Gratis TV og streamingtjenester i Danmark

|Posted by | Alle opslag, TV
Tags: , , ,

Gratis streaming
Streamingtjenesterne bliver flere og flere, og vi streamer som aldrig før. Netflix, TV2 Play, Viaplay og HBO Nordic. Du har sikkert et abonnement til mere end én af disse streamingtjenester. Men vidste du, at der også er lovlige og gratis alternativer, som tilbyder en lang række gratis indhold?

Find bredbånd til streaming Sammenlign bredbånd til DIN adresse

I denne artikel giver vi dig et overblik over, hvilke gratis streamingtjenester der er tilgængelige i Danmark, så læn dig tilbage og find popcornene frem.

Samlino.dk har i den sammenhæng undersøgt markedet for gratis streamingtjenester i Danmark. Forud for analysen blev der fastsat en række kriterier om, at streamingtjenesten selvfølgelig skulle være gratis, og at man skal kunne streame det online. Heldigvis viser det sig, at der i Danmark er en del gratis streamingtjenester. I tabellen nedenfor giver vi dig et overblik over, hvad de forskellige gratis streamingtjenester har at byde på.

Oversigt over gratis TV, streamingtjenester og film
Tjenester

DR TV
DR TV er Danmarks Radios svar på en streamingtjeneste, som kan ses på dr.dk/tv. Her kan du både se live TV, men også arkivindhold fra alle DR’s TV-kanaler som en del af din medielicens.
Viafree Viafree er en gratis streamingtjeneste, der er reklamefinansieret. Her kan du se indhold fra TV3-kanalerne, og derudover kan du også se indhold fra MTV og Comedy Central såvel som Viafree eksklusivt materiale.
Dplay Dplay er Discovery Networks bud på en streamingtjeneste. Tjenesten tilbyder ligesom Viafree reklamefinansieret indhold, som f.eks. realityprogrammer fra Kanal 4 og 5.
DR Bonanza DR Bonanza er en streamingtjeneste med indhold, som er ældre end 7 år gammelt. Her kan du finde klassikere i alle genrer, såsom den legendariske serie Matador fra 1970’erne.
Filmstriben Der er sket meget, siden du fysisk gik ned på biblioteket for at låne en film. Filmstriben er bibliotekernes digitale filmtilbud. På Filmstriben kan du se udvalgte kortfilm, spillefilm og dokumentarfilm.
Snagfilms Selvom Snagfilms.com ikke tilbyder dansk indhold, er det stadig en interessant streamingtjeneste, hvis du er til indiefilm eller dokumentarer.
Filmcentralen Hvis du er pjattet med Danmarkshistorien, er Film Centralen anbefalelsesværdig. Her kan du dykke ned i filmarkivets guldgrube af dokumentariske filmoptagelser fra 1905-1965.

7 gratis streamingtjenester

Som vist i tabellen, findes der er en række gratis streamingtjenester, der alle er tilgængelige i Danmark. Hvis dit budget dermed ikke tillader et Netflix-abonnement, så har du stadig god mulighed for at gå på opdagelse i streaming-verdenen ganske gratis. Er du derimod fint tilfreds med dit HBO Nordic-abonnement, men gerne vil spare lidt ekstra, kan du med fordel kombinere dit mobilabonnement med HBO Nordic ved at trykke på knappen herunder.

Kombiner HBO og mobil her Det tager kun få minutter

Hvad kræver online streaming?

Hvis du gerne vil streame, skal du sørge for, at du først og fremmest har tilstrækkelig internethastighed. Det er vigtigt, da det er afgørende for, om din computer kan “hente” indholdet i et optimalt tempo og den rette kvalitet. Hvis du vil streame HD-kvalitet anbefaler vi, at du minimum har 20-49 Mbit. Vil du derimod helt op og streame 4K-kvalitet, skal du op på omkring 100+ Mbit.

Ofte har vi tendens til at give internetforbindelsen skylden, hvis streamingen hakker, men der kan også være andre årsager. Hvis du har problemer med streamingen, men internettet virker optimalt, kan du eksempelvis prøve at skifte til en anden browser. Hvis du derimod ofte har problemer med din internetforbindelse, kan du via knappen nedenfor, hurtigt skifte til den rette internetudbyder med Samlino.dk.

Få hurtigt bredbånd her Du kan spare op til 1000 kr.