Det skal du vide, når du skifter mobilabonnement

|Posted by | Mobilabonnement
Tags: , , , , , , ,

Er du i tvivl om, hvordan du skifter mobilabonnement? Så kig med her og bliv klogere på, hvordan du finder frem til det teleselskab, som passer til dit forbrug og behov. Få hjælp og råd til, hvordan du problemfrit skifter mobilabonnement.

For mange danskere kan telemarkedet virke som en jungle. Derfor ender mange med at betale for meget for deres mobilabonnement. Hvilket mobilabonnement passer bedst til dig? Hvordan skifter du nemt over til en ny teleudbyder, og kan du beholde dit gamle nummer?

Det er hverken svært eller uoverskueligt at skifte mobilabonnement. Selvom det føles trygt at have det samme teleselskab, som du måske har haft i flere år, så er dét at skifte mobilabonnement ganske nemt – især med de rette råd ved hånden. Desuden kan det betale sig i sidste ende, når mobilregningen skal betales.

Få hjælp til at skifte dit mobilabonnement problemfrit her og find det tilbud, som passer til dit forbrug og behov.

Kvinde kigger på computer lommeregner gæld opsparing regner betale betal sig online køb salg (Foto: Pexels)
Har du overvejet at skifte teleudbyder? Læs hvorfor og hvordan nedenfor. (Foto: Pexels)

Sammenlign telemarkedet

Hvis du overvejer at skifte mobilabonnement, skal du starte med at finde ud af, hvilket abonnement du ønsker. For der er et par ting, du skal overveje, inden du skifter mobilabonnement. Her er det vigtigt, at du ser på, hvad dine behov er, og hvordan dit forbrug ser ud. Bruger du meget data? Taler du meget i telefon? Rejser du meget og bruger telefonen i udlandet?

Ligegyldig udgangspunktet, så er det en god idé at holde dig opdateret på telemarkedet, så du vælger det mobilabonnement, der passer til dig. Så undgår du nemlig at betale for meget.

Du sammenligner markedet for mobilabonnementer med udgangspunkt i dine behov, så du får et overblik over det bedste match til den billigste pris. Her på Samlino.dk hjælper vi dig med at sammenligne mobilabonnementer nemt og gratis. Om end du ønsker et tilbud med ekstra tjenester eller en billigere løsning, så skaber vi et hurtigt overblik for dig.

Er du i tvivl om, hvad et godt mobilabonnement er for dig? Tag en kort snak med vores rådgiver og få hjælp til at finde og bestille et mobilabonnement.

Skift mobilabonnement problemfrit

Har du sammenlignet markedet og fundet ud af, at dit nuværende mobilabonnement ikke længere passer til dit forbrug, så kan det være en god idé at skifte abonnement. Processen kan dog variere – men heldigvis er det ganske nemt.

Ønsker du at ændre dit mobilabonnement hos dit nuværende teleselskab, skal du blot kontakte dem. Du kan også vælge at ændre dit abonnement, når du sammeligner på Samlino.dk. Her trykker du på det abonnement, du ønsker at ændre til. Derefter bliver du ført direkte videre til udbyderens hjemmeside.

Har du i stedet fundet et mobilabonnement hos et andet teleselskab, kan du igen vælge at tage kontakt til selskabet eller trykke dig ind på hjemmesiden via Samlino.dk. Her kan du bestille et nyt mobilabonnement online, uden du behøver at snakke med en medarbejder.

Behold dit gamle mobilnummer eller få et nyt

Du kan sagtens beholde dit gamle nummer, selvom du vælger at skifte teleselskab. Vil du beholde dit gamle telefonnummer, er det vigtigt, at du beder om en nummerflytning, når du kontakter det nye teleselskab. Derfor må du ikke opsige dit nuværende mobilabonnement hos dit teleselskab. Opsiger du dit nuværende abonnement, så mister du dit nummer.

Når du beder om en nummerflytning, skal du typisk oplyse dit SIM-kort-nummer, mobilnummer og dit samtykke til, at dit eksisterende nummer må overdrages til det nye teleselskab. Derefter behøver du ikke gøre mere. Det nye selskab vil nemlig sørge for at flytte dit nummer, opsige dit nuværende mobilabonnement og sende dig et nyt simkort fra dem med dit gamle nummer. Du skal derfor ikke opsige dit nuværende abonnement, det gør det nye teleselskab for dig.

Vil du derimod gerne have et nyt nummer, skal du kontakte dit nuværende teleselskab og opsige dit mobilabonnement. Husk, at det kan tage en måneds tid, før du får et nyt nummer – hav derfor en aftale klar med en teleudbyder, inden du vælger at opsige.

Generelt, så tager det en måned, før dit nye mobilabonnement træder i kraft – om du vælger at beholde dit gamle nummer eller få tilsendt et nyt.

Hold øje med opsigelsesperiode og dækning

Når du skifter mobilabonnement eller til et nyt teleselskab, er der et par ting, du skal holde øje med.

Gebyrer

I nogle tilfælde kan du opleve, at du udover selve prisen for det nye mobilabonnement skal betale gebyrer. Her kunne der eksempelvis være tale om BS-gebyr og oprettelsesgebyr. Nogle teleselskaber har både gratis kortbetaling og PBS-gebyr, andre har kun én.

Binding og opsigelse

Inden du vælger at skifte teleselskab, skal du vide, hvordan du står i forhold til opsigelses- og bindingsperiode. Bindingsperioden siger noget om, hvor længe du skal beholde abonnementet, før du kan træde ud af kontrakten. I Danmark kan udbydere maksimalt binde private forbrugere i seks måneder.

Et opsigelsesvarsel fortæller, i hvor god tid du skal gøre dit nuværende selskab opmærksom på, at du ønsker at stoppe. Du kan derfor ikke fortælle dit teleselskab, at du ønsker at stoppe på dags dato.

Nogle selskaber varsler med udløb af indeværende måned. Andre har løbende måned plus én måned, og nogle selskaber har 30 dags varsel.

Et abonnement uden binding kan eksempelvis have et opsigelsesvarsel på løbende måned plus én måned. I dette tilfælde forpligter du dig til to måneders abonnement, selvom der ikke er nogen binding.

Mobildækning

Når du skal vælge et teleselskab, så er det en ligeledes en god idé at undersøge mobildækningen hos det pågældende selskab. Forskellige udbydere har forskellig dækningskvalitet, afhængigt af hvor deres mobilmaster er placeret. Derfor er ikke alle lige gode i alle dele af landet. Undersøg derfor dækningskortet, inden du vælger selskab.

Fortrydelsesret 

Du har altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du køber et nyt mobilabonnement. Fortrydelsesretten gælder derfor ikke fra den første dag, du bruger eller modtager dit nye abonnement. Det er derimod bindingsperioden, der gælder, da der ofte går en måned, før du kan bruge dit nye abonnement.

Generelt anbefaler Samlino.dk at sammenligne telemarkedet, inden du bestiller et nyt abonnement – på den måde finder du altid en løsning, som passer til dig!

Spar flere penge ved at sammenligne hos Samlino

Hos Samlino arbejder vi hver eneste dag på at give danskerne de absolut bedste priser og forhold, både når det kommer til deres bilforsikring, kaskoforsikring, Tesla forsikring eller lån.

Sammenlign telemarkedet på et minut Du modtager tilbuddene med det samme

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 5 / 5. Antal bedømmelser 1

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Silva-Rosa Stepanian

Silva-Rosa Stepanian er uddannet indenfor kommunikation. Hun har sin daglige gang på kontoret hos Samlino.dk, hvor hun står for PR og content. I hendes lomme finder du et univers af sparetips og idéer til privatøkonomien, som hun elsker at dele på Samlino.dk. Silva-Rosa har desuden haft fornøjelsen af at tømme lommen og har leveret historier til bl.a. SE og HØR, Berlingske, Finans, MY DAILY SPACE og Bilbasen. Kontakt: silva.stepanian@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *