Mobilabonnement

Hvor får jeg det bedste mobilnetværk?

Af Andreas Pedersen | Senest opdateret 29. August 2017 | Læsetid: 5 minutter

mobilnetværkHastigheden på din mobilforbindelse afhænger af dækningen fra dit mobilnetværk i området. Denne dækning kan være påvirket af flere faktorer, der kan forstyrre signalstyrken mellem din mobile enhed og netværkets sendemast.

Danmarks mobilnetværk

Der er tre mobilnetværk, som formidler mobiltelefoni i hele Danmark. De er ejet af de største teleselskaber på markedet: Telia, Telenor, 3 og YouSee (en del af TDC Group). Tilsammen dækker deres signal næsten hele Danmark.

I Danmark konkurrerer mange udbydere på telemarkedet. Disse udbydere lejer sig ind og benytter sig af de tre ovennævnte mobilnetværk. Selvom flere selskaber tilbyder mobiltelefoni med eksempelvis 3’s eller TDC’s dækning, tilbyder de forskellige mobilabonnementer til forskellige priser. Hvis du vil have et overblik over priserne, kan du nemt og enkelt sammenligne mobilabonnementer her.

Liste over udbydere fordelt på mobilnetværk

Hvilket mobilnetværk bruger selskaberne?
Telia/Telenor TDC 3
Telia Yousee 3
Telenor Telmor Oister
Call Me Fullrate Plenti
Lebara Stofa Zenji
CBB Mobil Dansk Net
DLG tele Coop Mobil
Lycamobile Altibox
Greentel Unotel
Bolignet Nettalk
Waoo Hapiimobil
Greenspeak
OK mobil
Evercall

Hvem har den bedste dækning?

De fleste ser TDC’s og Telias/Telenors mobilnetværk som det ledende på markedet, hvor 3’s kommer næst i køen. Alligevel kan det blive til en individuel vurdering, fordi de forskellige netværk i nogle områder yder bedre dækning end i andre.

Det er derfor en god idé at navigere rundt på teleselskabernes dækningskort, så du kan danne et overblik over deres dækning i dit område. Rent teknologisk og på 4G-området er TDC foran – det blev fastslået ved en undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut i maj og juni 2017.

TDC’s dækning

TDC er en stor spiller på det danske telemarked, og deres dækning siges at være Danmarks bedste inden for 4G-dækning. I øjeblikket skriver YouSee, der som sagt er en del af TDC, at deres 4G-dækning kan yde 17-71 Mbit/s i downloadhastighed. På TDC’s dækningskort kan du navigere rundt og se den forventede hastighed i dit område.

De har også lige opgraderet netværket, så det er endnu hurtigere.
Læs også: Børneabonnement til mobil: Her er de bedste og billigste!

Telia og Telenors dækning

Telia og Telenor er to andre selskaber på det danske telemarked. Begge af selskabernes navne indgår i mobilnetværket, fordi de for nogle år tilbage foretog en sammenlægning af deres netværk – netværket går også under navnet ”TT-netværket”. Telenors og Telias dækning er teoretisk set ens, fordi de bruger samme sendemaster.

Telenor skriver selv, at deres netværk af master dækker 97% af danskerne med 4G. TT-netværkets tilbyder 4G-dækning, som kan yde 17-71 Mbit/s i downloadhastighed. Se mere om mobilnetværkets dækning og hastigheder på Telias/Telenors dækningskort.

3’s dækning

3 har altid haft en god 3G-dækning, da de var hurtige til at satse på teknologien, der i begyndelsen var den centrale teknologi for mobilt bredbånd. Den forventede dækning er afhængig af, hvor i landet man befinder sig.

På 4G-området er udbyderen bagud i forhold til de to andre netværk, viser rapporten fra Teknologisk Institut, men 3’s dækning når trods alt ud til 85% af befolkningen, skriver de på deres hjemmeside. Mobilnetværket fra 3 kan give dig adgang til 4G-dækning med en downloadhastighed på 8-35 Mbit/s.

Hvis du taster din adresse ind i 3’s dækningskort, får du et fornuftigt billede af, hvad du kan forvente af 3G eller 4G-hastighed i dit område.

Hvad viser et dækningskort?

Et dækningskort giver dig en indsigt i, hvor godt signal du kan forvente i et givent område. Du får ikke et præcist tal på mobilnettets hastighed, men du får et fornuftigt billede af, hvor dækningen er bedre end andre.

Der har længe været bøvl med de forskellige målinger og metoder påmobilnetværk, men i dag fungerer kortene mere eller mindre på samme måde. De tre dækningskort, du skal undersøge, er:

Få de seneste nyheder og tips inden for mobiltelefoni og telemarkedet – tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev!
Læs også: Mobilabonnement med musik? Her får du det billigste

Leder du efter Mobilabonnement?

Med det rigtige mobilabonnement kan du spare mange penge