Det skal du vide, når du låner din bil ud

|Posted by | Bilforsikring, Forsikring

Det kan være svært at sige nej, når et familiemedlem eller en ven spørger dig om at låne din bil. Derfor ender svaret som regel med et ja. Inden du bare afleverer nøglerne, skal du dog lige huske at tjekke op på din bilforsikring. Hvad dækker den, hvis den overhovedet dækker en ekstra person?

Hvis du beslutter dig for at låne din bil ud, er det vigtigt, at låner og dig selv har nogle klare retningslinjer, inden bilen lånes ud. 

Du bør som minimum sikre disse ting af låner:

  • Har gyldigt kørekort. Hvis ikke du sikrer, at din låner af bilen har et gyldigt kørekort, får du, som udlåner, en bøde.
  • Betaler selv eventuelle bøder. Det er nemlig altid bilens ejer, som vil modtage bøder fra politiet, også selvom det er ikke er ejeren, der har kørt bilen.  
  • Betaler selv selvrisiko, hvis personen kommer ud for et uheld. Hvis ikke det aftales, risikerer du at skulle betale selvrisikoen, da du står som ejer af bilen samt bilforsikringen.

Desuden skal du være opmærksom på, at der er trådt en ny lov om vanvidskørsel i kraft den 31. marts 2021. Det betyder, at politiet skal beslaglægge biler på stedet med henblik på konfiskation og senere bortauktionering, hvis bilen bruges til vanvidskørsel. Dermed vil din bil også blive konfiskeret, selvom det er en anden person, der låner bilen, og kører vanvidskørsel. Vanvidskørsel inkluderer blandt andet kørsel med mere end 200 km/t, hastighed med mere end 100 procent af det tilladte eller spirituskørsel med en promille over 2.0.

Loven gælder både for biler, der er købt og leaset. Bliver din bil beslaglagt af politiet som følge af vanvidskørsel, vil den blive solgt på auktion. Hvis det er en leaset bil, vil staten modtage indtægten for salget af bilen. Leasingselskabet vil desuden være berettiget til at kræve erstatning svarende til bilens værdi, som leasingtager skal betale. Derfor skal du, som leasingtager, være ekstra opmærksom på, hvem du vælger at låne din bil ud til.

Dækker din bilforsikring?

Sker der et uheld, dækker bilens ansvarsforsikring skader, uanset om det er dig selv eller en låner af bilen, som har skylden. Dermed er låner af din bil dækket under din bilforsikring. Hvis du har tilkøbt en kaskoforsikring, risikerer du, at selvrisikoen på den bliver forhøjet, fordi du har lånt din bil ud. Det vil stå i dine forsikringsbetingelser. Læs dem derfor altid igennem, inden du låner bilen ud. 

Desuden skal du være opmærksom på, at de fleste forsikringsselskaber vil hæve selvrisikoen, hvis en ung under 25 år låner bilen. 

Lånes din bil ud i en længere periode eller har din bil en fast bruger ud over dig, skal du huske at orientere dit forsikringsselskab. Personen skal nemlig stå som bruger af bilen. Gør du ikke det, vil forsikringen ikke dække, hvis personen kommer ud for et uheld. Dette gælder ikke, hvis der er tale om en ægtefælle eller samlever.

Hvilken bilforsikring skal du så vælge?

Som ovennævnte beskriver, dækker bilens ansvarsforsikring skader på andre og andres ejendele uanset bruger. Det er ligeledes den forsikring, som er lovpligtig. Den dækker skader, der forvoldes på andre i trafikken.

Derudover kan du købe tilvalgspakker, hvor særligt kaskoforsikring er populært blandt bilejerne. Den dækker skader på din egen bil i tilfælde af eksempelvis uheld, tyveri eller brand. Vejhjælp er et andet populært tilvalg, som blandet andet dækker starthjælp og bugsering af din bil. Den er god at have, hvis din bil eksempelvis går i stå eller ikke er i stand til at køre videre og er langt fra næste by. 

Prisen på en bilforsikring varierer meget. Der er mange forskellige faktorer, som spiller ind, når forsikringsselskaberne skal beregne prisen på din bilforsikring. Der kigges blandt andet på din alder og din bopæl. Jo yngre du er, jo dyre vil bilforsikring ligeledes blive. Desuden vil selvrisikoen øges. 

For at finde den billigste bilforsikring til dine behov, er det en god idé at sammenligne markedet. Det hjælper vi med på Samlino.dk, hvor du kan sammenligne og skabe et klart overblik over de forskellige udbydere. 

Sammenlign bilforsikringer i dag Få et overblik på 30 sekunder

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 4.5 / 5. Antal bedømmelser 2

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Hvad tænker du?

Your email address will not be published. Required fields are marked *