Bilforsikring

Autohjælp - alt du skal vide!

Dækning til din bil, hvis uheldet er ude

Mulighederne for at tilkøbe autohjælp (også kaldet vejhjælp) er mange, men hvad dækker begrebet egentlig over? - og hvordan bliver man dækket på den billigste måde, når uheldet er ude på vejene eller i garagen? Vi giver dig her svarene på alt, hvad du bør vide om autohjælp. vejhjælp og autohjælp

Hvad er autohjælp / vejhjælp?

Autohjælp er en slags forsikring til din bil, hvor du sikrer dig at blive assisteret i uheldige situationer på vejene eller derhjemme. Autohjælp er særligt benyttet i vinteren, hvor vejret for alvor gør det risikabelt at køre bil.

Hvad dækker autohjælp?

Autohjælp/vejhjælp er et bredt begreb, der dækker over mange forskellige services og varianter. Med andre ord kan måden, hvorpå de forskellige udbydere definerer autohjælp variere markant, og man kan altså være dækket i et noget forskelligt omfang afhængigt af sit valg af udbyder. Derudover kan man hos flere selskaber vælge forskellige grader af dækningen. Det kan eksempelvis være, at man er villig til at gå på kompromis med den tid, der går efter hændelsen, før at hjælpen kommer, for til gengæld at få en noget billigere pris. Eksempler på situationer hvor autohjælp/vejhjælp dækker, kan være:
  • Nødreperation og hjulskift
  • Starthjælp
  • Fritrækning
  • Bugsering
    • En videre transport af din bil til et værksted eller anden adresse, hvis den ikke kan startes på stedet. Det er kun flytningen af bil, der er gratis, og du må altså typisk selv betale værkstedsregningen.
  • Døroplukning

Hvem udbyder autohjælp?

I Danmark er der tre store forhandlere af denne slags forsikring, som tager sig af stort set alle tilstedekomster af behovet for autohjælp. De tre store udbydere af vejhjælp i Danmark er:
  • SOS Dansk Autohjælp (DAH)
  • Forenede Danske Motorejere (FDM)
  • Falck
Du kan vælge at købe autohjælp direkte hos en af disse forhandlere, men du kan også vælge at tilkøbe autohjælp som en del af din bilforsikring hos dit forsikringsselskab. Flere af forsikringsselskaberne samarbejder med en af ovenstående udbydere af vejhjælp, og du kan derved gennem dit forsikringsselskab få assistance fra disse selskaber. Eksempelvis vil du med en tilkøbt vejhjælp fra Next eller Nem Forsikring få assistance fra SOS Dansk Autohjælp, hvorimod du hos Gjensidige eller Alka vil få autohjælp fra Falck. Enkelte forsikringsselskaber har deres egen service, der tilbyder vejhjælp. Dette gælder eksempelvis TopDanmark, der tilbyder autohjælp gennem deres egen tjeneste “Tophjælp”.

Hvor får jeg det billigste abonnement på vejhjælp?

Hvis du ønsker vejhjælp, burde du tage stilling til hvorvidt, du skal købe vejhjælp som et tilkøb til din bilforsikring eller som et direkte køb hos eksempelvis Dansk Autohjælp, FDM eller Falck. Generelt ligger Danmarks tre foretrukne udbydere af vejhjælp væsentligt over, hvad de traditionelle forsikringsselskaber tager for autohjælp som tilkøb til bilforsikringen. Dette er selvom, at det typisk er de samme selskaber, der står for servicen. Derfor anbefales det, at du vælger vejhjælp som en del af din bilforsikring, hvis du gerne vil spare penge. Hos hvilket forsikringsselskab du helt specifikt får den billigste vejhjælp, afhænger af flere forskellige individuelle parametre. Altså er den billigste vejhjælp for dig, nødvendigvis ikke den samme for dine medtrafikanter.  

Sammenlign dig til en bedre og billigere bilforsikring med vejhjælp inkluderet

Det er altid en god idé at undersøge markedet og konkurrencen for vejhjælp - og derigennem bilforsikring, inden du beslutter dig. Dette kan du gøre på vores sammenligningsportal, hvor du får et overblik over markedets bedste priser for lige netop dig og din bil.   Hvad venter du på? Find en bilforsikring, der kan give dig den bedste pris og dækning til dine behov! Få en komplet og uafhængig prissammenligning af landets bilforsikringer på vores sammenligningsportal.  

Hvad påvirker prisen på autohjælp?

Hvor de direkte udbydere af vejhjælp såsom Falck, FDM og SOS Dansk Autohjælp tilbyder faste priser, har forsikringsselskaberne oftest mere variable priser på autohjælp. Her er det specielt bilens alder samt hvorvidt vejhjælpen tilkøbes til en kasko- eller ansvarsforsikring, der har markant indflydelse.  

Bilens alder

Mens bilens alder ikke har nogen særlig effekt på prisen hos selskaberne, der direkte udbyder vejhjælp, er dette oftest en væsentlig parameter for prisen på vejhjælp hos forsikringsselskaberne. Prisen er typisk lavere jo yngre bilen er.  

