Hvad er selvrisiko på bilforsikring?
Selvrisikoen er det beløb, du skal betale, når du anmelder en skade til dit forsikringsselskab. Når du har betalt selvrisikoen, dækker forsikringsselskabets resten af erstatningskravet. Hvis du vælger en højere selvrisiko, falder din faste forsikringspræmie - og omvendt.
Når vi beregner bilforsikringer til dig, tager vi udgangspunkt i en selvrisiko på 5.000, da det er et populært niveau. Du kan selvfølgelig ændre det, hvis du ønsker.
Hvis du får en skade til 30.000 kr. og din selvrisiko er 5.000 kr., betaler du selv 5.000 kr. af skadesreparationen - forsikringen dækker resten.

Sådan vælger du den rigtige selvrisiko
- Din økonomiske situation
- Din risikoprofil
- Køreerfaring og -historik
Høj eller lav selvrisiko?
- Du har en økonomisk buffer til uforudsete udgifter
- Du er erfaren bilist med få tidligere skader
- Du vil minimere faste forsikringsudgifter
Vælg lavere selvrisiko hvis:
- Du har svært ved at betale beløbet ved pludselige skader
- Du er nyuddannet bilist eller har haft flere skader
- Du foretrækker økonomisk forudsigelighed
Bilforsikring uden selvrisiko - er det muligt?
Det er langt fra alle selskaber, der tilbyder bilforsikring med 0 kr. i selvrisiko. Du kan sammenligne bilforsikringer og se, hvilke selskaber der tilbyder det til din bil.
De fleste selskaber tilbyder dog at få repareret særlige skader uden selvrisiko ved køb af tillægsforsikringer som friskadeforsikring, glasforsikring eller hvis du er elitebilist.
Processen fra skade til udbetaling
- 1
Anmeldelse af skade
Du kontakter dit forsikringsselskab og anmelder skaden med billeder og beskrivelse
- 2
Værkstedsaftale
Forsikringen aftaler direkte betaling med værkstedet eller vurderer totalskade
- 3
Reparation
Værkstedet udfører arbejdet, og forsikringen betaler den del der overstiger selvrisikoen
- 4
Selvrisiko-faktura
Du modtager faktura på selvrisikoen fra forsikringen (timing varierer mellem selskaber)



