Overtræk: Har du styr på konsekvenserne?

|Posted by | Alle opslag, Kreditkort, Lån, Sparetips, Tips og tricks
Tags: , , , ,
overtræk

Hvis du er ved at lave et bevilget overtræk, så bør du overveje din beslutning en til gang. Overtræk kan nemlig være en rigtig dyr fornøjelse, og kan give store økonomiske konsekvenser i fremtiden.

Hvis du kan undgå overtræk, vil det klart være den fornuftigste løsning for dig – men i nogle tilfælde kan man havne i en situation, hvor man føler sig nødsaget til at trækker over på sin konto.

Hvis du er havnet i den situation, bør du derfor undersøge, hvordan du slipper billigst. Derfor giver vi dig her en guide til, hvorfor overtræk bør være din sidste udvej og hvilke andre alternativer, der findes i stedet.

Bevilget overtræk vs. ikke-bevilget overtræk


Bevilget overtræk 

Bevilget overtræk betyder, at banken har givet dig tilladelse til at lave overtræk. Det vil sige, at du har snakket med banken, og har fået lov til at lave et midlertidigt overtræk.

Et bevilget overtræk kan være en mulig løsning, hvis der er tale om en enkeltstående situation, hvor du har brug for et overtræk i en kortere periode.

Hvis f.eks. din telefon er blevet stjålet midt i måneden, og pengene ikke rækker til en ny telefon før lønningsdagen. I denne situation kan du bede din bank om et bevilget overtræk, som du kan betale tilbage den første dag i den efterfølgende måned.

Men du skal være opmærksom på, at det koster penge at lave et bevilget overtræk. Hos Danske Bank koster det eksempelvis 200 kr. i gebyromkostninger, hvis beløbet er mellem 2.501 og 25.000 kroner, hvis overtrækket er i mindre end 2 måneder. Derfor er det vigtigt, at gøre op med dig selv, om overtrækket er nødvendigt.

Ikke-bevilget overtræk

Et ikke-bevilget overtræk er, når du ikke har indgået en aftale med din bank. Denne type overtræk er mulig med et dankort. På dette kort er der ikke saldokontrol.

Det betyder, at selvom du ikke har flere penge på kortet, kan du stadig bruge det. Dette er dog kun indtil din bank spærrer dit kort. For når du laver et ikke-bevilget overtræk, bruger du penge, som ikke er dine.

Hvis du har et ikke-bevilget overtræk på din konto, sender banken dig en rykker for det skyldige beløb og et rykkergebyr på 100 kr. Banken sender dig typisk 3 rykkere, inden de spærrer dit kort.

Er du stadig ikke overbevist om, at du skal stoppe med at lave overtræk, giver vi dig her, 4 yderlige grunde til at holde dig fra overtrækket.

1: Hvis du har lavet et overtræk, du ikke kan betale tilbage, kan det have store konsekvenser. Betaler du ikke det skyldige beløb tilbage inden fristen, kan du risikere at blive registreret i RKI som dårlig betaler.

2: Overtræk går ud over din kreditvurdering. Vil du en dag gerne have et lån i banken, kigger bankrådgiveren på din kontohistorik. Hvis din konto ofte er i minus – dvs. du har lavet overtræk. Vil dine chancer for at få godkendt et lån være væsentlig lavere, og du kan risikere at få afvist din ansøgning.

3: Bliver dit kort spærret, får du ikke lov til at få et dankort igen foreløbig. De vil typisk udstede et debetkort/hævekort i stedet. Først når du har bevist, at du har din økonomi under kontrol, vil de igen give dig muligheden for at få dankort.

4: Det er dyrt. Renten på et overtræk er tårnhøj. For nogle banker er renten over 20% af det skyldige beløb. Det kan derfor langt bedre betale sig at oprette en kassekredit.

Drop overtrækket og få en kassekredit

Hvis du har behov for et overtræk, der varer mere end 30 dage, så kan en kassekredit være en god løsning.

En kassekredit er ofte billigere end et bevilget overtræk. Renten vil dog være forskellig fra bank til bank. Hvis du ønsker at få en kassekredit, råder vi dig derfor til at tage kontakt til din bank, og efterfølgende se, om deres rente er fordelagtigt, i forhold til de konkurrerende banker.

Renten kan svinge fra omkring 4% og helt op til over 25%. Undersøg derfor altid markedet, inden du indgår i en aftale med din bank.

Hvad er en kassekredit?

 

En kassekredit er et lån, der gør det muligt at have et ekstra rådighedsbeløb, selvom din konto er tom. Med en kassekredit betaler du kun renter af det, du bruger, og det er op til dig selv, hvornår du betaler pengene tilbage.

Tag et forbrugslån

Hvis din bank ikke vil tillade, at du får en kassekredit, så kan et forbrugslån være en god løsning.

Et forbrugslån kan faktisk gøres billigere, end du regner med, hvis du kigger på de rigtige firmaer.

Fordi det er vigtigt at vælge den rigtige virksomhed at tage et forbrugslån ved, har vi hos Samlino.dk en løsning til dette.

Vi har nemlig udviklet en service, hvor du kan indhente tilbud fra flere forskellige banker, inden du vælger det rigtige lån til netop dig.

Du kan prøve det her:

En ansøgning – flere låntilbud Sammenlign flere lånetilbud med kun én ansøgning

Dankort, debetkort eller kreditkort?

Dit valg af hævekort kan have stor indflydelse på, hvordan din økonomi kan udvikle sig – både til det bedre og værre. Der er nemlig stor forskel på et debetkort og et kreditkort.

Læs derfor nedenstående afsnit, hvis du gerne vil blive klogere på, om dit nuværende kort er det rigtige for dig.

Dankort
Dankortet er det mest kendte og mest benyttede betalingskort i DanmarkDet almindelige Dankort er et debetkort, som sikrer, at pengene bliver trukket fra din konto med det samme, så du hele tiden har styr på, hvor mange penge du har til rådighed.

Problemet med et Dankort er, at selvom det er et debetkort, har et dankort ingen saldokontrol. Det betyder, at du har mulighed for at lave et overtræk. 

Debetkort
Har du lidt svært ved at styre din økonomi, er den bedste løsning et debetkort. Et debetkort er nemlig et betalingskort, der kun tillader betaling på det beløb, som er til rådighed på din konto. Dette kaldes også for saldokontrol.

Fordelen ved at have et debetkort er, at du ikke har mulighed for at lave overtræk og pengene bliver trukket med det samme. Dette kort er derfor en rigtig god løsning til dig, som gerne vil have styr på din økonomi, men har lidt svært ved at håndtere et dankort. 

Kreditkort
I modsætningen til et debetkort er kreditkortet et betalingskort, hvor pengene ikke trækkes fra din konto med det samme. I stedet har du kredit i et bestemt antal dage inden pengene trækkes. Med et Kreditkort har du mulighed for at lave overtræk.

Det vil sige, at du kan bruge penge, som du i princippet ikke har – ligesom et lån. Denne kredit kan ligge på alt mellem 5.000 – 100.000 kroner, alt efter aftale med kortudstederen.

Det betyder altså, at selvom det er sidst på måneden, så behøver man ikke at stå og svede i køen i Netto, over et muligt spærret kort – Her er der tale om en “køb nu og betal senere fordel”.

Se også hvor du får de billigste og bedste samlelån og billån.

OBS!

 

Selvom det kan være fristende at give en omgang til kollegaerne med kreditkortet, så skal man være opmærksom på den ca. 45 dages kredit. Det betyder nemlig, at det kan være svært at holde styr på sit forbrug, når pengene først bliver trukket lidt over en måned senere.

Nej til overtræk, ja til en sund økonomi

Det kan var svært og uoverskueligt altid at have overblik over sin økonomi. Derfor, giver vi 7 råd til, hvordan du nemmere bevarer roen vedrørende din økonomi, og mindsker chancen for det berygtede overtræk.

  1. Lav et budget – og hav selvdisciplin nok til at overholde det.
  2. Søg om en kassekredit, til at tage de økonomiske udsving, der kan forekomme ved uforudsete omkostninger.
  3. Hav en budgetkonto til alle de faste udgifter – fx husleje, mobilregning og fitnessabonnement.
  4. Brug “Nice to have or need to have” metoden, inden du shopper.
  5. Skift dit Dankort ud med et hævekort, hvis du har svært ved at kontrollere din saldo.
  6. Hold dig langt væk fra kviklån
  7. Lav en opsparing – Du kan få din bank til at trække et bestemt beløb hver måned, så du slipper for selv at skulle sætte penge ind.

Har du derimod godt styr på økonomien, og går og drømmer om et lån til en ny bil eller drømmehuset, så kan du med fordel sammenligne forskellige lånetyper på Samlino.dk. Sammenlign hurtigt og nemt ved at trykke på knappen.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 3.5 / 5. Antal bedømmelser 4

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Tobias Mølgaard Sørensen

Tobias Mølgaard Sørensen er uddannet journalist og står for content og PR hos Samlino.dk. Han kommer med sin ekspertise indenfor målgruppeorientering og sætter sit personlige præg på indholdet. Han har tidligere leveret historier til blandt andre B.T., Ekstra Bladet og Finans.dk

Comment

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *