Forsikring til studerende: Dem bør du have

|Posted by | Alle opslag, Forsikring
(Foto: Canva)
(Foto: Canva)

Hvilke forsikringer bør du have som studerende? Det er vigtigt med en forsikring som studerende, der dækker både dig selv og dine ting. Samlino.dk hjælper dig med at få styr på dine forsikringer, så du ikke skal gå og frygte tyveri eller ulykker i en travl studietid.

Forsikringer kan virke forvirrende som studerende, fordi det nok ikke er dét, du tænker allermest på. Det var formentlig dine forældre, der klarede ærterne for dig. Men nu er der kommet andre boller på suppen, hvor du sikkert er flyttet hjemmefra og skal til at forsikre dig selv og dine ting.

Nogle forsikringsselskaber har særlige rabatter eller pakker af forsikringer til studerende. Tal med dit forsikringsselskab eller brug Samlino.dk til at sammenligne pris og dækning på dine forsikringer.

Samlino.dk giver dig et overblik over det forvirrende forsikringslandskab og fortæller, hvilke forsikringer der vil gøre dig mere tryg i hverdagen som studerende.

studerende studere studerer elever studie CBS forelæsning computer elever lærer lære time venner kammerater (Foto: Canva)
Bliv klogere på, hvilke forsikringer der er bedst til dig som studerende. (Foto: Canva)

Indboforsikring til studerende

En indboforsikring er meget vigtig at have, hvis du som studerende skal eller er flyttet hjemmefra. For som studerende, arbejder du typisk hjemme, på skolen eller uden for hjemmet. En indboforsikring vil derfor forsikre dine ting, om end du er hjemme eller udenfor hjemmet.

De ting, som du medbringer fra dit hjem, eksempelvis computer og mobil, er dækket af din egen indboforsikring. På samme måder dækker indboforsikringen også dine ting i dit hjem, så de er sikret mod brand, tyveri, storm, lynnedslag og meget mere. Så er du altid sikker på, at du ikke lige pludselig kommer ud for at skulle erstatte alting selv.

Udover den traditionelle opfattelse af en indboforsikring, dækker den dig faktisk også, hvis du ødelægger andres ting. Den er altså en slags ansvarsforsikring for skader på ting, som du forårsager. Så hvis du er den klodsede type, så burde du stærkt overveje en indboforsikring. Men vær opmærksom på, at der kan gælde særlige begrænsninger hos visse forsikringsselskaber.

Læs mere om indboforsikring her.

Sammenlign indboforsikringer og få et i dag! Du modtager tilbuddene med det samme

Ulykkesforsikring til studerende

En ulykkesforsikring dækker grundlæggende pludseligt opståede skader, som forårsager varige mén. Og som navnet antyder, så dækker den, hvis du kommer til skade på eksempelvis uddannelsesstedet.

Derudover kan forskellige ulykkesforsikringer dække for eksempel fysioterapi, tandskader og meget andet. Som studerende er det specielt vigtigt at have en ulykkesforsikring, da du i den alder typisk kommer ud for flere farlige situationer. Eksempelvis er chancen for en ulykke i trafikken markant større som ung end som ældre.

Mange studerende er dog alligevel fristede til at spare ulykkesforsikringen væk. Det anbefales dog ikke! For når du har en ulykkesforsikring, og skaden først er sket, så ved du, at du får hjælp og en økonomisk indsprøjtning, så du har råd og ro til at tage fri fra studiet og arbejdet.

Hvis dine forældre ikke aktivt har anskaffet en ulykkesforsikring til dig, er du nok heller ikke dækket af deres.

Læs mere om ulykkesforsikring her.

Sammenlign ulykkesforsikringer og få et i dag! Du modtager tilbuddene med det samme

Rejseforsikring til studerende

Når du skal ud at rejse i udlandet, burde en rejseforsikring være en selvfølge. En rejseforsikring er også et ‘must’, når du eksempelvis skal på studietur eller skitur med studiet eller i erhvervspraktik i udlandet.

Mange unge og studerende glemmer dog stadig denne vigtige forsikring, fordi de troede, de allerede havde en, eller fordi de bare ikke tænkte over den – og husk, det blå sygesikringskort er ikke det samme!

Det blå EU-sygesikringskort viser blot, at du har ret til behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser i – men den dækker ikke over de økonomiske omkostninger.

Historier om folk som kommer til skade på pisterne uden en rejseforsikring, og som ender med en kæmpe regning, er talrige. Et sådant hændelsesforløb kan smide lænker om din økonomi i lang tid, hvilket medfører både angst og stress. Dette kan ødelægge din psyke, og for hvad? Et par hundrede kroner?

Du ønsker næppe at blive en del af denne statistik, så se at få anskaffet den rejseforsikring, hvis du skal ud at rejse i udlandet.

ski skitur ferie snowboard skiferie ferie (Foto: Canva)
Aldrig helt fedt at komme til skade på ferien – husk at få din ulykkesforsikring i hus inden afrejse! (Foto: Canva)

Læs mere om rejseforsikring her.

Hvad er vores råd til dig?

Det kan virke svært at have styr på alle de forsikringer, du burde have som studerende, så her til slut vil vi lige opridse forsikringerne igen. Så kan du klikke på de individuelle forsikringer, når du er klar til at tegne dem.

Du kan se listen over de vigtigste forsikringer til unge her:

Sammenlign forskellige forsikringer Har du lyst til at få en forsikring og spare penge? Brug Samlino.dk

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Silva-Rosa Stepanian

Silva-Rosa Stepanian er uddannet indenfor kommunikation. Hun har sin daglige gang på kontoret hos Samlino.dk, hvor hun står for PR og content. I hendes lomme finder du et univers af sparetips og idéer til privatøkonomien, som hun elsker at dele på Samlino.dk. Silva-Rosa har desuden haft fornøjelsen af at tømme lommen og har leveret historier til bl.a. SE og HØR, Berlingske, Finans, MY DAILY SPACE og Bilbasen. Kontakt: silva.stepanian@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *