Den gennemsnitlige låntager i Danmark – Er du en af dem?

|Posted by | Billån, Lån
Tags: , , , , , , ,
Penge danske kroner (Foto: Canva)
(Foto: Canva)

Det danske lånelandskab er som en vej med mange sving og kurver, og den gennemsnitlige låntager er en interessant karakter. Hører du under den typiske dansker, der ansøgte om lån?

Den gennemsnitlige låntager i Danmark er en karakteristisk figur, der træder speederen i bund og låner penge til forskellige formål. Måske genkender du dig selv i nogle af tallene, som vores nye undersøgelse om danskernes lån i 2022 afslører.

Men hvad viser resten af tallene på bankkontoen så? 

Unge eller ældre, singler eller gifte og lån til motorcykel eller bryllup? Se med her.

Er du en af dem?

Der er især én type dansker, der i stigende grad låner penge. Så hvordan så den gennemsnitlige lånemager i 2022 ud?

En single mand i sit tredje årti, der låner 124.585 kr. til at finansiere sine firehjulede drømme.

Mænd i førersædet

Det er mændene, der sidder i førersædet, når det kommer til ansøgninger til lån i Danmark. Hele 61% af alle ansøgninger kommer fra mænd, mens kvinder kun udgør 39%. Mænd har en klar præference for billån, som udgør 25,47% af deres ansøgninger. 

Kvinder derimod låner mest til andre formål såsom regninger, tandlæge og forbrug, hvilket udgør 28,97% af deres ansøgninger.

Andet først, motorcykel sidst

Når det kommer til formålet med lånet, så er kategorien “andet” i front med 22,67% af alle ansøgninger i 2022. Her finder man danskere, der søgte lån til tandlæge, regninger og andre uforudsete udgifter. Derefter følger billån med 20,91% og samlelån med 12,52%. 

Til gengæld er det motorcykler, der er det mindst populære valg, med kun 1,56% af ansøgningerne rettet mod det tohjulede eventyr.

Singler låner mest

Det er klart dem, der swiper på datingapps, nemlig singlerne, som låner mest med hele 47,72% af alle låneansøgninger. Men hvad med dem, der har sagt ja til hinanden? 22,20% af ansøgningerne til lån kommer fra gifte, og her en solid andenplads.

Blandt singlerne er der en lidt større andel af mænd (50.57%), der låner sammenlignet med kvinder (43.26%). 

De gifte låner mest til bil (21.65%), mens dem i forhold også ofte låner til bil (25.79%). Dem uden fast partner, altså singler (24,70 %) og skilte (26,30%), låner mest til andre formål såsom tandlæge, regninger og forbrug.

Dykker man dog ned i kønsfordelingen, så peger tallene på, at single mændene dog i større grad låner til bil. 

Alderens betydning på lån

Når det kommer til alder, så er det de 30-39 årige, der er de mest aktive låntagere, med hele 27,8% af alle ansøgninger. Tæt efter følger de 18-29 årige med 27,1% af ansøgningerne. 

De 30-39 årige låner mest til bil (29,1%) og samlelån (21,9%), mens de 18-29 årige låner mest til bil (42,2%) og andre formål som regninger og tandlæge (15,6%).

Fra renovering til uforudsete regninger

Desuden viser tallene for 2022, at de stigende renter, energi- og forbrugspriser kunne mærkes i danskernes lånevaner. Da Samlino.dk lavede undersøgelsen i 2020 med corona, lockdown og fjernarbejde, var det lån til renovering, som danskerne fik tiden og pengene til at gå med. 

Faktisk var det hele 23,63% af låneansøgerne, der under corona udnyttede tiden inden for med renovering af hjemmets fire vægge.

Med krisen i baghovedet og stigende priser, der mærkes på pengepungen, havde danskerne i 2022 ændret vaner til at låne penge til uforudsete udgifter såsom regninger, tandlæge og reparation (22.67%).

Sammenlign lån nu Det tager kun 3 minutter

Om undersøgelsen

Vores undersøgelse tager udgangspunkt i 19.605 låneansøgninger, hvor brugere har sammenlignet og gennemført en ansøgning om lån på Samlino.dk i 2022.

Data inkluderer lån (f.eks. forbrugslån, samlelån, billån mv.) og medtager således ikke andelsboliglån, realkreditlån, kassekreditter mv.

Hos Samlino kan du også få markedets bedste og billigste tilbud på bilforsikring.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 3 / 5. Antal bedømmelser 4

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Silva-Rosa Stepanian

Silva-Rosa Stepanian er uddannet indenfor kommunikation. Hun har sin daglige gang på kontoret hos Samlino.dk, hvor hun står for PR og content. I hendes lomme finder du et univers af sparetips og idéer til privatøkonomien, som hun elsker at dele på Samlino.dk. Silva-Rosa har desuden haft fornøjelsen af at tømme lommen og har leveret historier til bl.a. SE og HØR, Berlingske, Finans, MY DAILY SPACE og Bilbasen. Kontakt: silva.stepanian@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *