Er din mobil langsom? 9 tips til en hurtigere mobil

|Posted by | Alle opslag, Mobilabonnement

fa%cc%8a-en-hurtigere-mobil

Har du en langsom mobil? – der blot er blevet endnu langsommere siden, du købte den? Det er meget normalt, eftersom din smartphone fungerer som en minicomputer, der lagrer mere og mere data i takt med, at du henter nye apps og gemmer flere billeder og beskeder på den. Heldigvis kan du selv gøre en langsom mobil hurtig igen – alt du skal gøre, er bare at følge disse ni tips.

Sammenlign +100 mobilabonnementer Få ubegrænset data til mobilen

Klik på play-knappen for at se hvordan du gør!

1. Luk dine apps helt ned.

Hvis du ikke sørger for at lukke dine apps helt ned, når du har brugt dem, vil de stadig køre i baggrunden og dermed gøre din iPhone langsommere og forringe batterilevetiden.

2. Ryd op i billeder og videoer.

Jo mere af din telefons lagerplads du bruger, desto langsommere bliver den. Især billeder og videoer optager meget plads, hvorfor det anbefales, at du jævnligt sletter billeder og videoer, flytter dem til en computer eller ligger dem i skyen.

3. Slet apps du ikke bruger.

Apps optager meget plads på din smartphone, så overvej om du har apps, som du aldrig bruger, og som du derfor kan slette. Tjek eventuelt hvilke apps der optager mest plads under indstillingerne på din mobil.

4. Slet gamle beskeder.

Du tænker måske ikke over det, men hvis du aldrig sletter dine beskeder, kan de komme til at optage en hel del plads. For at undgå at gamle beskeder optager plads på en langsom mobil, kan du sørge for jævnligt at slette gamle beskeder.

5. Slå lokalitetstjenester fra.

Lokalitetstjenester sørger for, at din smartphone altid kan finde din placering. Denne tjeneste er dog med til at gøre en langsom mobil endnu langsommere. Du kan derfor gøre din smartphone hurtigere ved at slå lokalitetstjenester fra under Indstillinger.

6. Slå automatiske opdateringer fra.

De fleste apps opdateres automatisk i baggrunden, uden at du er opmærksom på det, og kan få telefonen til at virke langsom. En løsning på dette kan være at slå den automatiske opdatering af apps fra og selv vælge, hvornår de skal opdateres.

7. Sluk din telefon.

Hvornår har du sidst slukket dine smartphone? Hvis du ikke kan svare på det spørgsmål, er det højst sandsynligt tid til at slukke den. Når du gør det, lukker du nemlig ned for alle de baggrundsprocesser, der tynger din smartphones hukommelse.

8. Skift mobilen ud.

Lad os bare se det i øjnene – nogle mobiler bliver bare heller ikke hurtigere. Den rivende teknologiske udvikling medfører at elektronik, bliver forældet på ingen tid. Derfor kan den eneste udvej med en langsom mobiltelefon nogle gange være helt at skifte den ud.

9. Få mobilabonement med bedre dækning.

Hvis du har et mobilabonnement, der giver dig langsomt internet, kan det få din mobil til at virke langsommere. Dette kan det skyldes at du ikke har ordentlig dækning hvor du bor. Overvej derfor et nyt mobilabonnement med bedre dækning i dit område.

Vil du have bedre dækning på mobilen? Vi sammenligner mobilabonnementer, kaskoforsikringer, ansvarsforsikringer til bilen og bilforsikringer til unge fra 30+ selskaber!

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 3.4 / 5. Antal bedømmelser 5

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Tobias Mølgaard Sørensen

Tobias Mølgaard Sørensen er uddannet journalist og står for content og PR hos Samlino.dk. Han kommer med sin ekspertise indenfor målgruppeorientering og sætter sit personlige præg på indholdet. Han har tidligere leveret historier til blandt andre B.T., Ekstra Bladet og Finans.dk

Comment

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *