De bedste budget apps til din privatøkonomi 2023

|Posted by | Alle opslag, Sparetips, Tips og tricks, Top 10
Tags: , , , , , , , , ,
Bedste budget apps (Foto: Canva)
(Foto: Canva)

Hvordan holder du styr på din privatøkonomi? Med de her seks budget apps bliver det både nemt, sjovt og overskueligt at holde styr på dine penge og dit forbrug. Her er de bedste budget apps til at hjælpe dig med din daglige privatøkonomi.

De fleste danskere ejer i dag en smartphone, og mange bruger faktisk også mobilen til at holde styr på økonomien. Du kender sikkert MobilePay, men kender du de her seks andre populære budget apps?

Udover de her populære apps er nemme og brugervenlige, gør de også privatøkonomien en tand sjovere og mere overskuelig både for unge og voksne – den bedste hjælp til dig, der gerne vil skabe et bedre overblik over dine penge og dit forbrug.

1. Spiir app (overblik over budget)

  • Fordele: Spiir er en brugervenlig, gratis og hurtig app. Desuden har Spiir god kundeservice, motiverende udseende i selve appen og er tilkoblet din bank (så alt fungerer automatisk).
  • Ulemper: Spiir fungerer som en “ekstra service” til din bank og har manglende mulighed for masseredigering af posteringer. 

Sådan bruger du Spiir
Når du laver en bruger i Spiir, kan du tilkoble den din bankkonto. Derved holder Spiir automatisk styr på dit forbrug, udgifter og indtægter, da appen selv opdaterer, så du ikke skal indtaste oplysningerne selv.

Spiir holder øje med dit forbrug og giver dig besked, når der kommer ændringer i dine indtægter eller forbrug. Det smarte ved Spiir er, at hvis du ønsker noget helt specifikt, eksempelvis at reducere dit fastfood-forbrug, kan du bede din digitale assistent om at holde et vågent øje med dig, så du ikke overstiger dit forbrug.

På appen findes kategorier såsom bolig, transport, privatforbrug (fastfood, gaver, streamingtjenester). Du kan også tilføje dine egne kategorier og/eller tags, hvis du ønsker at gøre dine kategorier mere konkrete og specifikke.

2. Lommebudget app (overblik over budget)

  • Fordele: Lommebudget er en gratis, simpel og brugervenlig app, der giver godt overblik.
  • Ulemper: Lommebudget tilkobler ikke din bank. Du skal derfor selv indsætte dine udgifter manuelt.

Sådan bruger du Lommebudget

Lommebudget er en app, der hjælper med at holde overblik over faste og variable udgifter.

I Lommebudget kan du nemt opstille budgetter og følge med i, om du overholder dem. Du får løbende en opdatering med informationer om, hvad du har brugt og på hvad, og hvor mange penge du har til rådighed resten af måneden. 

En af de særlige gode funktioner i Lommebudget er, at du kan dele dit rådighedsbeløb op på daglig basis. På den måde kan du nemt følge med i, om du bruger for meget, og om der er risiko for, at du kommer til at mangle penge sidst på måneden.

I appen kan du inddele dit forbrug i forskellige kategorier.

3. Revolut app (bank og budget i én)

  • Fordele: Revolut er en bank og budget i én app. Appen er meget brugervenlig og giver mulighed for aktiehandel, kryptovaluta, gratis debetkort og bankkonto.
  • Ulemper: Selvom Revolut er en bank og budget app, giver den ikke mulighed for kredit og lån, og har tilfældes en langsom kundeservice.

Sådan bruger du Revolut

Revolut er en bank og budget app, hvor appen fungerer som en bankkonto. Revoluts formål er at konkurrere med de traditionelle banker. Og det gør de blandt andet ved at tilbyde en meget brugervenlig app med gode funktioner, eksempelvis at se og veksle valuta, og se præcist hvor i verden du brugte dit kort. Desuden har Revolut skåret ned på mange af de gebyrer, vi kender fra traditionelle banker.

I appen kan du nemt lave budgetter og opsparinger til forskellige formål, hvor du hele tiden kan følge, om du har brugt for meget i dit budget.

4. For Resten app (mad og madspild)

  • Fordele: For Resten er en overskuelig app med et primært fokus på madbudget, mad- og pengespild. Tillbyder madinspiration til retter.
  • Ulemper: Eftersom For Resten kun fokusere på mad, så bør du overveje nogle af de andre budget apps til at holde styr på resten af din økonomi.

Sådan bruger du For Resten

For Resten er en super smart app til mad, da appen giver et komplet overblik over dit mad- og pengespild.

Desuden adskiller For Resten sig også fra de andre apps ved, at du får idéer og inspiration til retter – som faktisk tager afsæt i de ting, du i forvejen har i skuffen, fryseren, eller i køleskabet. Derved sørger For Resten automatisk for, at du undgår madspild, da du bruger det mad, som du har i køkkenet – og samtidig ikke bruger flere penge end nødvendigt i supermarkederne.

5. Lunar app (bank og budget i én)

  • Fordele: Lunar er en meget brugervenlig app, der giver godt overblik over budgetter og forbrug. Appen fungerer som en bank og budget i én samlet app og har gratis konto og hævekort. Kan også bruges til investering i aktier.
  • Ulemper: Langsom kundeservice.

Sådan bruger du Lunar

Lunar er en dansk bank med en app, der ligesom Revolut, forsøger at udfordre de traditionelle banker med anderledes og smarte funktioner.

Du får et brugervenligt budget app hos Lunar. Desuden kan Lunar også bruges som bank, dog er det ikke en nødvendighed, hvis du blot vil bruge appen til at overskue dit budget.

I appen kan du nemt lave budgetter og opsparingsmål, så du løbende kan holde øje med, om du overholder dine budgetter for dit forbrug. 

6. MyMonii app (for børn og unge)

  • Fordele: MyMonii er en super smart app til børn og unge, som giver forældre mulighed for at holde øje med lommepenge og forbrug. Appen giver også mulighed for MyMonii-familieabonnement.
  • Ulemper: Ikke velegnet til voksne (mest forældre), derfor bør du overveje en eller flere af de andre apps.

Sådan bruger du MyMonii

MyMonii er den perfekte app til familier. For appen giver dig og dine børn et grafisk overblik over dine børns udgifter og deres lommepenge. Du kan derfor holde styr på pengene og få et overblik over, hvordan du tjener, sparer, bruger og investerer dine penge.

Med MyMonii kan du som forældre derfor gøre de kedelige huslige pligter til en leg for dine børn. Eksempelvis ved at belønne dine børn, når de har slået græs eller tømt opvaskemaskinen. Samtidig kan børnene holde øje med, hvor meget de har sparet op til drømmecyklen!

Bruger I meget tid på mobilen og streaming derhjemme? Så kan det være en yderst god idé at skifte til et hurtigt internet.

Udover ovenstående, så er der næsten altid også penge at spare ved at sammenligne sine bilforsikring, billån, samlelån, forbrugslån og lignende hos Samlino.dk

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Silva-Rosa Stepanian

Silva-Rosa Stepanian er uddannet indenfor kommunikation. Hun har sin daglige gang på kontoret hos Samlino.dk, hvor hun står for PR og content. I hendes lomme finder du et univers af sparetips og idéer til privatøkonomien, som hun elsker at dele på Samlino.dk. Silva-Rosa har desuden haft fornøjelsen af at tømme lommen og har leveret historier til bl.a. SE og HØR, Berlingske, Finans, MY DAILY SPACE og Bilbasen. Kontakt: silva.stepanian@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *