Efterløn

• Hvad er efterløn?

  Efterløn er en frivillig ordning, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen. Ordningen administreres af a-kasserne.
  Du kan få efterløn i op til 3 år, før du når folkepensionsalderen.
  For at få efterløn skal du:
  

  • Være medlem af en a-kasse
  • Have betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år
  • Have været medlem af en a-kasse i 30 år
  • Opfylde beskæftigelseskravet

  Din a-kasse kan hjælpe dig med at finde ud af, om du opfylder kravene til efterløn.

• Hvornår kan du gå på efterløn?

  Din efterlønsalder afhænger af, hvornår du er født:

  • Er du født før 1. januar 1956, kan du gå på efterløn, når du fylder 60 år
  • Er du født mellem 1. januar 1956 og 30. juni 1956, kan du gå på efterløn, når du fylder 61 år
  • Er du født mellem 1. juli 1956 og 31. december 1958, kan du gå på efterløn, når du fylder 62 år
  • Er du født mellem 1. januar 1959 og 30. juni 1959, kan du gå på efterløn, når du fylder 63 år
  • Er du født efter 1. juli 1959, kan du gå på efterløn 3 år før din folkepensionsalder

  Har du svært ved at gennemskue, hvornår du kan gå på efterløn? Kontakt din a-kasse for personlig vejledning.

• Hvor meget kan du få i efterløn?

  Dit efterlønsbeløb afhænger af flere faktorer:

  1. Hvornår du går på efterløn
  2. Din tidligere indkomst
  3. Om du har pensionsordninger
  4. Om du arbejder samtidig med efterløn

  Går du på efterløn tidligt, får du en lavere sats. Venter du derimod med at bruge efterlønsordningen i mindst 2 år og opfylder visse arbejdskrav, kan du få en højere efterlønssats og en skattefri efterlønspræmie.

  Den maksimale efterlønssats ligger på cirka 19.322 kr. om måneden (2023-tal). Dette beløb justeres årligt.

  
  

  Har du pensionsordninger, kan de blive modregnet i din efterløn. Dette gælder både pensioner, du får udbetalt, og pensioner, du endnu ikke får udbetalt.

• Sådan optjener du ret til efterløn

  For at få ret til efterløn skal du have betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år.

  
  

  Du skal begynde at betale efterlønsbidrag senest, når du fylder 30 år. Starter du senere, kan du stadig få ret til efterløn, men du skal betale bidrag i en længere periode.

  
  

  Efterlønsbidraget udgør i 2023 ca. 514 kr. om måneden. Dette beløb er fradragsberettiget, hvilket betyder, at du kan trække det fra i skat. Læs mere om fradrag for a-kasse og efterlønsbidrag.

• Fordele ved efterlønsordningen

  Efterlønsordningen giver dig flere fordele:

  • Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
  • Mulighed for at trappe ned i arbejdstid
  • Økonomisk sikkerhed i perioden mellem arbejdsliv og folkepension
  • Mulighed for at få skattefri præmie, hvis du udskyder efterlønnen
  • Mulighed for at få dine efterlønsbidrag tilbage, hvis du alligevel ikke ønsker at bruge ordningen

  Mange vælger at kombinere efterløn med deltidsarbejde. Det giver en blød overgang til pensionisttilværelsen.

Kan du arbejde, mens du er på efterløn?

• Efterlønsbevis og seniorjob

  Når du nærmer dig efterlønsalderen, sender din a-kasse dig et efterlønsbevis. Dette bevis sikrer din ret til efterløn, selv hvis du bliver syg eller mister dit arbejde.

  Du behøver ikke at gå på efterløn, når du får beviset. Du kan vente og bruge det senere.

  Mister du retten til dagpenge, og har du et efterlønsbevis, kan du søge om et seniorjob hos din kommune. Et seniorjob giver dig arbejde frem til din efterlønsalder.

• Er efterløn det rigtige for mig?

  Efterløn kan være en god løsning, hvis:

  • Du er nedslidt efter et langt arbejdsliv
  • Du ønsker mere fritid i dine sidste arbejdsår
  • Du vil trappe gradvist ned fra arbejdsmarkedet
  • Du har brug for økonomisk støtte, før du når folkepensionsalderen

  Men efterløn er ikke altid den bedste løsning for alle. Overvej disse spørgsmål:

  • Har du råd til at gå på efterløn?
  • Hvordan påvirker efterløn din samlede pensionsøkonomi?
  • Vil du savne dit arbejde og dine kolleger?
  • Har du planer for, hvordan du vil bruge din tid som efterlønner?

  Din a-kasse kan hjælpe dig med at beregne, om efterløn er økonomisk fordelagtigt for dig.

• Alternativer til efterløn

  Hvis du ikke er sikker på, om efterløn er det rigtige valg, findes der alternativer:

  • Deltidsarbejde eller nedsat tid
  • Fleksibel tilbagetrækning gennem din arbejdsplads
  • Seniorordninger på din arbejdsplads
  • Lønsikring som supplement til dagpenge, hvis du mister dit job
  • Opsparing til tidligere pension

  Som studerende kan du også være medlem af en a-kasse og begynde at opbygge anciennitet og betale efterlønsbidrag.

• Sådan ansøger du om efterløn

  For at ansøge om efterløn skal du:

  1. Kontakte din a-kasse
  2. Udfylde et ansøgningsskema
  3. Dokumentere din arbejds- og medlemshistorik
  4. Oplyse om eventuelle pensionsordninger

  Din a-kasse behandler din ansøgning og vejleder dig gennem processen.

  Det er vigtigt at ansøge i god tid, da behandlingen kan tage flere uger.

• Kilder

  [1]Andelen af mennesker i beskæftigelse i Danmark i 2025 er hentet fra Danmarks Statistik. [2]Tal for antal medlemmer i fagforeninger og a-kasser til analyse af hvad folk vælger mest af a-kasse eller fagforening kombineret er indhentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruterings rapport om A-kassernes afregning af medlemsbidrag [3] Data for antal klager per 1.000 medlemmer for a-kasser er indhentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruterings report om Årsstatistik for CKA 2023.

• Metode

  Denne analyse af a-kassepriser er baseret på data indsamlet fra både offentlige indberetninger og interne data fra Samlino.dk. De interne data er genereret, når vores besøgende indtaster deres oplysninger og søger i vores prisdatabase. Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering har bidraget med tal til relative udregninger udarbejdet internt i Samlino.dk.