Biludlejning: Sådan er du forsikret ved leje af bil

|Posted by | Bilforsikring, Forsikring
Tags: , , , , , , ,
rejse ferie kuffert bil biler lejebil biludlejning billeje (Foto: Canva)
(Foto: Canva)

Når du lejer bil, er det vigtigt at være korrekt forsikret, så du undgår ubehagelige situationer. Men hvad er inkluderet i din billejeforsikring? Og hvordan fungerer selvrisiko på en lejebil? Her er alt, du skal vide om billeje og forsikring ved leje af bil.

Lejer du en bil, hvis du eksempelvis skal til udlandet, er de lovpligtige forsikringer altid inkluderet i prisen. Dermed indgår der typisk tyveriforsikring, ansvarsforsikring og selvrisikoforsikring. Du har derudover også mulighed for at tegne fuld forsikring, så du slet ingen selvrisiko har.

Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på (og en række spørgsmål, som sikkert trænger sig på) i forbindelse med biludlejning. Eksempelvis om selvrisiko, tilkøbsforsikringer, rejseforsikring – og ikke mindst, hvornår forsikringen dækker og ikke dækker ved lejebiler.

Få svar på alle dine spørgsmål om biludlejning og forsikring af lejebil herunder.

Lovpligtige forsikringer ved lejebiler

Når du bestiller en lejebil, indgår der altid de lovpligtige forsikringer i prisen. Her er der tale om tyveriforsikring, ansvarsforsikring og selvrisikoforsikring (få lande kan dog være undtaget). Der kommer normalvis en selvrisiko på disse forsikringer. Selvrisikoen kan i flere tilfælde reduceres eller helt fjernes, hvis du køber en supplerende forsikring.

Forsikringen køber du typisk hos det selskab, hvor du lejer bilen.

Er der selvrisiko ved billeje?

Når du lejer bil uden at tegne en fuld forsikring, vil der være en selvrisiko. Selvrisikoen er det beløb, som du selv betaler, før en forsikringen dækker. Jo højere din selvrisiko er, des lavere vil din erstatningsudbetaling blive.

Omkostninger der overstiger dette beløb dækkes af biludlejningsselskaberne.

Vær opmærksom på, at hvis du har en ulykkesforsikring, så dækker den også, hvis du kommer til skade som fører i en lejebil. Har du ikke denne forsikring, kan du overveje at tegne en førerulykkesforsikring.

Inden du lejer en bil, bør du også tjekke din rejseforsikring, uanset om det er en rejseforsikring, der er tegnet via en indboforsikring, et kreditkort eller et forsikringsselskab. For nogle rejseforsikringer dækker delvist, når du lejer bil.

Du kan læse mere om rejseforsikring ved billeje længere nede.

Fuld forsikring uden selvrisiko

Du kan også vælge at tegne fuld forsikring uden selvrisiko. Fuld forsikring betyder, at du ikke skal bekymre dig om skader på bilen, da du ikke skal betale, hvis bilen bliver stjålet eller pådrager sig en skade.

Kan jeg reducere selvrisikoen på min bilforsikring?

Når du lejer en bil hos et selskab, er de lovpligtige skades- og tyveriforsikringer som udgangspunkt altid inkluderet i prisen. Der kommer normalt en selvrisiko på disse forsikringer.

Men selvrisikoen kan i flere tilfælde reduceres eller helt fjernes, hvis du køber en supplerende forsikring.

Hvis du ikke har en rejseforsikring, kan det anbefales at tage imod udlejningsselskabets tilbud om at købe en kaskoforsikring, således at selvrisikoen reduceres.

Spar penge på forsikring med ønsket selvrisiko Sammenlign forsikringer på 30 sekunder.

Dækker min rejseforsikring ved billeje?

Har du egen bil med bilforsikring, så dækker denne ikke lejebiler. Men har du en rejseforsikring, så gør den måske. Nogle rejseforsikringer dækker delvis, når du lejer en bil.

Du bør derfor altid tjekke betingelserne for din rejseforsikring. For mange der lejer bil i udlandet vælger tit at købe en tillægsforsikring, som dækker udgiften til selvrisikoen ved skader på bil. Men for mange danskere med en rejseforsikring, er selvrisikoen i forvejen dækket ved de fleste skadetyper. Derfor kan flere ende med at være dobbeltforsikret og betale for meget.

De fleste danske forsikringsselskabers rejseforsikringer dækker altså udgiften til selvrisiko for større skader på bilen – dog ikke ikke ridser og mindre lakskader. Derfor er det en god investering at sætte sig ind i omfanget af din rejseforsikring, inden du begynder at booke din lejebil i udlandet.

Uanset om det er en rejseforsikring, der er tegnet igennem en indboforsikring, et kreditkort eller et forsikringsselskab. Husk dog, at mange rejseforsikringer kun dækker selvrisikoen, men ikke selve skaderne på bilen.

Hvad dækker forsikringen (ikke) ved billeje?

I det fleste tilfælde får du en ret omfattende forsikring inkluderet i biludlejningen. Derfor er det derimod godt at sætte sig ind i, hvornår forsikringen ikke dækker.

Du slipper ikke for ansvar ved skader, der skyldes grov uagtsomhed. Dette betyder blandt andet:

  • Forsikringerne dækker ikke, hvis udlejningsbilen stjæles med nøgle.
  • Forsikringerne dækker ikke, hvis en skade opstår som følge af grov uagtsomhed fra førerens side (f.eks. tankning med forkert brændstof).
  • Forsikringerne dækker ikke ruder, dæk og undervogn.
  • Forsikringerne dækker ikke skader, der skyldes uforsvarlig behandling af køretøjet (f.eks. forkert lastning).
  • Forsikringerne dækker ikke, hvis lejebilen køres af en person, der ikke er registreret som fører.
  • Forsikringerne dækker ikke, hvis der ikke hurtigst muligt indgives en skadesanmeldelse til selskabet. Er der andre parter indblandet (herunder vidner), er det vigtigt, at du får noteret alle deres oplysninger.
Sammenlign bilforsikring fra 14 selskaber Du sparer i gennemsnit 3.000 kr.

Se også hvor du får den bedste pris på en Tesla forsikring.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Silva-Rosa Stepanian

Silva-Rosa Stepanian er uddannet indenfor kommunikation. Hun har sin daglige gang på kontoret hos Samlino.dk, hvor hun står for PR og content. I hendes lomme finder du et univers af sparetips og idéer til privatøkonomien, som hun elsker at dele på Samlino.dk. Silva-Rosa har desuden haft fornøjelsen af at tømme lommen og har leveret historier til bl.a. SE og HØR, Berlingske, Finans, MY DAILY SPACE og Bilbasen. Kontakt: silva.stepanian@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *