Banker uden negativ rente: Sådan undgår du negativ rente

|Posted by | Opsparingskonto, Sparetips, Tips og tricks
Tags: , , , , ,
Sådan undgår du negativ renter (Foto: Canva)
(Foto: Canva)

Betaler du penge af dine penge? Det er desværre konsekvensen for mange danskere, der har penge stående i banken. Men hvad er negativ rente, og hvilke banker har ikke negativ rente? Vi hjælper dig med overblikket, så du undgår at miste penge på din opsparing.

Det er en fed følelse at kigge på opsparingskontoen og se den vokse måned efter måned. Modsat er det en mindre fed følelse, når du ved, at du betaler penge af din opsparing. Hvorfor sker det? Af den simple årsag; negativ rente.

Men hvad er negativ rente, og hvilke banker har ikke negativ rente? Se med her, hvor vi giver dig det fulde overblik over banker med og uden negativ rente. Du får også fire fede tips til at undgå negativ rente.

Hvad er negativ rente?

Negativ rente betyder, at du betaler for at have penge stående i din bank. Med andre ord tjener banker penge på dig gennem negativ rente.

Hvis du har mere stående på dine samlede konti end bankens maksimale beløbsgrænse, så trækker banken typisk et beløb svarende til et gebyr på mellem -0,6 procent og -0,75 procent. De fleste banker har en rentesats på -0,6 procent.

Den maksimale beløbsgrænse er typisk på 100.000 kr. hos banker. Overstiger din samlede konti derfor dette beløb, skal du betale negativ rente. Du kan finde din banks negative rente og maksimale beløbsgrænse i oversigten.

Hvornår skal man betale negativ rente?

Har din bank indført negativ rente, og din opsparing overstiger beløbsgrænsen, så betaler du negativ rente. Derfor bliver din opsparing desværre løbende mindre og mindre værd.

Har du eksempelvis 150.000 kr. stående på kontoen, og din bank har en rentesats på -0,6 procent og en beløbsgrænse på 100.000 kr., så skal du betale 300 kr. i renteudgift før skat i det gældende år.

Den negative rente er en ond cirkel – da samme proces vil fortsætte hvert år, indtil du har mindre end den maksimale beløbgrænse på 100.000 kr. Derfor har vi sat os for at give dig oversigten over banker med postiv rente eller nulrente længere nede – så du kan undgå negativ rente.

Hvilke banker har negativ rente?

BankBeløbsgrænseNegativ rente
100.000 kr. -0,6%
Nordea100.000 kr. -0,6%
Jyske Bank100.000 kr.-0,6%
Arbejdernes Landsbank100.000 kr.-0,6%
Spar Nord100.000 kr. -0,6%
Sydbank100.000 kr. -0,6%
Nykredit100.000 kr. -0,6%
Nordnet100.000 kr.-0,6%
Lån Og Spar Bank100.000 kr. -0,6%
Nordjyske bank100.000 kr. -0,6%
Den Jyske Sparekasse100.000 kr. -0,6%
Sparekassen Sjælland-fyn100.000 kr. -0,6%
PenSam100.000 kr.-0,6%
Sparekassen Vendsyssel100.000 kr.-0,75%
Sparekassen Thy100.000 kr.-0,75%
Lægernes bank 150.000 kr. -0,6%
Handelsbanken250.000 kr. -0,6%
Lunar250.000 kr. -0,6%
Møns bank250.000 kr.-0,6%
Hvidbjerg bank250.000 kr. -0,6%
Fanø Sparekasse250.000 kr. -0,6%
Sparekassen Balling250.000 kr.-0,6%
Skjern Bank250.000 kr. -0,6%
Folkesparekassen250.000 kr.-0,75%
Bankernes rentesats er for privatkunder. Der gælder derfor andre regler og beløbsgrænser for erhvervskonto og pension. Ligeledes kan der gælde specielle regler hos banker, hvis du ikke har NemKonto hos dem.
Slip for negativ rente Sammenlign bankerne gratis og skift i dag

Hvilke banker har positiv rente eller ingen negativ rente?

Bank Positiv rente/ingen negativ rente Note
Lunar0-0,5%Du undgår negativ rente op til 250.000 kr. Desuden får du også en positiv rente på 0,5% op til 50.000 kr. Du kan bruge Lunar som en eventuel opsparingskonto, da du ikke skal bruge NemKonto hos dem. Det er gratis at oprette en konto, få et kort og overføre dine værdier.
Saxo bank0%Saxo Bank tilbyder nulrente og ubegrænset beløbsgrænse.
wise bank 0%Hos Wise er der ikke en makismal beløbsgrænse eller indlånsrente på danske kroner. Du kan altså have alle dine penge til at stå på en Wise konto helt uden bekymringer.
Revolut 0%Revolut er en samlet platform, hvor du kan have penge stående, lave budgetter, overføre penge til udlandet, købe krypto og investere i aktie. Der er ingen negativ rente på Revoluts indlånskonto, så du kan have hele din opsparing stående.
Ikano bank0,05-0,25%Ikano Bank tilbyder en positiv rente på 0,05-0,25%.
Stadil sparekasse0-0,01%Stadil Sparekasse tilbyder en rentesats på 0-0,01% på indlån.
Facit bank0%Med en binding på 36 måneder, kan du få en nulrente hos Facit Bank.
Bankernes rentesatser for privatkunder. Der gælder andre regler og beløbsgrænser for erhvervskonto og pension.

Hvis du har penge stående på dine konti og gerne vil undgå den negative rente, så kunne en løsning være at oprette en opsparingskonto hos en af de ovenstående banker. Men du kan også undgå negativ rente via vores fire tips herunder!

Få en konto hos Lunar Gratis oprettelse og uden NemKonto

Fire fede tips til at undgå negativ rente

✅ Tip: Invester dine penge i aktier (vælg et beløb, så du holder dig under bankens grænse og slipper for negativ rente).

✅ Tip: Brug dine penge på langtidsinvesteringer og udskudte projekter (eksempelvis ejendomsinvestering eller renovering).

✅ Tip: Afvikl noget eller hele din gæld hurtigere. På den måde betaler du ikke renter på dine lån eller på din opsparing.

✅ Tip: Overfør pengene til din pensionsordning, så du får fradrag på din personlige indkomst. Du slipper for den negative rente og samtidig udnyttes renters rente-effekten.

Har du brug for yderligere finansiering? Se hvad det koster at låne en million eller få et tilbud på samlelån.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 3.9 / 5. Antal bedømmelser 61

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Silva-Rosa Stepanian

Silva-Rosa Stepanian er uddannet indenfor kommunikation. Hun har sin daglige gang på kontoret hos Samlino.dk, hvor hun står for PR og content. I hendes lomme finder du et univers af sparetips og idéer til privatøkonomien, som hun elsker at dele på Samlino.dk. Silva-Rosa har desuden haft fornøjelsen af at tømme lommen og har leveret historier til bl.a. SE og HØR, Berlingske, Finans, MY DAILY SPACE og Bilbasen. Kontakt: silva.stepanian@samlino.dk

Comments

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *