Menu

Bilforsikring

Usædvanlige situationer - dækker din bilforsikring her?

Af Andreas Pedersen | Senest opdateret 4. September 2017 | Læsetid: 5 minutter

usaedvanlige situationerHvad gør du, hvis du havner i en trafikulykke eller andre usædvanlige situationer med din bil? De fleste ved, hvordan de skal handle, hvis det involverer to køretøjer. Hvis du er ved bevidsthed, bør du tjekke, om du har pådraget dig nogle skader. Du skal også ringe efter hjælp, hvis der er andre involverede, der har pådraget sig skader.

Du skal efterfølgende køre din bil væk fra vejen, hvis den blokerer for trafikken – men sørg for at tage billeder af ulykkesstedet inden, så det kan bruges til dokumentation senere hen. Hvis din bil ikke blokerer for trafikken, er det bedst ikke at flytte den, førend en politimand har været på stedet og skrevet rapport.

Men hvad gør du, hvis du havner i usædvanlige situationer? Her er nogle eksempler på specielle situationer, og tips til hvad du skal gøre, hvis du bliver involveret i den type af situationer.

Ulykke under samkørsel

Ved at aftale samkørsel med dine kollegaer kan du spare mange penge og samtidig skåne miljøet. Men hvis du gør det jævnligt, er det en god idé at kigge din forsikringspolice igennem og tjekke, om du er ordentligt dækket, hvis du nogensinde skulle havne i en ulykke, mens du har dine kollegaer med i bilen.

Normalt vil din ansvarsforsikring dække de skader, som du måtte have forvoldt dine passagerer. De præcise erstatningskonsekvenser for dig, dine passagerer og eventuelt andre tilskadekomne vil dog afhænge af dine individuelle forsikringforhold og de konkrete omstændigheder i forbindelse med ulykken.
Læs også: Dækker forsikringen, hvis en anden kører galt i min bil?

Bule ved ulovlig parkering

Forestil dig at du har parkeret et sted, hvor der er parkering forbudt. Du er netop på vej tilbage til din parkerede bil, da du ser en anden bilist bakke ind i din bil og lave en ordentlig bule i hele den ene side af bilen.

Den anden bilist bærer ansvaret for bulen, da det er hans pligt ikke at ramme noget under kørsel. Så selv om du har parkeret din bil ulovligt, er det den anden bilists ansvarsforsikring, der skal dække udbedring af skaden på din bil.

Kollison med dyr

Inde i byen er der kun en lille risiko for at ramme et dyr under kørsel, men uden for de større byer sker det indimellem, at en kat, hund, rådyr eller lignende løber ud på vejen. Hvis du uheldigvis skulle ramme et dyr, vil du ikke blive dækket af din forsikring, ligesom ved en ”almindelig” kollision med mennesker involveret.

Den lovpligtige ansvarsforsikring betaler eventuel erstatning til dine passagerer og i visse tilfælde også erstatning til dyrets ejer. Skaden på din bil dækkes derimod af din kaskoforsikring. Hvis du kun har tegnet en ansvarsforsikring, skal du derfor betale det fulde beløb for den skade, din bil har pådraget sig ved kollision med dyret.
Læs også: Totalskadet bil? Her er dit erstatningskrav!

Udvid din bilforsikring

Der er utallige måder, hvorpå du kan komme til at pådrage din bil skader under kørsel, og de ovenstående situationer er bare nogle af de mere usædvanlige, du kan komme ud for. Når du tegner en bilforsikring, er det en god idé at tegne en samlet ansvars- og kaskoforsikring, så både skader på andre og deres biler samt skader på din egen bil er dækket.

På Samlino.dk kan du indhente forsikringstilbud, så du får den bedste forsikringsaftale! Vi sammenligner forsikringer fra blandt andre Alka.

Leder du efter Bilforsikring?

Du kan spare op til 3.000 kr. om året hvis du vælger den rigtige bilforsikingspakke