Dit log ud var en success

Vi sender dig en email med instruktioner til at nulstille dit kodeord

Samlino.dks Samarbejdspartnere

Waoo

På denne side kan du læse om Waoo’s bredbåndsprodukter samt se selskabets priser. Hvis du vil se, hvordan deres produkter sammenlignes i forhold til andre udbydere, kan du her sammenligne bredbåndspakker.

Waoo er et af Danmarks førende selskaber, når det kommer til hurtigt bredbånd. Waoo benytter sig nemlig af fiberbredbånd og har gjort det lige siden, de blev skabt i 2010 af en fusion mellem hele 13 lokale energiselskaber. Disse energiselskaber var NEF Fonden, Energi Fyn, Sydsfyns Elforsyning, Bredbånd Nord, HEF Fibernet, Verdo, Østjysk Energi, TRE-FOR, EnergiMidt, GE Fibernet, NRGI Fibernet og SEAS-NVE. Mange af disse selskaber var allerede store spillere på markedet, og sammen har de gjort det muligt for størstedelen af danskere at få lynhurtigt fiberbredbånd til fordelagtige priser.

Waoo fibernet

Waoo tilbyder som sagt fiberbredbånd. Men hvad er fiberbredbånd helt præcist? Det korrekte ord for fibernet er faktisk lyslederkabler eller optisk fiber, og udtrykket dækker over kabler der sender internet ind i dit hjem. Traditionelt set er fiberkabler som regel lavet af glas eller plastik. Én enkelt af disse kabler kan lede helt op til 10 Gbit/s. Det er altså 10.000 mbit/s, hvilket langt overstiger den gennemsnitlige husholdnings behov. Man kan dog på nuværende tidspunkt opleve et tab under overførslen, altså fra signalet bliver sendt afsted til det bliver modtaget i computeren. Det er også grunden til, man ikke ser nogle fiberbredbåndsselskaber tilbyde så høje hastigheder endnu, men potentialet er der. I 2012 havde Waoo 250.000 danske kunder, hvilket måske ikke lyder som ret meget, når man tænker på antallet af danskere, men med så stor konkurrence på især bredbåndsmarkedet, er 250.000 en ret stor del af de tilgængelige markedet. Og noget kunne tyde på, at denne udvikling blot vil stige i fremtiden. Waoo har nemlig vundet prisen for største kundetilfredshed og bedste produktkvalitet i 2012, 2013, 2014, 2015 og senest 2016.

Waoo TV

Udover at tilbyde fiberbredbånd, udbyder Waoo også tv-pakker, fastnettelefoni samt mobiltelefoni. Du kan dertil med fordel samle TV, bredbånd og telefoni hos Waoo og få en endnu bedre pris på netop de tre ting. Waoo tilbyder derudover streamingtjenesten C-More som tilkøb i alle deres TV-pakker eller ét login til hele familien på WebTV, således at hele familien kan se TV sammen eller hver for sig.

Kan jeg modtage fiber fra Waoo?

Som tidligere nævnt er det gode ved Waoo også, at selskabet er en samling af så mange energiselskaber over hele Danmark, at deres rækkevidde er enorm i forhold til andre bredbåndsudbydere, og at man kan få Waoo næsten lige meget hvor i landet, man befinder sig. Det er dog som altid en rigtig god idé at tjekke sin adresse på Waoo’s hjemmeside, hvor du kan se, om du kan modtage deres fibernet. Kan du ikke modtage Waoo på eksisterende kabler, kan du betale Waoo for at grave fiberkabler ned i jorden ved din bolig. Så er du sikker på at kunne modtage det allerbedste internet, der i øjeblikket findes på markedet, ikke kun fra Waoo, men også fra andre udbydere af fiberbredbånd. Det er altså et krav at have fiberbredbåndskabler i jorden for at modtage internet fra Waoo, hvilket betyder, at andelen af danskere, der kan gå direkte ind på Waoo’s hjemmeside og få fiberbredbånd fra morgendagen, er betydeligt mindre, end hvis det var ADSL bredbånd Waoo benyttede sig af. Du får til gengæld et utrolig hurtigt internet med stort potentiale. Fibernettet kommer ind i din bolig på den måde, at dit lokale energiselskab fører fiberkablet gennem husets sokkel på et egnet sted i din bolig. Herefter kobles fiberkablet sammen med en såkaldt fiberboks, der følger med fiberbredbåndet, hvorefter denne boks placeres et velegnet sted i boligen efter dine behov. Dit tv, din computer og din telefon skal derefter forbindes til boksen. Hvis du vil se alle Waoo's tilbud og priser lige nu, kan du kigge lidt længere nede på siden, hvor vi her på Samlino.dk har samlet alle Waoo’s tilbud på en simpel og overskuelig liste. Hvis du gerne vil se hvordan Waoo klarer sig i forhold til konkurrencen på markedet, kan du med fordel benytte dig af vores sammenligningsportal, hvor du kan sammenligne hele markedet på mindre end 15 sekunder!

Her ser du Waoo’s bredbåndsprodukter. Hvis du vil se hvordan Waoo sammenlignes i forhold til hele markedet, kan du med Samlino.dk sammenligne bredbåndsudbydere gratis.

Vent venligst, mens vi søger efter de bedste tilbud...