Menu

Laan

Skal jeg spare op eller tilbagebetale gæld?

Læs med her for at finde svaret

Af Andreas Pedersen | Senest opdateret 24. June 2020 | Læsetid: 11 minutter

Tilbagebetaling af gæld
Er du mere fokuseret på at sætte opsparede penge ind på en højrentekonto end du er på at tilbagebetale dine lån? Læs med her for at se, hvad der bedst kan betale sig.

Helt generelt er svaret simpelt: det er vigtigere at tilbagebetale gæld. Det lyder måske forkert, da alle ved, at det er fornuftigt at sætte penge ind på kontoen og penge på bogen.

Som altid afhænger den optimale løsning meget af din personlige økonomiske situation.

Grunden til at det ofte betaler sig at betale af på gæld, frem for at sætte penge på en højrentekonto er simpel. Ofte er renten på et lån højere, end den rente du får for indlån på en konto, også selvom det er en såkaldt højrentekonto.

Endnu en fordel ved at prioritere tilbagebetaling af din gæld er, at du ikke bliver påvirket negativt, hvis renten på din opsparingskonto falder.

Læs også: Betal gæld af hurtigt – tilbagebetalingsstrategier

Bedste strategi for tilbagebetaling?

Der findes ikke et klokkeklart svar eller facit på den bedste form for tilbagebetaling. Der er mange faktorer at tage hensyn til i din privatøkonomi, og de påvirker alle det store billede.

Låntype, størrelse på gælden, din alder, inflation, skattefradrag, samt værdistigning på ejendom, er alt sammen noget der kan påvirke din beslutning om strategi for tilbagebetaling.

I denne artikel tager vi hensyn til disse faktorer, og vi forklarer hvad der kan betale sig i forskellige scenarier.

Forskellige typer af gæld – forskellige prioriteter

De fleste danske husholdninger har flere typer af gæld. Ofte er det en kombination af boliglån, billån, studielån, samt forbrugs- eller kreditkortgæld.

I disse tilfælde er det vigtigt at have en strategi for, hvilke typer gæld der skal prioriteres og tilbagebetales først. Det giver altid mest mening, at prioritere det lån med den højeste ÅOP.

Tilbagebetaling strategi
Læs også: Hvad koster det at låne penge? Forbrugslån har typisk en langt højere rente end et boliglån, som du har taget hos et realkreditinstitut. Selvom beløbet på forbrugsgælden er meget lavere end boliglånet, vil renteomkostningerne stige hurtigere på denne type gæld.

Derfor er det klogt at prioritere tilbagebetaling af forbrugslån over et boliglån.

En god tommelfingerregel i forhold til tilbagebetaling er at komme af med den dyreste gæld først.

Vælg den rigtige løbetid på dit lån

Unge med boliglån eller studielån kan med lille risiko vælge en længere løbetid på deres lån, da det forventes at en ung låntager, vil forøge sin indtægt i fremtiden.

Når du nærmer dig pensionsalderen, er det lige modsat. Her er det bedst at komme af med gælden så hurtigt som muligt. Når du bliver går på pension, vil dit indtægtsgrundlag ofte blive mindre, og det er derfor bedst at være gældfri den dag, du stopper med at arbejde.

Vær opmærksom på, at unge ikke bør forlænge tilbagebetalingstiden på alle typer gæld. Hvis du har gæld med en høj rentesats, anbefales det stadig at tilbagebetale gælden så hurtigt som overhovedet muligt uanset din alder.

Se mulighederne for løbetid Sammenlign nu og spar penge!

Udnyt den lave rente på boliglånet

På trods af at de lave renter på et boliglån giver øget plads til at betale lidt ekstra på lånet hver måned, er det ikke alle der vælger at gøre det. Selvom du har fået en tilbagebetalingsplan, som opfylder dine gældsforpligtelser, kan du altid betale mere i afdrag, end der står angivet i planen.

Hvis renterne en dag stiger, vil du sikkert blive rigtig glad for, at du betalte så stor en andel af gælden som muligt.

Ved at øge dine afdrag, vil du efterfølgende blive belastet mindre af renter, fordi dit totale lånebeløb falder. Du får altså et bedre udgangspunkt i forhold til eventuelle udsving i din personlige økonomi.

Andre fordele ved at tilbagebetale dit boliglån hurtigere end planlagt, er blandt andet at du øger egenkapitalen i din bolig samt, at du selvfølgelig bliver gældfri hurtigere.

Boliglån

Vær forsigtig med afdragsfrihed

Afdragsfrihed betyder, at du kun betaler renter på et lån, og lader dine afdrag forblive uberørt. Det kan virke billigere på kort sigt, men du bør tænke dig grundigt om, inden du vælger et afdragsfrit lån.

Den gæld der bliver stiftet, skal betales tilbage lige meget hvad, afdragsfrihed udsætter bare din gældsperiode, og gør ofte lånet dyrere i sidste ende.
Læs også: Hvor meget gæld er for meget gæld?
Omstændigheder som pludselig sygdom eller arbejdsløshed, kan påvirke din evne til at betale store afdrag på et lån. I sådanne tilfælde kan det være en god idé, at benytte sig af afdragsfrihed.

Det samme gælder i situationer, hvor du ønsker at tilbagebetale en dyrere gæld så hurtigt som muligt. I så fald er det bedst at bruge alle midler på at betale af på den dyreste gæld, og derfor kan du bruge afdragsfriheden til at stoppe tilbagebetalingen på et billigt lån, hvis dette er muligt.

