Laan

Hvor meget kan jeg låne? Den ultimative guide

Bliv klogere på hvilke faktorer der påvirker din mulighed for at tage et lån.

Af Andreas Pedersen | Senest opdateret 20. February 2020 | Læsetid: 7 minutter

hvor meget kan jeg låneHvor meget kan jeg låne? Svaret på spørgsmålet er meget forskelligt fra person til person, men vi vil hjælpe dig med svaret i denne guide.

Overordnet afhænger hvor meget du kan låne, af en række faktorer og er en individuel vurdering banker foretager af dig og din økonomi. De primære faktorer, der påvirker din kreditvurdering er:

  • Din indkomst
  • Dine udgifter
  • Din gæld

I denne guide vil vi hjælpe dig med at estimere, hvor meget du kan låne, samt hvordan du forbedrer din kreditvurdering.

Hvor meget kan jeg låne generelt?

Først og fremmest afhænger dit mulige lånebeløb af hvilket type lån du vil tage. Et kviklån giver dig mulighed for at låne et par tusinde kroner, med et forbrugslån kan du låne fra 10.000 og op til 400.000 kroner og med et realkreditlån kan du låne mange millioner fordi du stiller pant i form af ejendom.

Det vil dog som udgangspunkt komme an på din kreditværdighed, hvor meget du kan låne.

Sammenlign lån på kun 3 minutter Spar op til 15.000 kroner ved at sammenligne lån!

Din indkomst

En af de faktorer, der har størst påvirkning på din kreditvurdering, og dermed hvor meget du kan låne, er din indkomst. Som udgangspunkt vil du kunne låne mere jo højere din indtægt er. Derudover vil du ofte også kunne få en bedre rente, hvis du har en god indtægt.

Det skyldes at risikoen for at du ikke vil kunne betale tilbage, er lavere jo sundere din økonomi er. Din indkomst består af løn, SU, tilskud, aktieindtægter og lignenede. Din løn bevises med en gyldig kontrakt, lønsedler og yderligere indtægter kan fremvises med din årsopgørelse fra SKAT.
Læs også: Hvad koster det at låne penge?

Dine udgifter

Dine udgifter indbefatter dels dine faste og dels dine variable udgifter. Dine samlede udgifter trækkes fra dine samlede indtægter og resultatet heraf er dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er det du vil kunne bruge til at betale af på dit lån.

I tilfælde af at den månedlige afvikling af lånet vil have en stor indflydelse på dit rådighedsbeløb, kan dette have en negativ indflydelse på din kreditvurdering.

Dit rådighedsbeløb skal fremvises i form af et budget. Her kan du bruge vores budgetskema, som er gratis at downloade. Hvis du vil forbedre dit rådighedsbeløb kan du med fordel prøve at mindske dine faste udgifter.

Dette kan gøres ved at finde billigere alternativer til eksempelvis bilforsikring, a-kassemobilabonnement og bredbånd.

Gæld

Din eksisterende gæld kan have en væsentlig negativ indflydelse på dine muligheder for at optage nye lån. Det er klart at du ikke kan låne flere penge, hvis du i forvejen har en meget stor gæld. Derudover kan misligholdt gæld, stoppe dig fra at være i stand til at optage gæld nogle steder.

Andre faktorer

Ved online lån bliver der ikke foretaget en kreditvurdering i den traditionelle forstand, hvor du skal til en samtale i banken. Der vil i stedet blive lavet en risikovurdering på baggrund af statistiske beregninger.

Her kan indgå forskellige faktorer såsom alder, civilstand, jobfunktion, børn og indtægt. Dette er også faktorer der kan have en indflydelse ved alle andre typer lån.

Klik og spar let penge på lån! Spar op til 15.000 kroner på dit lån!

 

Hvor meget kan jeg låne til hus?

Låneberegnere til huslån

Mange banker tilbyder en online låneberegner, hvor du kan få en idé om, hvor stort et lån du kan få til dit boligkøb. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at denne type låneberegner ikke kan give et retvisende lånebeløb, men blot skal betragtes som en vejledning.

Dette er også tilfældet for tommelfingerregler som “indkomstreglen”, der siger, at du kan tage et lån på op mod 3,5 gange din årlige indkomst.

Eksempel 1 – Indkomstreglen

Det kunne eksempelvis være en hustandsinkomst på 700.000 kroner, der skulle gøre det muligt at låne 2,45 millioner kroner. Hvis din familie har anden gæld, en stor opsparing, eller et særligt stort eller særligt småt forbrug bliver denne og andre regler og beregnere hurtigt misvisende.

Derudover kræver lovgivningen, at du som boligkøber kan lægge 5% af købesummen i egenbetaling.

5% egenbetaling på købesummen

Den 1. november 2015 blev en bekendtgørelse indført, som betyder, at boligkøbere skal have en egenbetaling på 5% af købesummen på boligsummen. Det vil sige, at hvis du vil købe en bolig til 2 millioner, skal du selv have 100.000 kroner.

Derudover skal du selv kunne dække udgifter til ejerskifteforsikring, advokat, tinglysning af skøde, flytteomkostninger og lignende.

Læs også: Billig ejerskifteforsikring er ikke altid bedst

5% reglen kan du også bruge til at regne baglæns og finde ud af, hvor meget du kan låne for. Dette vil dog også give dig et lidt firkantet svar.

Eksempel 2 – 5% reglen

Lad os sige, at du med en opsparing på 60.000 kroner og et lån på 15.000 fra din familie, har mulighed for at lægge 75.000 kroner i egenbetaling. 75.000 gange 20 er 1.5 million, og dette er altså beløbet, du højest vil kunne låne for.

Her er dog ikke taget hensyn øvrige omkostninger. Hvor der eksempelvis skal tillægges 1,45% af købesummen + 1640 kroner til tinglysning, svarende til højest 23.390 kroner (ved køb til 1.5 million).

Derudover kan der eventuelt tillæges omkring 5000-8000 kroner til en boligadvokat, samt op mod 10.000 kroner til en ejerskifteforsikring. Hvis du har brug for professionel hjælp med flytningen kan dette også løbe op i et par tusinde kroner.

Som ovenstående illustrerer, kan udgifter til boligkøb hurtigt løbe op. Det kan derfor være nødvendig at finansiere dele af egenbetalingen med et forbrugslån. Det er dog klart anbefalelsesværdigt, at spare pengene op i stedet, eksempelvis ved hjælp af en højrentekonto.

Dette skyldes primært, at øget gæld kan have en negativ indflydelse på din kreditvurdering til bank- og realkreditlånet.

Møde med din bankrådgiver

Det vil være ved et møde med en til flere bankrådgiverere, at det endeligt bliver vurderet, hvor meget du kan låne. På mødet vil du og bankrådgiveren gennemgå din økonomiske situation, dine boligønsker og dine fremtidsplaner. Det vil derfor være nødvendigt, at du har følgende dokumenter forberedt på forhånd:

  • Dine seneste lønsedler (for at vise din indkomst)
  • En oversigt over din eventuelle gæld (dine lån) og opsparing/er
  • Et budget, samt en oversigt over dit forbrug de sidste 6 måneder

I månederne frem til mødet med banken, kan du med fordel bruge vores budgetskema til at lægge dit budget. Derudover kan du forsøge at nedbringe din gæld ved ændre din tilbagebetalingsstrategi. Til dette kan du læse vores guide:

Betal gæld af hurtigt og indsætte dine lån i vores tilbagebetalingsberegner. Endeligt kan du nedsætte dine faste udgifter ved at finde billigere bilforsikring, bredbånd, a-kasse, mobilabonnement og tv-pakke. Alt dette vil hjælpe dig i din kreditvurdering.

Held og lykke!

Sammenlign lån på kun 3 minutter! Spar op til 15.000 kroner

Leder du efter Lån?

Med det rigtige lån kan du spare mange penge