Bilforsikring

Selvrisiko: den bedste guide til at sætte den rigtigt

Så meget påvirker din selvrisiko forsikringspræmien

Af Samlino.dk | Senest opdateret 31. March 2017 | Læsetid: 6 minutter

 

Selvrisiko-bilforsikring-Saadan-vaelger-du-den-rette

Hvad er selvrisiko?

Eksempel: Din bilforsikring har en selvrisiko på 4.000 kroner, og du er involveret i en ulykke med din bil, hvor skadesomkostningerne løber op i 25.000 kroner. I dette tilfælde skal du egenhændigt betale 4.000 kroner, og restbeløbet på de 21.000 kroner afholdes af forsikringsselskabet.

Det er muligt for dig som forsikringstager at have direkte indflydelse på, hvor risikovillig en profil du ønsker at have. Det vil sige, at du selv bestemmer om din forsikring skal være med lav eller høj selvrisiko.

Nedenstående afsnit vil tage et kig på, hvilke overvejelser du bør gøre dig i forbindelse med tegning af forsikring.
Læs også: Hvad betyder det? – og hvad dækker den?

Strategier for din selvrisiko

Når man skal vælge, skal man tage stilling til, hvor stor en del af den økonomiske udgift/risiko man vil betale, hvis der skulle opstå nogle skader. Jo højere risiko man er villig til at tage, jo billigere vil den månedlige/årlige udgift til forsikringen blive. Her nævnes to mulige strategier ved valg af selvrisiko;

  1. At vælge en forsikring, hvor den er så lav som muligt. Strategien giver dig et højere forsikringsbudget månedligt/årligt, men sikrer dig mod at stå med en større uforudset regning, hvis uheldet skulle ske.
  2. Derimod kan du vælge en forsikring med høj selvrisiko, hvor du betaler en lavere årlig forsikringspræmie eller en lavere månedlig betaling. Dette medfører en reduktion i dit forsikringsbudget månedligt/årligt, men du skal samtidig være bekendt med, at der skal betales et højere beløb i tilfælde af uheld. Derfor tilrådes det, at have mulighed for at kunne betale for et eventuelt opstået uheld.

Helt overordnet kan man bruge huskereglen;

Jo højere din selvrisiko er, jo billigere vil din årlige forsikringspræmie eller månedlige betaling være.

Priseksempel på selvrisikoens indflydelse

Selvrisikoens indflydelse på forsikringspræmien
Bilforsikring Pris/år
(selvrisiko) 
Pris/år
(selvrisiko
Pris/ år
(selvrisiko
Prisforskel
Forsikringsselskab 7.900 kr. (2.000 kr.) 5.950 kr.(5.600 kr.) 4.900 kr.(9.800 kr.) 3.000 kr.

Vi har opstillet et priseksempel, så du kan se hvordan selvrisikoens pris har indflydelse på forsikringspræmien. Eksemplet viser, at du hos dette forsikringsselskab kan vælge mellem 2.000 kroner, 5.600 kroner eller 9.800 kroner.

I dette konkrete eksempel vil du kunne spare 3.000 kroner om året på din bilforsikring, hvis du vælger den dyreste selvrisiko frem for den billigste – forudsat at du kører skadefrit. I eksemplet har vi taget udgangspunkt i gennemsnitlige priser for bilforsikringer.

Derfor vil du både kunne opnå besparelser, som er højere og lavere end 3.000 kroner om året ved at vælge den dyreste selvrisko frem for den billigste.

Fil forsikringsudgiften ned med høj selvrisiko. Tænk over hvordan dit eget skademønster har været, og vurder om det giver mening for dig at sænke den årlige udgift mod til gengæld at have en højere selvrisiko ved sjældne skader.” – Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

Muligheder, når man skal vælge selvrisiko

Forsikringsselvskabernes tilbyder forskellige ting, når det kommer til selvrisiko. Vi har her prøvet at skematisere flere af de forskellige muligheder, der er, når man for eksempel skal købe en ansvarsforsikring, delkaskoforsikring, kaskoforsikring eller ekstra tilvalg.

Det er gjort for, at du som forbruger ved, hvad der er muligt. Der er indhentet data fra alle vore samarbejdspartnere (du kan finde dem alle her).

Selvrisiko ved ansvarsforsikring Selvrisiko ved delkaskoforsikring Selvrisiko ved kaskoforsikring Ekstra tilvalg
  • Valgfri
  • Valgfri
  • Stenslag repareres og dækkes indtil 600 kr. uden fald i trin og selvrisiko. Kan ruden ikke repareres udskiftes den med en risiko på max. 1.500 kr.
  • Valgfri
  • Stenslag repareres og dækkes indtil 600 kr. uden fald i trin og selvrisiko. Kan ruden ikke repareres udskiftes den med en risiko på max. 1.500 kr.
  • Ingen ved tyveri og brand.
  • Ingen på ansvarsskader forårsaget af, at du har en kaskoforsikring hos det pågældende forsikringsselskab
  • Ingen på reparation af stenslag
  • Ved tilvalg, som kun er gældende hvis du har kaskoforsikring, kan du slippe for at betale selvrisiko for visse typer skader, for eksempel:
    Udskiftning af forruden, brand, eksplosion, lynnedslag, tyveri, røveri, skader efter nedstyrende genstande, hærværk, påkørsel af dyr og parkeringsskader*.
  • Ved tilvalg af glasdækning kan du hos et selskab komme af med kun at betale 1/3 af reparationsprisen uafhængigt af den generelle selvrisiko – dog vil glasdækningen aldrig overstige den generelle selvrisiko for den specifikke bilforsikring.
*Kun ved påkørsel af motordrevet køretøj fx en bil eller knallert.

Det man skal være opmærksom på er, at når der eksempelvis står skrevet “valgfri selvrisiko”, så er det fordi det hos nogle selskaber forholder sig sådan, men ikke alle sammen.
Læs også: Kaskoforsikring: Alt du skal vide om denne type forsikring

3 overvejelser til valg af din selvrisiko

Når beslutningen skal tages, om hvorvidt du skal vælge en lav eller høj risikoprofil, er der en nogle overvejelser, du bør gøre dig.

1. Økonomi

Er du en person, der har et månedligt budget med overskud til en uforudset regning fra dit forsikringsselskab? Er du en person med en opsparing? Eller måske en person, der slet ikke har økonomi til store uforudsete overraskelser? Disse overvejelser skal du have med dig, når du skal vælge, hvordan du vil finansiere din bilforsikring.

2. Skadehistorik

Din skadehistorik er mindst ligeså væsentlig som dine økonomiske overvejelser. Hvor god er du i trafikken? Har du tidligere været uheldig og haft nogle skader? Er du ny bilist, eller er du rutineret? Alle kan være uheldige, men du må prøve at være ærlig over for dig selv og få skabt et overblik.

3. Køretøjets værdi

Værdien af køretøjet spiller også en central rolle, når du skal finde ud af, hvor meget du vil betale i selvrisiko. Er bilen meget værd, kan det blive en dyr fornøjelse at skulle erstatte eller reparere bilen, hvis noget går galt. I dette tilfælde vil en forsikring være en god ide.

Modsat skal du være opmærksom på, at hvis bilen er mindre værd end den selvrisiko, du tegner, så udbetaler forsikringsselskabet ingen erstatning for bilen.

Læs også: Beregn bilforsikring: 14 faktorer der påvirker din pris

Du skal gøre op med dig selv, hvad der giver mest mening for dig. For nogle er det rart at have sikkerheden i, at man ikke skal betale en større sum penge i selvrisiko for en pludselig skade. I stedet prioriterer man så at betale et højere fast beløb månedligt eller årligt.

Det kan dog passe bedre til andre, at gå efter en høj selvrisiko, eftersom man skal huske på, at den kun skal betales i tilfælde af, at man kommer ud for et uheld, hvorimod forsikringspræmien skal betales hver måned eller én gang om året.

Leder du efter Bilforsikring?

Du kan spare op til 3.000 kr. om året hvis du vælger den rigtige bilforsikingspakke