Denne tilbagebetalingsstrategi beskrives i dybden i dette indlæg.

Skattefradrag er kun en bonus

Selv om du kan få skattefradrag for renter du betaler på lån, betyder det ikke, at du bør forsøge at beholde din gæld for at få det maksimale ud af dit skattefradrag.

Mange tænker måske, at det er bedre at beholde sin gæld, alene på grund af skattefradraget, og sætter derfor overskydende indkomst ind på en opsparingskonto.

Selvom du får noget igen via dit skattefradrag, er det stadig en omkostning at have et lån.. Det vil således koste dig mere at beholde din gæld, end det du sparer op via dit skattefradrag. Det er derfor bedre at tænke på fradraget, som en bonus du får årligt, efter at du har betalt det du kan, på dine udestående gældsforpligtelser.

Det bedste lån til refinansiering Spar flere tusinde kroner!

Ingen regler uden undtagelser: Aktier og obligationer

Hvis du vil spare op, i stedet for at fokusere på tilbagebetaling af gæld, bør afkastet fra de opsparede penge altid være højere end renteudgifterne på din gæld. Hvis de ikke er det, er det en bedre forretning at betale af på dine lån.

I nogle tilfælde kan dette opnås, ved at investere de opsparede penge i aktier eller obligationer. Du skal dog være opmærksom på de risici, der kan være forbundet med denne type investering, og det er derfor vigtigt, at din finansielle situation tillader udsving af en vis karakter.

Du skal også være villig til at udsætte dig selv for værdisvingninger og risikoen for tab, hvis du pludselig bliver nødt til at realisere dine værdier.

For eksempel kan du, i stedet for at tilbagebetale 100.000 kroner på dit boliglån, med en rente på 2 procent, investere de 100.000 kroner i en aktie som eksempelvis giver en gevinst på 9 procent.

På den måde har du tjent 7 procentpoint på at investere i aktier, frem for at tilbagebetale din gæld. Der er altid en risiko for at aktien vil falde i værdi, i stedet for at stige, så hvis du ikke er villig til at løbe den risiko, er det bedre at sætte alle midler i tilbagebetaling.

Overordnet set kan man dog, ud fra statistisk data, konkludere at der over en længere tidsperiode som 10, 20 eller 30 år, historisk set altid har været positivt afkast på at investere i aktier.

Derfor kan det ofte være en god idé at investere, hvis der går lang tid inden du skal bruge pengene.

Aktier og obligationer

Tom opsparingskonto? Spar penge!

Selvom vi ikke mener at opsparing skal prioriteres højere end tilbagebetaling af gæld, er det stadig en rigtig god idé at gemme et månedligt beløb til uforudsete udgifter. Specielt hvis du ikke har en opsparingskonto til samme formål.

Hvis der er én ting som eksperter i privatøkonomi er enige om, så er det vigtigheden af at have økonomisk luft til uforudsete hændelser og udgifter.

Disse udgifter kan indebære tandlægebesøg, reparation af bil, eller udskiftning af køleskab. Det kan altid diskuteres, hvor meget det er nødvendigt at spare op til uforudsete udgifter, men et godt bud er mellem 1 og 3 nettolønninger.

Det ideelle beløb for dig afhænger af mange faktorer såsom dine indkomster og udgifter. Hvis du har mange hvidevarer, som synger på sidste vers, eller hvis bilen ikke er så medgørlig, som den plejer, så er det ekstra vigtigt at sætte penge til side til at dække de kommende udgifter.

opsaringskonto

Refinansiering kan gøre dig gældfri hurtigere

Det at blive gældfri er noget mange danskere kæmper med. Har du et boliglån, et studielån, et forbrugslån og kreditkortgæld kan vejen til gældfrihed føles uendelig.

I sådan en situation kan det være behjælpeligt at få en mere samlet oversigt over sin gæld. Du bør derfor overveje at samle alt gæld ved at optage et samlelån.

Helt enkelt så indebærer det, at du tager et nyt lån for at tilbagebetale gammel gæld. Fordelen ved denne type lån er, at du kan få færre gebyrer, og forhåbentligt, bedre rentevilkår.
Læs også: Hvad er et samlelån? Ved at samle dine små og store lån, kan du nøjes med at have én kreditor, samt en enkelt forfaldsdato at forholde dig til. Du får en bedre oversigt over dine månedlige udbetalinger, en mere ryddelig privatøkonomi, og du mindsker risikoen for at misse en betaling.

Konklusion

Hvis du skal tage den bedste økonomiske beslutning, når du vælger om du vil tilbagebetale din gæld eller spare op, er der et par ting du skal tage stilling til:

  • Tjener du mere på opsparingen end du bruger på lånet?
  • Regner du med at tjene betydeligt mere i fremtiden?
  • Kan du optimere dine lån med et samlelån?

Når du har svaret på disse tre spørgsmål, kan du selv tage beslutningen om hvad du skal gøre.

Hvis du stadig ikke kan tage en beslutning efter disse spørgsmål, så er vores anbefaling at du tilbagebetaler din gæld. Gør du dette, opnår du en større frihed i dit liv. Du slipper for at have mange monetære forpligtelser, som står i vejen for vækst i din fremtidige privatøkonomi.

Leder du efter Lån?

Med det rigtige lån kan du spare mange penge