Hvornår bør du skifte bilforsikring?

|Posted by | Bilforsikring
Tags: , , ,
(Foto: Canva)

Det er sikkert nogle år siden, du tegnede din bilforsikring. Du stod et andet sted i livet, som både havde indflydelse på dit valg af bil og din bilforsikring. Men der findes et stort antal forsikringsselskaber derude, og det kan være svært at gennemskue, hvilket selskab der dækker dig bedst i dag. Her får du tre årsager til, hvornår du bør skifte din bilforsikring.

Har du haft din bil i 3, 5 år eller 10 år? Måske haft den samme bilforsikring i alle disse år? I bund og grund handler det om at finde den bilforsikring, der dækker dig bedst i dag.

Skal du blive hos dit nuværende forsikringsselskab, eller skal du skifte? Her giver vi tre gode grunde til, hvornår du bør skifte forsikringsselskab.

1. Du får ikke værdi for pengene

Meget kan ske i løbet af få år. Siden den dag, hvor du tegnede din første bilforsikring, har du måske fået nyt job, købt ny bil, eller gennemgået noget helt tredje, som har ændret dit liv. Livsændringen kan meget vel have indflydelse på forsikringspræmien.

Hvis du kigger efter forskellige forsikringsmuligheder i dag, kan du finde mange flere forsikringsselskaber end et par år eller årtier siden. Der er altså stor chance for, at mindst ét forsikringsselskab vil kunne give dig et bedre tilbud, end det du har i dag.

Såfremt du kan få en tilsvarende dækning (eller bedre) til en lavere pris hos et andet selskab, end dit nuværende, ved du, at det er tid til at flytte din forsikring.

2. Du har aldrig skiftet forsikringsselskab

Kører du stadig rundt i din allerførste bil? Hvis du ikke har opdateret din bilforsikring, siden du tegnede den for adskillige år siden, da du købte bilen, er det på tide.

Tænk på, hvor ung du var dengang. Generelt er det godt at have i mente, at forsikringsselskaber generelt sælger forsikringerne dyrere til unge bilister, da der er en større risiko for, at de kører galt.

Du bør derfor skifte forsikringsselskab, da du garanteret betaler alt for meget for din bilforsikring i forhold til den erfaring, du har oparbejdet som bilist. Du vil blive overrasket over, hvor stor forskel der kan være på forsikringspræmien, alene på grund af alder.

3. Dine behov har forandret sig

Dengang du var ung, valgte du måske en basisforsikring, der kun lige dækkede det allermest nødvendige. Det vil sige, at du kun tegnede den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker skader, du laver på andre biler, personer eller bygninger.

I takt med at du er blevet ældre, er du garanteret blevet mere bevidst omkring trafikulykker, som påfører din egen bil skader, indbrud i din bil og lignende. Hvis du kun har en ansvarsforsikring, er du ikke dækket på disse områder. Derfor du skal have fingrene i en kaskoforsikring.

Der er altså god grund til at udvide din forsikring hos dit nuværende selskab til også at omfatte en kaskoforsikring – eller at kigge efter et andet forsikringsselskab.

Hvilket forsikringsselskab skal du vælge?

Vil du skifte forsikringsselskab? Eller måske er du glad for dit nuværende forsikringsselskab? Du bør stadig tjekke op på dine forsikringer en gang om året.

Indhent priser fra forskellige forsikringsselskaber og find frem til, hvor du får den dækning, du har behov for, til den billigste pris.

Samlino.dk hjælper dig med at gøre sammenligningen af bilforsikringer lettere for dig. Du kan nemlig indhente forsikringstilbud helt gratis og uforpligtende, sammenligne dem og udvælge den bedste forsikring for dig. Sammenlign blandt andet forsikringer fra Alm Brand, Gjensidige, FDM og GF Forsikring og 10 andre forsikringsselskaber.

Sammenlign bilforsikring fra 14 selskaber Du sparer i gennemsnit 3.000 kr.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 3.3 / 5. Antal bedømmelser 3

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om T. Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *