Hvornår skal man tage et afdragsfrit lån? Her er fordele og ulemper

|Posted by | Alle opslag, Lån
Tags: , ,
regne lommeregner bolig boliglån huslån lån afdrag gæld mand udregne forbrugslån (Foto: Canva)
(Foto: Canva)

De fleste banker tilbyder i dag afdragsfrihed. Derfor er det vigtigt at kende til de fordele og ulemper, der er i forbindelse med afdragsfrie lån, inden du skriver under.

Flere og flere danskere har benyttet sig af muligheden for ikke at afdrage på gælden i en period.

Lånene giver dig mulighed for at udskyde afdragene, men de har dog også en række faldgrupper. Et afdragsfrit lån er ikke afdragsfrit til evig tid. Der er typisk aftalt en afdragsfri periode på for eksempel 10 år, hvorefter du enten skal begynde at betale afdrag på lånet eller lægge lånet om til et nyt afdragsfrit lån.

Hvad er et afdragsfrit lån?

Et afdragsfrit lån giver dig mulighed for at have afdragsfrie perioder, hvor du ikke skal betale af på lånet. Det kan give luft i din økonomi, hvis du eksempelvis vil betale en anden gæld af. Et lån må højst have 10 år uden afdrag.

I de afdragsfrie perioder vil du stadig skulle betale renter og gebyrer på dit lån. Det gør selvfølgelig dit lån dyrere i længden, men hvis du bruger din afdragsfrie periode til at betale af på andre lån, kan det være en god løsning.

Nogle afdragsfrie lån har en lavere rente i den afdragsfrie periode, så du kan også spare penge her.

Hvis du bruger din afdragsfrihed til at betale af på dyrere lån, vil dine samlede kreditomkostninger være lavere. Det så vi, da vi gennemgik tilbagebetalingsstrategien – lavinestrategien, hvor vi viste, at du kan spare en masse i kreditomkostninger.

Sammenlign afdragsfrie lån Det tager kun 3 minutter

Fordele og ulemper ved et afdragsfrit lån

Overvejer du et afdragsfrit lån, bør du notere dig de fordele og ulemper, der er ved lånemuligheden. Uanset om du er ved at tage et afdragsfrit realkreditlån eller et afdragsfrit forbrugslån, vil de fleste af nedenstående fordele og ulemper være i spil.

Fordele ved afdragsfrit lånUlempe ved afgradsfrit lån
– Plads og råd til at tilbagebetale på andre lån
– Investere i aktier, pensionsopsparing eller andet
– Mere frihed i din økonomi
– Højere kreditomkostninger
– Du skal stadig betale renter og gebyrer
– Hovedstolen bliver ikke mindre i de afdragsfrie perioder
– Man kan vende sig til de lave afdrag

Fordele ved afdragsfrie lån

At få luft i økonomien og råd til at tilbagebetale andre lån, er en af hovedårsagerne til at tage et afdragsfrit lån. Tager du eksempelvis et realkreditlån og et boliglån, vil boliglånet fra banken oftest være dyrere end realkreditlånet.

Ved at følge lavinestrategien, ved vi, at det bedst kan betale sig at tilbagebetale de dyreste lån af først og så hurtigst som muligt.

En anden grund til at vælge et afdragsfrit lån kunne være, hvis du har lyst til at investere mere. Det kunne være i aktier, obligationer, din pensionsopsparing eller noget helt andet. For at det kan svare sig, skal dine renter eller fortjenester være større end dine omkostninger forbundet med et lån uden afdrag. Det kræver oftest mange udregninger og rådgivning fra en ekspert eller bankrådgiver.

Et afdragsfrit lån kan også være en stor fordel, hvis du gerne vil have mere overskud i din økonomi. Vil du eksempelvis ikke afbetale så meget på dit lån, kan du vælge at sætte betalingen på pause til et tidspunkt, hvor du måske tjener lidt flere penge.

Ulemper ved afdragsfrie lån

Hvis du overvejer at tage et afdragsfrit lån, er der også en række ulemper, du skal tage med i overvejelserne. Først og fremmest skal du være opmærksom på, at lånets kreditomkostninger vil stige.

Dette sker, fordi du kun betaler de renter, lånet stiger med, så hovedstolen ikke bliver mindre, men forbliver den samme. Det kan dog være fint, hvis du bruger de penge, du får til rådighed til at tilbagebetale et dyrere lån.


Derudover kan du også vende dig til de lave afdrag på lånet. Her får mange ofte et stort chok, når den afdragsfrie periode stopper.

Du kan derfor også blive mere sårbar, hvis ydelsen eller dine øvrige privatøkonomiske udgifter stiger. Ydelsen er ekstra følsom over for rentestigninger, hvis du har valgt et afdragsfrit rentetilpasningslån. 

For det andet er afdragsfrie lån dyrere end lån med afdrag, set over hele lånets løbetid. Det skyldes, at du i den afdragsfrie periode betaler renter og bidrag af en uændret gæld. Den uændrede gæld betyder også, at dine ydelser stiger markant, når du skal afdrage på lånet.

Hvornår er afdragsfrie lån en god idé?

For at opsummere kan du her se de situationer, hvor det kan være en god idé at vælge et afdragsfrit lån:

  • Hvis du kan tjene flere penge på investering.
  • Hvis du har brug for et pusterum i privatøkonomien.
  • Hvis du har forventninger om at tjene betydeligt mere i fremtiden.
  • Hvis du ikke går op i at blive gældfri.

Der kan altså være mange grunde til at vælge et afdragsfrit lån. Hvis det er noget for dig (eller noget du overvejer), kan vi hos Samlino.dk tilbyde dig en sammenligning af lånetilbud for at finde et, der passer til dig og dine behov.

Vilkår for afdragsfrie lån

Der er forskellige vilkår, alt efter hvilket afdragsfrie lån du vælger. Nogle lån har skemalagte afdragsfrie perioder, hvor andre bruger et klippekortsystem. Mange realkreditlån har de første 10 år som afdragsfrie år, imens nogle forbrugslån giver dig muligheden for selv at vælge hvilke måneder, du vil slippe for afdrag.

Du kan også søge om realkreditlån, hvor du har et klippekortsystem. Hvordan tilbagebetalingssystemet virker, er forskelligt fra et lån til et andet. Læs derfor et låns vilkår grundigt, inden du optager det.

Find det billigste afdragsfrie lån

Inden du tager et lån uden afdrag, er det en god idé at få et bedre overblik over, hvilke lån der tilbyder afdragsfrihed, og hvilket af disse der er billigst for dig.

Du kan nemt sammenligne og ansøge om samlelån og bilforsikring via Samlino.dk.

Få det bedste afdragsfrie lån Sammenlign tilbud på 3 minutter

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 3 / 5. Antal bedømmelser 2

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Silva-Rosa Stepanian

Silva-Rosa Stepanian er uddannet indenfor kommunikation. Hun har sin daglige gang på kontoret hos Samlino.dk, hvor hun står for PR og content. I hendes lomme finder du et univers af sparetips og idéer til privatøkonomien, som hun elsker at dele på Samlino.dk. Silva-Rosa har desuden haft fornøjelsen af at tømme lommen og har leveret historier til bl.a. SE og HØR, Berlingske, Finans, MY DAILY SPACE og Bilbasen. Kontakt: silva.stepanian@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *