Et lån er, når du låner penge af en bank eller anden låneudbyder, og du således får nogle penge i dag, som skal betales tilbage på et senere tidspunkt - oftest med en form for rente. Der findes utrolig mange forskellige typer lån, men de mest almindelige er realkreditlån, banklån, kviklån, forbrugslån og kassekreditter. Kviklån, forbrugslån og kassekredit kan stilles til rådighed af låneudbydere såsom online baserede låneudbydere. Ofte skal der ikke stilles sikkerhed for lån som disse.
Realkreditlån er lån du tager for at finansiere et boligkøb. Du kan låne op til 80% af boligens værdi med et realkreditlån. Resten skal du selv finansiere. De færreste står med flere millioner på bankbogen, og derfor er det mest normalt at tage et realkreditlån til finansiering af huskøb.
Banklån kommer i flere afskygninger, men fælles for dem alle er, at du låner penge i samarbejde med din bank. Din bank skal altså give grønt lys, før du kan låne pengene. Til dette bliver du kreditvurderet grundigt.
Kviklån er “hurtige” lån, du kan vælge at tage hos en låneudbyder. De løber typisk mellem 1 til 3 måneder, og skal altså betales af inden da. Kviklån er ofte mindre beløb i størrelsesordenen fra 500 kr. til 5.000 kr. og uden du skal stille sikkerhed. Du kan altså ikke bruge et kviklån til at betale for et hus. Kviklån har tit utrolig høj ÅOP og rente, og er derfor meget dyre lån som helst skal undgås, eller betales af meget hurtigt. Den eneste fordel ved et kviklån er, at det kan optages meget hurtigt og uden, at man skal svare på alt for mange spørgsmål.
Forbrugslån er lidt i “familie” med kviklån, da de også optages nemt og hurtigt på nettet uden, at der skal stilles sikkerhed, men dog typisk med en udvidet række af spørgsmål for at foretage en mere dybdegående kreditvurdering. Forbrugslån løber endvidere også i markant længere tid, faktisk op til 15 år. I og med at de har så meget længere løbetid end kviklån, har de også en lavere ÅOP og rente, og kan i nogle tilfælde være lige så billige eller billigere end at tage et lån i banken. Det er dog oftest undtagelsen og ikke reglen.
Hvilke kriterier skal jeg opfylde for at kunne få et forbrugslån?Det varierer fra udbyder til udbyder, hvilke kriterier du skal opfylde, for at kunne få et forbrugslån. Først og fremmest skal du dog altid opfylde aldersgrænsen på 18 år, hvis du vil tage et lån. Derudover kræver flere kreditorer, at du ikke har aktive inkassosager, eller er registreret i RKI. Det er nemlig kun få kreditorer, der tilbyder lån til kunder med dårlig betalingsevne, og ofte vil det kræve at du pantsætter noget værdifuldt.
Er du klar til at sammenligne lån så
klik her.