Skrevet af:
Anders Kristiansen
| 21.04.2025
opdateret af:
Kim Jeppesen
| 22.04.2025

Aflæsning af elmåler: Trin for trin guide

Hvis du er privat elkunde i Danmark anno 2025 bliver din elmåler automatisk fjernaflæst. Det vil sige, at du ikke længere behøver at aflæse og rapportere dit kWh-forbrug til dit elselskab. Det sker simpelthen automatisk i dag.

Det kan dog alligevel være interessant at aflæse elmåleren for at kunne følge med i dit strømforbrug løbende. Derfor har vi lavet denne guide til dig.

Du kan aflæse din elmåler på to måder: Du kan fjernaflæse den online eller aflæse den manuelt i hjemmet. Vi gennemgår begge metoder her:

Læsetid: 3 minutter

article image

Aflæsning af elmåler online

  1. Besøg dit elselskabs hjemmeside
  2. Login på siden med dine oplysninger
  3. Her kan du se dit aktuelle og historiske elforbrug (dog typisk med lidt forsinkelse)
  4. Nogle elselskaber har også apps, hvor du kan aflæse dit forbrug

Manuel aflæsning af elmåler

Hvis du ønsker manuelt at aflæse din elmåler, er det også ganske nemt. Når du har lokaliseret din elmåler - typisk i et teknikrum, kælderen eller entré - vil du finde enten en digital eller mekanisk elmåler.
  • Den digitale elmåler har et almindeligt display, du blot skal aktivere. Displayet viser typisk dit aktuelle forbrug i kWh med det samme. Hvis ikke det er tilfældet, kan du skifte mellem forskellige visninger i displayet, indtil du lander på dit kWh-forbrug.
  • Den ældre mekaniske elmåler er udstyret med en mekanisk tælleskive. Aflæs kWh-tallet fra venstre mod højre. Er viseren placeret mellem to tal, bør du notere det laveste tal.

Aflæsning af elmåler ved flytning

Det er som sagt ikke længere nødvendigt at indrapportere dit elforbrug til selskaber, da din elmåler fjernaflæses. Det er dog en undtagelse i forbindelse med flytning.
Når du flytter, er det særlig vigtigt at få aflæst elmåleren korrekt. Det sikrer, at du kun betaler for dit eget forbrug. På samme måde bør du også notere målerstanden den dag, du flytter ind på din nye adresse.

Hvad gør jeg hvis min elmåler viser fejl?

Mistænker du, at din elmåler ikke virker korrekt? Så anbefaler vi, at du prøver følgende:
  1. Sammenligne dit forbrug med tidligere perioder
  2. Slukke alle apparater og se om måleren stadig registrerer forbrug
  3. Kontakte dit elnetselskab, som er ansvarlig for måleren

En fejlbehæftet måler kan betyde, at du betaler for meget eller for lidt. Begge dele er naturligvis problematisk.

Ved strømafbrydelse kan det også være relevant at tjekke din elmåler for at se, om problemet er lokalt eller mere omfattende.

Sådan sparer du penge på din elregning

  1. Sammenlign elpriser: Brug Samlinos prissammenligner til at finde det billigste elselskab til dit forbrug.
  2. Overvej en anden type elaftale: Fast el giver sikkerhed, mens variabel el kan være billigere, hvis du kan flytte dit forbrug til de billige timer.
  3. Spar på strømmen: Brug energieffektive apparater, sluk standby-forbrug, og vask tøj ved lavere temperaturer.
  4. Følg dit forbrug løbende: Brug din online adgang til at holde øje med dit forbrug og identificere unormale stigninger.

Ved at holde øje med dit elforbrug og tage aktive valg kan du typisk spare 1.000-3.000 kr. årligt på din elregning.

Relaterede artikler