Kasko- eller ansvarsforsikring

Hvis du køber vejhjælp gennem et forsikringsselskab, har det indflydelse, om du tilkøber vejhjælp til en kasko- eller ansvarsforsikring. Da en kaskoforsikring har en større dækning og derfor er dyrere, kan du typisk få vejhjælp til en lavere ekstra betaling, end du kan til en ansvarsforsikring. Der er endda heller ikke nogen garanti for, at selskaberne tilbyder vejhjælp som tilkøb, hvis du kun køber en ansvarsforsikring.  

Dækning

Et abonnement på vejhjælp kommer i flere forskellige udgaver, hvor du hos flere selskaber kan vælge i hvor stor en grad, du vil være dækket af vejhjælp. Dette kan eksempelvis være, om hvorvidt du også vil være dækket på vejene i Europa og ikke kun Danmark.  

Autohjælp i udlandet

Undgå at betale dobbelt for vejhjælp i udlandet

Mange danske familier ender med at betale dobbelt for vejhjælp i udlandet. Dette skyldes, at de fleste ikke er klar over risikoen for dobbeltforsikring.   I øjeblikket vælger mange, når de skal ud på de europæiske veje, at tegne et abonnement for vejhjælp i Europa gennem direkte udbydere af vejhjælp såsom Falck, Dansk Autohjælp og FDM for at være på den sikre side. Men dette er der ofte ingen grund til, da man oftest allerede i forvejen er dækket.  

Gratis vejhjælp med kaskoforsikringen

Du har nemlig allerede vejhjælp i Europa, hvis du blot har en kaskoforsikring. Alle bilejere med en kaskoforsikring er nemlig omfattet af “Det Røde Kort”, hvilket betyder, at du i forvejen allerede har adgang til eksempelvis vejhjælp på skadestedet, bugsering eller hjemtransport af køretøj i Europa - dog ikke i Danmark. Derfor får du altså ikke nogen nævneværdig merværdi ved at tegne et ekstra abonnement på vejhjælp i udlandet, hvis du har en kaskoforsikring. Det geografiske dækningsområde bliver dertil heller ikke større som kunde hos SOS Dansk Autohjælp, FDM eller Falck. Med Det Røde Kort er du nemlig dækket, med få undtagelser, dækket i hele Europa inklusiv Grønland og Færøerne. Læs mere om det røde kort her  

Er jeg dækket i udlandet med autohjælp tilkøbt hos et forsikringsselskab?

Hos forsikringsselskaberne er der umiddelbart også forskel på, hvorvidt de dækker i Danmark alene, eller også i resten af Europa. Har du en kaskoforsikring hos et dansk forsikringsselskab, vil du dog oftest, som nævnt tidligere, være dækket af SOS Internationals røde kort-ordning. SOS International assistance’s røde kort-ordning betyder, at du vil være dækket på din bil- eller motorcykelferie i Europa.   Ved denne ordning er du eksempelvis garanteret hjælp på skadestedet, hjælp til bugsering og fremskaffelse af reservedele, hvis der skulle ske noget med din bil i udlandet.  

Er jeg dækket i udlandet med autohjælp købt direkte hos en udbyder af vejhjælp (Falck, FDM, Dansk Autohjælp, m. fl.)?

Hos Dansk Autohjælp og Falck er det muligt enten at vælge dækning kun i Danmark eller i hele Europa. På dækning i Danmark alene er priserne selvfølgelig noget lavere, end hvis du skal have dækning i hele Europa. Hos FDM Vejhjælp er prisen fast og dækker altid i både Danmark og resten af Europa.   Selvom det oftest ikke kan betale sig at have abonnement hos de ovenstående tre selskaber i udlandet, da du typisk allerede er omfattet af vejhjælp i udlandet gennem din kaskoforsikring, har disse selskaber dog stadig sin berettigelse.   Du har, som tidligere nævnt, også vejhjælp i Danmark, hvilket Det Røde Kort på din kaskoforsikring ikke giver adgang til. Udover det, så dækker de tre selskaber også biler, der kun har en ansvarsforsikring.  

Hvilken udbyder af vejhjælp benytter forsikringsselskaberne?

Flere af forsikringsselskaberne samarbejder med udbydere af vejhjælp. Nogle forsikringsselskaber har dertil også deres egen vejhjælpstjeneste. Her får du et komplet overblik over forsikringsselskaberne, der tilbyder vejhjælp som tilkøb:
Hvilken udbyder af vejhjælp bruger selskaberne?
Udbyder Forsikringsselskab
Falck logo Alka NykreditGjensidige Forsikring
SOS Dansk Autohjælp logo IF-skadeforsikring NEXT ForsikringNem Forsikring
Tophjælp Topdanmark
Alm. Brand Vejhjælp Alm. Brand

Leder du efter bilforsikring?

Du kan spare op til 2.700 kr. om året hvis du vælger den rigtige bilforsikingspakke