FAQ til a-kasse

Dette er en FAQ til a-kasser i Danmark. Hvis du leder efter en mere generel FAQ, kan du tage et kig på vores generelle Samlino.dk FAQs.

Hvad skal der til for at opnå retten til dagpenge?

For at være berettiget til dagpenge skal du:

  • Have været medlem af en a-kasse i mindst et år.
  • Være registreret som jobsøgende.
  • Som fuldtidsforsikret have arbejdet og fået løn for mindst 1.924 timer inden for de seneste tre år.
  • Som deltidsforsikret have fået indberettet mindst 1.258 løntimer inden for de seneste tre år.
  • Kunne påtage dig et arbejde 37 timer om ugen, hvis du er fuldtidsforsikret og 30 timer om ugen, hvis du er deltidsforsikret.

Hvad består a-kasse kontingentet af?

Det kontingent, du betaler til a-kassen, består af flere elementer. Kontingentet er således sammensat af et statsbidrag, et ATP-bidrag, et administrationsbidrag og eventuelt et efterlønsbidrag. Stats- og ATP-bidraget er præcis det samme for alle a-kasser og sendes direkte fra a-kassen til staten og til ATP. Administrationsbidraget derimod fastsættes af a-kassen selv, og det kan variere meget fra a-kasse til a-kasse. Administrationsbidraget skal dække alle a-kassens driftsudgifter i form af løn til medarbejdere, husleje, IT osv. Hvis du vælger efterlønsordningen til, lægges efterlønsbidraget oveni.

Får jeg samme dagpengebeløb, ligegyldigt hvilken a-kasse jeg er medlem af?

Ja det gør du, eftersom dagpengebeløbet, du er berettiget til, udregnes på samme måde i alle a-kasser. Dagpengesatsen beregnes på baggrund af din løn (før skat) de seneste tre måneder inden arbejdsophør. Jo højere løn, desto højere dagpengesats. Der eksisterer dog en maksimal dagpengesats, og ingen har mulighed for at få et højere beløb end dette udbetalt, uanset tidligere løn. Eftersom dagpengebeløbet er det samme fra a-kasse til a-kasse, kan du skifte a-kasse, så ofte som du har lyst, og finde den a-kasse som skaber mest værdi for pengene for netop dig.

Har jeg ret til dagpenge, hvis jeg selv siger op?

Svaret er ja. Hvis du har været medlem af en a-kasse og lever op til beskæftigelseskravet, har du også ret til dagpenge. Du vil dog skulle igennem en karensperiode, og derfor er det vigtigt, at du tilmelder dig jobcentret så hurtigt som muligt. Når du selv siger op, betragtes det nemlig som selvforskyldt lediged. Hvis du har sagt dit job op på grund af sygdom, transportproblemer, flytning m.m., kan der dog være mulighed for, at du modtager dagpenge fra første dag som arbejdsløs.

Hvad er en karensperiode?

En karensperiode er en slags karantæneperiode, inden du kan opnå dagpenge. Dette vil eksempelvis være, hvis du opsiger dit arbejde, eller hvis du som studerende ikke har haft et rettidigt studiemedlemskab af en a-kasse. Karensperioden er typisk 3-4 uger, hvor du så i stedet vil kunne modtage kontanthjælp. Efter karensperioden vil du kunne modtage dine dagpenge gennem a-kassen.

Hvad er et efterlønsbidrag?

Et efterlønsbidrag er et månedligt bidrag, som du betaler for senere at kunne opnå retten til efterløn. Efterlønsbidraget er en fast månedlig ydelse, som du betaler i sammenhæng med dit a-kasse kontingent.

Hvordan skifter jeg a-kasse, og følger min anciennitet med?

Hvis du ønsker at skifte a-kasse, kan du let gøre det på den pågældende a-kasses hjemmeside. Typisk er der en formular, du skal udfylde, hvori du også noterer, hvilken a-kasse du hidtil har været medlem af. Når du har gjort dette, sørger a-kassen, du ønsker at skifte til, for, at kontakte din tidligere a-kasse og afmelde dig hos denne.

Når du skifter a-kasse medfølger den anciennitet, du har opnået i din tidligere a-kasse. Du behøver derfor ikke at være bekymret for at skulle starte forfra med at optjene retten til dagpenge.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at samle sin a-kasse og fagforening samme sted?

Rent administrativt kan det være en fordel at have a-kasse og fagforening samlet ét sted, lidt ligesom med dine øvrige forsikringer. Der kan dog i nogle tilfælde være en økonomisk fordel i at skille a-kasse og fagforening ad. Derudover vil du få muligheden for at deltage i flere arrangementer m.m. ved at være en del af flere organisationer.

Bør jeg købe en lønsikring?

Hvis du tjener mere end 21.500 kroner om måneden før skat, kan en lønsikring være en fordelagtig løsning. Du betaler en månedlig sats, enten til din a-kasse eller et forsikringsselskab, som gør, at du typisk får dækket op til 80 % af din nuværende løn, hvis du skulle blive opsagt. Det vil sige, at du ud over din dagpengesats vil modtage dit lønsikringsbeløb, som du har forsikret dig til. Du vil kunne få udbetalt lønsikring i op til et år, alt afhængig af den forsikringsaftale du har lavet.

I hvilke tilfælde er man ikke berrettiget til lønsikring?

Hvis du har tegnet en lønsikring, gælder den ikke i disse to tilfælde:

  1. Hvis du selv siger dit job op.
  2. Hvis du bor i udlandet, når du bliver opsagt.

Det er derfor vigtigt, at du ikke falder i én af de to kategorier, hvis du har tegnet en lønsikring.

Hvordan finder jeg den bedste a-kasse til mit behov?

Du kan sammenligne priser og vilkår på forskellige a-kasser med vores sammenligning af a-kasser. På den måde kan du være sikker på, at du får mest mulig værdi for pengene, når du vælger din a-kasse.

Sammenlign og køb i tre simple trin

TRIN 1

Vælg hvilken kategori du vil sammenligne

TRIN 2

Sammenlign tilbudene

TRIN 3

Vælg den bedste løsning for dig