er penge at spare. Selvom din forsikring var den billigste, da du valgte den, er det ikke sikkert, den stadig er det.

Du kan sammenligne bilforsikring ved hjælp af vores tjeneste på knappen herunder – vores brugere sparer i gennemsnit 3.000 kr. om året ved at sammenligne udbydernes priser, og det er helt gratis at prøve:

Sammenlign forsikring til bilDet er gratis og tager kun 2 min

Vejhjælp og andre tilvalg

Når du skal købe din bilforsikring, kan du vælge en række tilvalg. En af de mere populære tilvalg er vejhjælp.

Nogle forsikringsselskaber tilbyder også vejhjælp og redningshjælp gratis i deres kaskoforsikring, som er et tilvalgsprodukt.

Du kan også betale til et vejhjælpsabonnement hos eksempelvis Falck eller FDM. Såfremt du har vejhjælp til din bilforsikring, vil du nogle gange også være dækket i udlandet.
Husk dog at medregne tilvalg til din bil eller bilforsikring, når du udregner prisen for at have en bil.

De variable omkostninger til bilen

Variable udgifter til bilen inkluderer de omkostninger, der ændrer sig i takt med, at bilen bruges og slides op. Udgifterne er derfor omskiftelige og til tider deciderede uforudsete.

De omskiftelige udgifter inkluderer vedligeholdelse af bilen, brændstof og meget mere.

Variable udgifter

Vedligeholdelse

Dine udgifter til vedligeholdelse afhænger først og fremmest af, hvor mange kilometer du kører om året. Kører du 20.000 kilometer om året, vil din bil kræve væsentlig mere vedligeholdelse, end hvis du kører 10.000 kilometer om året.

Derudover har det selvfølgelig også en indflydelse, hvordan du kører.

Der er forskellige tommelfingerregler, når det kommer til, hvor ofte en bil skal til service. Ifølge FDM er det normalt, at din bil kræver service mellem 10.000 og 30.000 km. Dog bør det understreges, at dette kan variere meget – det bedste, du kan gøre, er at følge retningslinjerne for din bil, da det anbefalede interval for eftersyn kan variere fra helt ned til hver 5.000. kilometer til op mod hver 50.000. kilometer.

Bilens dæk bliver slidt efter brug, og der regnes med, at et dæk kan holde mellem 25.000 og 35.000 kilometer, før du behøver at udskifte dem. Din udgift til dæk er derfor afhængig af, hvor meget du kører, men også af hvilke dæk og hvilken bil du har.

Din bil skal også vedligeholdes for at undgå rust og generelt ødelæggelse. I den forbindelse kan en undervognsbehandling være en god idé – særligt når bilen er fabriksny, da mange biler ikke er udviklet til det danske klima og derfor relativt hurtigt kan

Prisen på en undervognsbehandling ligger ifølge udbyderen Dinitrol på mellem 3.500 – 6.000 kr. Med udgangspunkt i “vores” Peugeot 208, kan vi få en undervognsbehandling hos Dinitrol til knap 4.500 kr. – tallet varierer dog meget ift. bilens stand og den valgte mekaniker.

Ellers skal en undervognsbehandling typisk ske hvert andet / tredje år.

Du kan også forvente ekstra udgifter til eksempelvis punktering, vinterdæk, montering og afbalancering.

Brændstof

Som bilejer kommer du ikke langt uden brændstof.

Udgiften til brændstof varierer afhængigt af, hvor meget du kører, niveauet af benzin- eller dieselpriserne, og hvor langt din bil kører på literen.

Du kan udregne dit årlige forbrug til brændstof ved at dividere, hvor langt du kører om året med, hvor langt din bil kører på literen. Herefter kan du så gange dette tal med literprisen på den type brændstof, din bil bruger.

Reparation

Kommer du ud for et trafikuheld, der beskadiger din bil, skal bilen repareres.

Det er ikke gratis og kan koste mange tusind kroner – ofte bestemmes din egen udgift til reparationen af den selvrisko, du har valgt til bilforsikringen.

Du kan dog også komme ud for at skulle betale en reparation selv, såfremt forsikringsselskabet ikke dækker dig.

Du kan nemt og bekvemt skifte dit forsikringsselskab på Samlino.dk/bilforsikring, hvis du ikke føler, du er dækket ordentligt på nuværende tidspunkt.

Andre variable omkostninger

Andre variable udgifter forbundet med det at have bil inkluderer…

  • … bilvask,
  • parkering,
  • færge- og broafgifter,
  • autostol (hvis du har/får et barn),
  • kølervæske,
  • sprinklervæske,
  • olie,
  • med mere…

Værditab og finansiering af bilen

Kapitalomkostninger

Billån

Har du taget et lån til bilen, vil du selvfølgelig have en stor udgift i form af tilbagebetaling af lån, herunder bl.a. renteudgifter og andre gebyromkostninger ved lånet.

Det er en god idé at lægge en plan for, hvordan lånet skal tilbagebetales. Det gør det nemmere at overskue og giver dig fleksibilitet i økonomien.

Læser du blot denne guide for at få et overblik over, hvor meget det koster at have bil, inden du går ud og køber en ny, kan du med fordel sammenligne priserne på billån med Samlino.dk. Vi sammenligner lån fra mere end 40 selskaber!

Prøv billånstjenesten her.

Værditab

En sidste udgift ved at have bil er indirekte og altså ikke en, man måske umiddelbart ville tænke på som en udgift.

Det drejer sig om bilens værditab.

Bilens værditab er forskellen på det beløb, du køber din bil for, minus den pris du sælger den for, når du engang ikke skal bruge den mere.

Hvis du køber en bil til 100.000 kroner, og seks år senere sælger den for 30.000 kroner, har du altså haft en udgift på 70.000 kroner i værditab.

Udover værditabet kan du også inkludere rentebyrden, som er det tab, du har, fordi du har brugt dine penge på en bil og ikke investeret dem til et moderat afkast over tid.

Sammenlign bilforsikring på Samlino.dk

Vi håber denne guide har gjort dig klogere på udgifterne til bil.

Synes du, det er dyrt at have bil, kan du med fordel spare penge på din bilforsikring ved at sammenligne udbydernes priser her på Samlino.dk – oftest vil du kunne finde en billigere bilforsikring end den, du allerede har.

Det er gratis at prøve.

Sammenlign bilforsikring Sammenlign priser fra +17 selskaber